En aftenstund med Guldimund

Morgenstund har guld i mund. Sådan lyder digtet og salmen af Grundtvig. En salme, den yngre generation ikke kender meget til, andet end ved navn. Den 31. marts var det dog en aftenstund med Guldimund, da Asger Nordtorp Pedersen, med otte-mands orkester, inviterede til en udsolgt koncert i Brorsons Kirke i samarbejde med RUST og deres koncept RUST Sleeps Around.

//Pressefoto: Guldimund

Asger Nordtorp Pedersen er en mand med et imponerende CV. Foruden det nuværende Guldimund projekt var han sangskriver, bassist og medforsanger på TÅRNs debutalbum fra 2016 og har gennem flere år også været bassist og sangskriver i Blaue Blume. Begge projekter har været populære på den danske indie-rockscene i en del år. Nå ja, og en bachelor i bas, en kandidat fra det rytmiske musikkonservatorium OG en overbygning som solist, kan han også blære sig med. Manden er vanvittig. Og vanvittig dygtig. 

Derfor var mine forventninger inden koncerten heller ikke lave. Og de blev bestemt heller ikke lavere af at jeg i slut-efteråret oplevede Nordtorp Pedersen live i Pumpehuset. En koncert, der fejede benene væk under mig og, som har fået plads på top-3 over de bedste musikalske oplevelser, jeg nogensinde har haft. Derudover er albummet Dem, vi plejede at være fra 2021 stadig en af favoritterne, når der skal sættes musik på hjemme ved mig.

Stemningen var sat, da vi mødte op i kirken til dæmpet belysning og en ”scene,” som var placeret i midten af kirkerummet. Der var fyldt godt op, og vi endte med at få plads på korrækkerne på første etage – med direkte udsyn til scenen. 

Efter en kort præsentation fra en kvinde tilknyttet Brorsons Kirke, trådte Guldimund ind på scenen til kæmpe applaus. Der var ingen tvivl om, at publikum havde set frem til denne aften.  

Det første nummer Små Fingre” blev spillet helt akustisk på klaver af Asger Nordtorp alene. En fin sang, der fik det sidste mumleri blandt publikum til at forsvinde fuldstændig og i stedet skabte et fuldt fokus på musikken. 

Videre til næste nummer, det albumbetitlende ”Dem Vi Plejede At Være”, hvor han endelig fik selskab af det otte mand store orkester, der talte alt fra trommer og bas til tværfløjte, trompet og saxofon. Spillet af dygtige musikere, der komplimenterede hinanden perfekt og undervejs skabte hele lydlandskaber, man faldt fuldstændig ind i og kunne blive ved med at nyde i evigheder. 

//Foto: Siw Straarup Weberg

At koncerten blev afholdt i en kirke blev udnyttet til fulde. Halvejs gennem koncerten da ”Stue 15” var ved at nå sin ende bevægede Asger Nordtorp sig op til prædikestolen. Her fremførte han ”En Sang Om Engle”som uløseligt hænger sammen med ”Stue 15.” En af de smukkeste sange skrevet af Nordtorp Pedersen, som på albummet bliver sunget af Lucky Lo, og som absolut ikke mistede noget af at blive sunget ud fra en prædikestol eller af Asger Nordtorp selv. Hvis prædikener oftere indeholdt enten Guldimund eller blot hans sange, var jeg nok oftere i kirke, end tilfældet er nu. 

Og fordi Asger Nordtorp er så vanvittigt dygtig og åbenbart kan spille på alle instrumenter, skulle orglet selvfølgelig også udnyttes. Her skabte han sammen med blæseren Rasmus Oppenhagen Krogh aftenens flotteste instrumentale univers, som jeg forsvandt helt ind i og ville ønske, jeg kunne genhøre. 

Musikken flød, fyldte kirkerummet og kiggede man ned på publikum, der sad i samme niveau som scenen, var det tydeligt at se, at de var bjergtagede. Dog var det ikke lige så bjergtagende på balkonen, da lyden var super dårlig. Det virkede desværre som om, at man til lydprøverne lige havde glemt at tjekke hvordan, musikken lød på korrækkerne. Det eneste tydelige, vi kunne høre, var guitaren, hvis forstærker må have stået perfekt i forhold til vores placering. Efter et par numre besluttede jeg dog at gå nedenunder, da jeg netop kunne fornemme forskellen, ved blot at kigge på publikums ansigter. Og dernede var der altså ingen finger at sætte på lyden, hvorfor jeg selvfølgelig blev stående der til slut. 

Det var ikke blot Guldimunds bagkatalog, bandet havde taget med. Også nye numre blev præsenteret, som jeg glæder mig til at høre meget mere til. Og så fik Malte Nordtorp, spillende på trompet og guitar og bror til Asger Nordtorp, lov til at spille et nummer fra hans projekt Knægt. Et projekt man i den grad også skal holde øje med. 

Trods lydudfordringer på balkonen, der blev løst med en tur ned af trappen, var det en aften fyldt med gode musikalske oplevelser. En aften, der, med Asger Nordtorps egne ord, sluttede med en ægte Niels Hausgaards-agtig anekdote om guitaren, som ”Brænder Stadig” er indspillet på. Om hvordan en spansk guitar blev doneret til den musikskole, hans mormor arbejdede på. Musikskolen havde dog i forvejen nok guitarer, og den fandt altså i stedet vej til Nordtorp Pedersen, som efter lidt fintuning opnåede den lyd, vi kan høre på den indspillede version.  Selvfølgelig oplevede vi liveversionen efterfølgende. 

Dog er jeg ikke blæst lige så meget bagover, som første gang jeg oplevede Guldimund live. Om det var stedet, stemningen eller blot mine egne vanvittigt høje forventninger, der gjorde udslaget, skal jeg ikke kunne sige. Der er dog ingen tvivl om, at min kærlighed til Guldimunds musik og respekten for ham stadig er ved lige. ”Og ved du hvad søde,” for lige at citere sangen ”Søde,” så jeg bliver jo bare nødt til at opleve dem en gang til for at se, om følelsen nogensinde kommer igen. Jeg er nemlig ret sikker på, at det sagtens kan ske.