Foto//: Augusta Carøe

VINKkbh søger ansvarlig for Sociale Medier!

Skriver du flydende emoji? Er dit GIF-game helt i top? Og er du tosset med at tekstforfatte og trendspotte på SoMe, så er VINK stedet for dig. Vi søger lige nu én med virale trends i blodet til at overse vores sociale medier. 

Som SoMe ansvarlig vil din primære opgave være at videreudvikle vores Instagram- og Facebookstrategi, men vi er også åbne for at komme på andre platforme. Dit arbejde vil bl.a. indebære koordinering med de forskellige redaktioner om, hvad der skal slås op og hvornår, at skrive gode, fængende tekster og holde øje med, hvad der virker for os.

Du vil skulle arbejde sammen med vores allerede eksisterende kommunikationsteam, hvor vi arbejder med alt fra pressemeddelelser til kommunikationsstrategi til visuel identitet. Vi gør en dyd ud af at gøre plads til udvikling. Og som oftest udvikler vi os sammen. Det vil sige, at vi brainstormer og hjælper hinanden, så godt vi kan. Vi benytter os af vores forskellige baggrunde og uddannelser til at vidensdele og styrke hinandens evner. Vi arbejder ofte efter et learning-by-doing princip. Så her er masser af plads til at afprøve alle dine idéer.

Vi forventer:

  • Du har mod på at indgå i et stort frivilligt fællesskab.
  • Du er struktureret og kan bevare overblik.
  • Du kan arbejde selvstændigt med dit fokusområde, men samtidig kan indgå i et større team af andre kommunikationsmedarbejdere
  • Du er idérig og har mod på at prøve dem alle af.
  • Du skriver fejlfrit og farverigt dansk. 

Vi tilbyder:

  • Hands-on erfaring med Facebook og Instagram, desuden med mulighed for at udvikle Google Analytics-kompetencer
  • Stor kreativ frihed, hvor der er plads til at eksperimentere og afprøve egne idéer.
  • En plads på et dynamisk og engageret kommunikationshold, hvor du får indblik i kommunikation både internt og eksternt.
  • Et stort netværk inden for det kulturelle felt.
  • Mulighed for at udvikle dine færdigheder gennem workshops og arrangementer i VINK.

VINK er et online kulturmagasin, hvor vi alle arbejder frivilligt, og vi kan derfor ikke tilbyde dig løn. Til gengæld kan vi tilbyde en åben legeplads med højt til loftet, mulighed for udvikling samt et enormt stærkt fællesskab med masser af sociale arrangementer og fede kulturtilbud.

Stillingen er tidsmæssigt tiltænkt at kunne fungere sideløbende med et fuldtidsjob eller studie. Er du interesseret, eller kender du den rette person til stillingen?

Så skriv en mail til Therese på redaktion@vinkkbh.dk – så inviterer hun til en snak og en kop kaffe! Der er deadline 5. Juni, men vi gennemgår ansøgninger løbende, så send din allerede idag.