Teateranmeldelse – Hvor blev Fanden af?

Fanden er på spil!
Eller det troede jeg i hvert fald efter at have læst Betty Nansen Teatrets egne ord om forestillingen The Black Rider – The Casting of the magic bullets . Med beskrivelser som: ”Fanden er løs igen, djævelsk opera og forrygende helvedesfærd” havde jeg nogle forventninger til stykket, som jeg ikke helt fik indfriet efter at have set det.
Meeen det var nu slet ikke så dårligt!

Vi kender det fra barndommens tegnefilm i fjernsynet: Anders And med den hvide engel på den ene skulder og den røde djævel på den anden. Det gode versus det onde. Og hvem skal man egentlig lytte til? Trænger englens fornuftige stemme igennem, og kan man modstå djævelens forførende fristelser?

 

The Black Rider er en kultforestilling baseret på William S. Burroughs bog af samme navn. Historien handler om den giftesyge og lidt hysteriske kvinde Kätchen, spillet af Xenia Lach-Nielsen, der forelsker sig i den unge, skriveglade Wilhelm, spillet af Mikkel Kaastrup-Mathew. Kätchens dominerende, patriarkalske far forlanger, at datteren gifter sig med en dygtig skytte og ser ingen nytte i en svigersøn, der kan føre en skarp pen. Wilhelm, der altid har hovedet i bøgerne, kan ikke leve op til kravene, og han indgår derfor en pagt med djævelen for at vinde Kätchens hjerte og faderens accept. Wilhelm får syv skarpe kugler til sit gevær. Med de første seks vil han ramme plet, men den syvende og sidste kugle tilhører Djævelen. Fristelsen er svær at modstå for Wilhelm, men det er farligt at indgå en pagt med djævelen, og tingene går ikke helt som planlagt.

 

 

På den igen: I 1998 spillede Xenia Lach-Nielsen rollen som Kätchen på Betty Nansen, og her 17 år senere gør hun det igen – aldeledes forrygende! //Foto: Erik Hansen-Hansen, Betty Nansen Teatret, The Black Rider

 

 

Grinet afløser frygten

The Black Rider lever ikke helt op til de forventninger, jeg havde, og det fejler lidt i forsøget på at være uhyggelig, såfremt det er hensigten. Stykket leger med publikums forventninger og udvikler sig i en komisk snarere end en uhyggelig retning. Jimmy Jørgensen både spiller og synger godt i rollen som denne haltende, sexede og forføreriske djævel, men hans karakter når aldrig at folde sig helt ud i teaterstykket, som hele vejen igennem har en komisk undertone. Frygten og angsten for det onde bliver overdøvet af grinet i salen, men det gjorde nu slet ikke noget, at mine forventninger ikke blev opfyldt. Jeg var godt underholdt og forlod teatret feststemt.

 

En fænomenal duo

Den anmelderroste instruktør og succesmager Katrine Wiedemann står bag den veludførte iscenesættelse. Særligt skarpt står en scene i 2. akt – en scene som virkelig sætter publikum på en prøve. Wilhelm skal ramme den hvide due for at vinde sin elskede, men han har allerede brugt sine seks kugler og har nu kun djævelens tilbage. Hele scenen foregår i slowmotion, og i adskillige minutter er der så stille på scenen, at man vil kunne høre en knappenål falde til jorden. Scenen udfordrer publikum, der skal forsøge at holde fokus i denne næsten pinlige tavshed, men den udfordrer også skuespillerne, der hverken har replikker eller musik at læne sig op af. Stilheden får dog det visuelle udtryk til at stå endnu skarpere.

 

Billedkunstneren Michael Kvium, der er kendt for sine genkendelige karakterer og portrætserien Fools, står bag forestillingens kunstneriske scenografi og kostumer. Flyvende forelskelse, malerier, der kan tale, ”levende” og udstoppede dyr, og skuespillere i kost og mask, der ligner figurer fra Kviums egne kunstportrætter.

 

Wiedemann og Kvium er et godt makkerpar, der på overlegen vis får den skæve scenografi til at gå fint i spænd med musik, sang, ord, dans, lys og farver. Det er flot gjort og djævelsk underholdende.

 

 

Forført. Mikkel Kaastrup-Mathew, der også havde hovedrollen i Pigen med Paraplyerne, sidste sæsons musikalske satsning på Betty Nansen, spiller godt i rollen som Wilhelm. //Foto: Erik Hansen-Hansen, Betty Nansen Teatret, The Black Rider

 

 

Flerkulturel oplevelse

The Black Rider tilfredsstiller hele det kulturbegærlige hjerte. Det er ”opera”, kabaret, koncert, sang, kunst, dukkespil og komik pakket ind i teatrets scenerum og univers. Forestillingen er baseret på musik af Tom Waits jazzede, rustne, kabaret-lignende toner, og musikerne i orkestergraven på Betty Nansen spiller forrygende på både sav, klarinet, orgel og banjo.

 

Teaterstykket er gennemført i scenografien og kostumerne, og Kviums hånd på stykket er levende. Kunsten er prioriteret højt, og oveni teater- og musikoplevelsen får man en kunstudstilling med i købet.
Selvom stykket ikke helt levede op til de forventninger, jeg havde, gjorde det mig glad at se så veloplagt en forestilling med et dygtigt ensemble på scenen.

 

The Black Rider er en vellykket musikalsk, morsom og dog syret forestilling med skuespil, musik og scenografi i verdensklasse. Den er værd at se og høre!

 

Hvad: The Black Rider – The Casting of the magic bullets

Hvor: Betty Nansen Teatrets store scene, Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C.
Hvornår: Forestillingen spiller fra 14. februar til og med 29. marts.
Portemonnæ: 60-470 kroner.

 

//Forsidefoto: Erik Hansen-Hansen, Betty Nansen Teatret, The Black Rider.