Sofie Trads’ Udvalgte

Det er sommer, midsommer for at være helt præcis. Det betyder lange dage, korte nætter og et København der summer af energi og glade mennesker. Her er mine bedste bud på hvordan vi kan udnytte de lyse dage! 

 

Sankt Hans aften på Kayak Bar

Hekse-BBQ på kajen. //Foto: Kayak Republic

 

Sidste år havde jeg en amerikansk veninde på besøg på Sankt Hans aften. Hun syntes, at det der med at brænde en heks af på et bål for at fejre midsommeraften – det i grunden var ret mærkeligt. Og det er det jo egentligt også, men hvorfor ikke omfavne denne skæve aften på den rigtige måde. Årets længste dag skal fejres med bål og hygge. Sidste år prøvede jeg noget nyt og byttede min årlige tur i Frederiksberg Have ud med en ny tradition på kajen. Kayak Rebublic byder påalt, hvad jeg søger på min lange, lyse Sankt Hans aften: bål (både under heksen, men også under en lammekølle og andet barbeque), live musik i form af orgel-loving The Orgelheimers, billige øl og udsigt over vandet. Det er jo simpelthen tophygge at sidde påen flydende strand med udsigt til Børsen, Nationalbanken og Christiansborg, med en grillet pølle i en hånd og en øl i den anden og kigge på heksen der bliver futtet af.

 

Program:

kl. 17.00 – 22.00 Barbecue på kajen.

kl. 20.00 Bål på vandet og båltale.

Kl. 20.30 Midsommervisen.

Kl. 21.00 The Orgelheimers.

 

Hvad: Sankt Hans aften
Hvor: Kayak Bar, Børskaj 12, København K 1221
Hvornår: Mandag 23. juni 17:00-23:00.
Portemonnæ: Gratis

 

Sweet Home- Homeless 

Vi lever med en skandinavisk velfærdstat, hvor vores høje prioritering af tryghed er kendt verden rundt. Alligevel findes der stadigvæk hjemløse. Og det er et paradoks som fotografen Joe Steen har dokumenteret i sin fotoserie SWEET HOME-HOMELESS.Han har fotograferet hjemløse i det københavnske bybilllede. Pågaderne som for mig er et forbillede for komfort og tryghed, gader hvor jeg skænker flere tanker til tøjet i vinduerne eller menuer pårestauranter, end på de hjemløse. Udstillingenen er Christianias bidrag til Copenhagen Photo Festival, og vises i Galloperiet. Det er en barsk realitet, men en realitet der skal ses. 

 


Paradokser. Skal du handle bolig? //Foto: Joe Steen

Hvad: Sweet Home Homeless fotoudstilling

Hvor: Galloperiet – Stadens Museum for Kunst, Christiania.

Hvornår: 7-29 juni, tirsdag-søndag 14:00-19:00

Portemonnæ: Gratis

Byhave-Vandring—Byens Natur & Hængende Haver

Det er pludseligt blevet moderne at være bæredygtig. Og med det hører også (udover at være sej og overskudagtigt) at være selvforsynende. Men hvordan kan man det, når man bor i en lejlighed på48 kvadrameter og har problemer med at finde plads til sine sko? TagTomat og Byhavn2200 vil gerne prøve at hjælpe byboer som dig og mig med at finde måder at dyrke vores egne grøntsager påmeget fåkvadratmeter. Derfor byder onsdag påen byvandring (påcykel!) med naturoplevelser påNørrebro og Vesterbro, to af de tættest befolkede dele af København. På turen får vi inspiration til grønne projekter ved at besøge forskellige byhaver, taghaver og gårdhaver.

Turen begynder i Byhaven2200, en byhave-forening, der ligger påhjørnet af Hørsholmsgade og Stefansgade og har til formål at tilbyde beboerlokale grøntsager i bytte for frivilligt arbejde. Videre herfra vandrer/cykler vi til Københavns Museum påVesterbro, hvor en nyligt åbnet udstilling: ‘Byens Natur – Urban Nature’ giver dig et overblik over Københavns mange byhaver og klimamæssige tiltag. Vi slutter af med en kokedamaworkshop – japanske hængende haver! Hvis du nørder ud over alt grønt, sundt og inspirerende, synes jeg, at du skal komme med mig påvandretur gennem det grønne København.

Hvad: Byvandring, påcykel fra Byhaven2200 til Vesterbro.

Hvor: Start: Byhaven2200, Nørrebroparken ved Stefansgade, 2200 KBH N.

Hvornår: Onsdag 25. juni, klokken 15-17.15.

Portemonnæ: Gratis.

FIFA VM i Brasilien

Jeg indrømmer det gerne: jeg interesserer mig ikke for fodbold. Men, når VM ruller forbi, kan jeg ikke lade være at blive revet med af fodboldfeberen. Så finder jeg hold at heppe på (Ghana og Iran (deres hår!)), og at det faktisk er ret hyggeligt at dele denne begivenhed med venner, familie – ja, hele verden. Mandag til torsdag er fyldt med masser af muligheder for at afsløre din egen hemmelige passion for fodbold, såskynd dig ned til Bryggen og fang lidt af VM-feberen.

 

Azonto. Jeg tilbragte et halvt år i Ghana, og ved med sikkerhed at hele det smukke land dansede med disse flotte fyre da der blev scoret. //Foto: AP Photo

Hvad: Udendørs-screening af VM i fodbold.

Hvor: Plænen ved Kulturhuset, Islands Brygge.

Hvornår: Samtlige VM-kampe vises (alle før midnat). Mandag-torsdag er slut-gruppe spil, og alle kampe spilles derfor alle kl 18:00 og 22:00. For det fulde kampprogram, klik her

Portemonnæ: Gratis