Strangers at a table

Mad

Har du nogensinde holdt en middag for en flok mennesker, du aldrig har mødt før? Det har jeg ikke, men jeg har lovet fem mennesker, at der i aften står en to-retters menu klar i mit hjem, så jeg må hellere se at komme i gang.

 

FORBEREDELSE ER ALT En coq au vin med saft og kraft i begynder dagen før; jeg fik handlet ind tre gange og marineret kyllinger aftenen inden Eat in Common-middagen. More is more! //Foto: Stefani Vujic. 

 

Hvorfor holde en middag for fremmede? Jeg tror aldrig rigtig, jeg nåede at stille mig selv det spørgsmål, inden jeg begyndte at planlægge min første menu på eatincommon.com. Eat in Common er, udover at være mit nye madlegetøj, en online platform, hvor du kan tilmelde dig og lave mad – eller spise mad. Som den gastrofile nørd jeg er, måtte jeg selvfølgelig udfordre dette spisekoncept, der så dagens lys i begyndelsen af 2013. På eatincommon.com kan du gøre to ting: 1) melde dig som gæst, og klikke dig gennem de københavnske middage, der byder på alt fra mexicanske retter og brætspilsaftener. Du kan også 2) melde dig som vært. Det gjorde jeg, og jeg fik således muligheden for at lege hjemmerestaurant. Jeg besluttede mig for at køre en fransk inspireret middag, to retter og plads til 4 mennesker hjemme i egen stue. Prisen? Den satte jeg til 90 kroner per stol, et beløb der svarer til de råvarer, jeg ville bruge i den frankofile toretters, jeg nu skal præsentere for mine fremmede medspisende.

 

DER SPISES, og der snakkes – to ting der også bør gå hånd i hånd til ethvert godt middagsselskab. //Foto: Stefani Vujic.

 

Klokken er blevet 19.00, og mine første gæster arriverer til min nyåbnede hjemmerestaurant på indre Nørrebro. Mens jeg hiver bagepladen med gedeost på baguette ud af ovnen, har jeg heldigvis en værtslig sambo, der byder gæsterne, en dansk og en finsk pige, velkommen. Efter kort tid kommer de to resterende herrer, og vi sætter os alle til bords. Jeg er så heldig at have et langbord, hvor vi alle syv, sambo og VINK-fotograf inklusive, kan sidde og snakke på kryds og tværs. De første ti minutter går med den obligatoriske ”nå-hvad-laver-du-så”, de næste ti med ”hvem-har-prøvet-Eat in Common-før” og de næste fem med min uformelle velkomst og præsentation af aftenens menu. Vi skal have coq au vin af den gamle skole – altså kylle i simreret med perleløg, bacon, krydderbuket og resten af festen. Min coq au vin er i dagens anledning kogt ind med vin fra Bordeaux i stedet for Bourgogne, og hanen er erstattet med en øko-kylling. On the side får mine gæster en mos af smør, kartofler og persille samt en hjertesalat med blåbær og nødder anrettet med grillet gedeost på toppen.

 

VI SPISER fransk, når det er bedst; coq au vin med mos, grillet citron og stegt gedeost-salat på sidelinjen. Efter hovedretten står den på oste med hjemmelavet rarbarberkompot. //Foto: Julia Meriläinen.

 

Gæsterne går til gaflen, og et par af dem fortæller, at det netop var den franske menu, der fik dem til at tilmelde sig. En anden gæst havde læst om Eat in Common på Facebook og greb derfor chancen, da hun så min middag som den næste ledige i København. Udover generel begejstring for maden (yes!), falder snakken faktisk hurtigt på en masse andre ting. En af gæsterne viser sig at brygge sin egen øl, og han har taget nogle med, som vi smager på. Foruden øl har mine gæster været flittige til at medbringe vin af både den røde, hvide og boblende slags på denne hellige onsdag. Det bidrager til hyggen, og alle er i godt snakke-humør, da vi når til den næste ret; franske oste, svensk knækbrød og kiks samt en hjemmelavet rarbarberkompot til at søde den lille aprés dinner op. Med den ene fod i køkkenet og den anden i stuen, er jeg glad for, at mit selskab kan underholde sig selv lidt. Det giver mig plads til at forberede og servere, men også til at slå mig ned i samtaleemnerne, der strækker sig fra madlavning og hjemmebryg til dansk/finske kulturforskelle og Burning Man-festivalen. Sidstnævnte fortæller en af gæsterne passioneret om under osten. Han er fotograf og hyppig gæst på den mystiske hippie-festival i Nevada-ørkenen, vi andre indtil videre kun har drømt os til. Mens vi drikker de sidste glas rødvin, ser vi nogle af hans billeder og snakker løs om den fascinerende subkultur kaldet en festival, som nogle af os indtil videre kun kender fra Dyrskuepladsen i Roskilde. Det er en sjov drejning på aftenen, men den er smadder naturlig. Det er kun inspirerende at høre om andre folks passioner – også selvom de folk er fremmede.

 

OST, VIN og levende lys. Efter blot at have kendt mine gæster i en halv time og en hovedret hygger vi os stadig under osten. //Foto: Karin Skaarup.

 

Efter at næsten fem timer er fløjet af sted med fransk mad og godt selskab, siger mine gæster tak for i aften. Det samme gør jeg, en lille smule udmattet efter de mange glas vin på en school night, men helt høj på stemningen over hvor nemt, og sjovt, det var at holde middag for fremmede. Jeg lader opvasken stå og går i seng, mens jeg tænker på, hvad for noget mad jeg skal lave næste gang.

 

Om Eat in Common:

Er du også helt tosset med at lave mad? Så tjek eatincommon.com ud. Du får muligheden for at lave mad på hjemmebane, til mennesker du aldrig før har mødt. Du er måske mere til at spise end at kokkerere? Helt i orden, du kan nemlig også tilmelde dig som gæst og altså nyde andre folks hjemmelavede mad i fremmed selskab.

Læs mere om Eat in Common her, se alle de ledige middage og tilmeld dig som vært eller gæst.