Dansk Teater 300 år

Den 23. september 1722 blev der for første gang opført teater på dansk på Lille Grønnegadeteateret i det nuværende Ny Adelgade, og lige nu er fejringen af dansk teaters 300 års jubilæum i fuld gang over hele Danmark. VINK har talt med Linnea Voss fra foreningen Dansk Teater 300år, og Sargun Oshana, teaterchef for det relancerede Blaagaard Teater (tidl. Teater Grob), om hvor dansk teater har været, den danske teaterscene anno 2022, og hvor de ser dansk teater bevæge sig hen.

Foto // Dansk Teater 300 år

Hvor det hele startede

Året er 1722, og kong Frederik IV har lige fyret hele sin franske hoftrup og hoftruppens leder, René de Montaigu. Nu arbejdsløs og for gammel til at vende hjem til Frankrig for at etablere en karriere, ansøger Montaigu i juli 1722 om at ”indrette en Komedie i det danske Sprog” – altså at etablere et teater som spiller på dansk. Ansøgning bliver hurtigt bevilliget, og to måneder senere, den 23. September 1722, opføres en oversættelse af Moliéres Gnieren på teateret i Lille Grønnegade (nuværende Ny Adelgade), og for første gang tales der dansk på en teaterscene. Blot to dage efter premieren debuterer forfatter og teolog Ludvig Holberg som dramatiker med den første af mange komedier: Den Politiske Kandestøber. Og derfra tager det fart: Dansk teater er født.

Ideen til Dansk Teater 300 år bliver til

295 år efter at teateret i Lille Grønnegade slog dørene op, sidder skuespiller Linnea Voss og teaterhistoriker Alette Scavenius en forårsaften og nyder et glas rødvin. De sidder begge i bestyrelsen på Teatermuseet i selskabet for dansk teaterhistorie, hvor Scavenius er formand. De er selvsagt begge passionerede omkring dansk teaterhistorie, og mens de sidder denne forårsaften og taler om åbningen af Danmarks første folketeater, Lille Grønnegadeteateret, går det op for dem: Om kun fem år kan dansk teater fejre 300-års jubilæum!

”Vi startede med at drømme meget, meget stort – for det skal man”, siger Linnea Voss, da vi møder hende på Folketeateret, hvor hun i øjeblikket går til prøve på Guldfuglen, en forestilling om 1800-tallets største danske skuespiller Johanne Luise Heiberg. ”Først og fremmest stod det meget, meget klart for os, at det her skulle være en landsdækkende begivenhed, fordi vi har et vanvittig varieret og rigt teaterliv i hele Danmark”, siger hun, ”der var ikke nogen, der skulle føle, at det her var en københavnerbegivenhed – det var overhovedet heller ikke det, vi havde lyst til”.

”Det var der, hvor folk gik hen for at se og blive set – og for at blive oplyst og underholdt” – Linnea Voss, Dansk Teater 300 år om teateret

Holberg

Du er sikkert stødt på navnet før, enten i teateret eller i skoletiden, for Ludvig Holberg var ikke blot en af grundlæggerne af dansk teater, men også dramatiker med et omfattende arkiv. I de fem år der efterfulgte Lille Grønnegadeteaterets åbning, skrev han intet mindre end 27 teaterstykker, hvor af mange stadig opsættes i dag og udgør grundstammen i den danske dramatik. Men hvad er der så særligt ved Holberg, der gør at vi stadig vil spille og se hans værker her 300 år efter?

”Helt klart humor”, siger Linnea Voss med det samme. ”Der er helt klart en måde han spejler os som samfund og mennesker på, som på en eller anden måde er eviggyldig”. Hun anerkender, at en som Adam Oehlenschläger (som holder Holberg ved selskab på trappen foran Det Kongelige Teaters Gamle Scene) var stor for sin tid, men hun mener, at det som gør vi stadig spiller Holberg i dag, er at han skrev komedier og ikke tragedier. ”Der er noget med vores mentalitet og vores måde at forstå vores omverden og os selv og hinanden på, som han fanger,” fortæller hun.

Dansk Teater anno 2022

Historisk set har teateret været en platform, der spejlede samfundet, og borgerne var vilde med kunne at genkende sig selv oppe på scenen.

”Det var der, hvor folk gik hen for at se og blive set – og for at blive oplyst og underholdt,” siger Linnea Voss. Når vi kigger på den københavnske teaterscene anno 2022, falder blikket hurtigt på det relancerede Blaagaard Teater, som i mange år har været kendt under navnet Teater Grob. Facaden på teateret har ligeledes fået en make-over, og når man suser ned af Nørrebrogade kan man nu ikke undgå at se det prangede blå neonskilt der bryder det klassiske Nørrebro look. Manden bag relanceringen er prisvindende skuespiller og instruktør Sargun Oshana, som overtog teaterchef-posten i begyndelsen af 2021. En af Sargun Oshanas fokuspunkter som teaterchef er da også at skabe teater, der er i tråd med den virkelighed der suser forbi med cyklisterne og 5C lige ude foran foyeren.

”Dét, som teater virkelig kan i sin inderste kerne, er at udsætte mennesker for mennesker”

– Sargun Oshana, Blaagaard Teater

Repræsentation

For Sargun Oshana er nøgleordet netop repræsentation, men siger også at han ”drømmer jo virkelig om, at det ikke er diversitet og repræsentation vi snakker om, om noget tid.” Han fremhæver den problematik, der bliver diskuteret i teaterbranchen om manglen på diversitet i de publikummer der træder indenfor dørene. ”Man laver forestillinger henover hovedet på de mennesker (som ikke repræsenteres red.), frem for at lave det til dem. Eller lave det repræsentativt for dem. Det bliver ofte majoriteten, der kigger ned på minoriteten frem for at kigge i øjenhøjde,” fortæller han. Sargun Oshana har før givet udtryk for, at Blaagaard Teater stræber efter at være talerør for de stemmer, som ellers bliver forbigået eller overset i scenekunsten. Han fremhæver også Holberg og at det, han var særligt god til, var at udpege og udstille specifikke befolkningsgrupper på scenen. Og på samme måde som at Holbergs komedier gik fra at være radikal scenekunst til folkelig håber Sargun Oshana, at han og Blaagaard Teater kan skrive sig ind i en lignende udvikling i dansk teater. Han fortæller, at de altid har repræsentation in mente, når de planlægger deres sæsonprogram, og at måske ”vi laver noget, som kan høstes senere af andre. Måske er vi ikke klar til at se det nu”.

Fremtidens teater

Teateret i sin helhedsoplevelse har naturligvis gennemgået en stor ændring siden 1722 – publikum sidder nu i mørke bag den fjerde væg, og der er ikke længere publikumsplads på selve scenen. Men hvis vi vender blikket fra historien og kigger frem ad, hvad kan vi så forvente at se på scenen i fremtiden? Linnea Voss tager sig et øjeblik inden hun siger – og måske håber –  at det kommer til at gå i en politisk retning: ”Jeg tror, at vi kommer til at se den unge generation af skuespillere i en politisk bevægelse”, fortæller hun. En tendens, der må siges at være gældende i mange henseender i det danske samfund, uanset om vi snakker lighed for køn og etnicitet eller den grønne omstilling. ”Jeg tror bare, vi kommer til at se en ungdom som vil bruge kunsten politisk på en anden måde, end min generation har gjort”, understreger hun.

“Vi lever i et land med stor interesse for scenekunst, det gør vi altså, og det ville da være dumt ikke at fejre” – Linnea Voss, Dansk Teater 300 år

Teatret er også i tydelig udvikling, og særligt de seneste år har vi set flere eksperimentere med digitalisering af teatrets form, og nogle ser en større grad af det teknologiske inkorporeret i forestillinger. Der er Linnea Voss hidtil af en anden holdning: ”Jeg synes, teateret – og det står for helt egen regning – jeg synes, teateret skal insistere på at fastholde det det er. Og så håbe på, at folk de finder vej engang, når de bliver pissetrætte af at være online hele tiden”, fortæller hun. Også Sargun Oshana insisterer på autenciteten og nærværet i teaterkunsten er dét, vi skal komme tilbage efter gang på gang.

”Dét, som teater virkelig kan i sin inderste kerne, er at udsætte mennesker for mennesker”, fortæller han og griner lidt af sin egen formulering. Der er noget specielt ved at gå i teatret –  det er her og nu. Du indånder den samme luft som skuespillerne på scenen. Det handler om at lade sig rive med og publikum er vigtige for den fortælling, scenekunsterne tilbyder. Energien i rummet, interaktionen mellem dem på scenen og dem i salen, skaber dén specielle stemning, som ikke kan gentages eller genleves. Sargun Oshana minder os også om, at teateret kan fungere som et safe space, hvor vi kan øve os i eller lære om at være menneske, fordi ”de følelser, vi oplever i livet, kan du opleve omkostningsfrit i teatret.”.

Der er ingen tvivl om, at fejringen af Dansk Teater 300 år er på sin plads, og som Linnea Voss også afslutningsvis siger: ”Vi skal selvfølgelig fejre, at vi har levende, mangfoldig, forskellige scenekunst i Danmark, og at vi har haft det i 300 år. Og vi skal med denne her fejring sikre, at vi også har det de næste 300 år. Så enkelt er det.”