Formel B: Du tog min mødom

Mad

Den første gang er altid noget særligt. Sommerfuglene basker rundt i maven, og sveden pibler ned ad ryggen. En lidenskabelig oplevelse, der pirrer alle dine sanser. Jeg oplevede min første gang for nyligt, og det var i den grad noget, som frembragte en symbiose af lykke – og ikke mindst minder og associationer.

 

Formel B - Natasha Linde Krebs

//Tegning: Natasha Linde Krebs


  
Håbene var høje, da jeg stod ud af taxaen. Hvad skulle der ske, og ville jeg kunne leve op til forventningerne? Indenfor var stemningen behagelig. Ikke for raffineret. Men bordet var rent og bestikket pudset; betingelserne for min første gang var optimale. Her var intet pres fra hvide duge, som tjenerne vågede over, når jeg nervøst svingede min rødvin. Den afslappede stemning både fra mit mandlige selskab og de høfligt smilende tjenere kunne ikke helt afhjælpe mine svedige håndflader.

 

Min grundvold blev rystet

Priskortet blev overleveret af den tilpas smilende, tatoverede tjener – ikke for kæk og ikke for kvalm. Men til min store skuffelse kunne jeg hurtigt konstatere, at der ikke var nogen fastlagt menu. Skulle jeg starte min første gang med at bryde min lille hjerne med rækkefølgen af showet? Tankerne skummede ind over mig. Jeg var ikke i stand til at vurdere, om tataren kunne blive efterfulgt af jomfruhummer, for slet ikke at tale om valget af vin. Årh. Sveden bredte sig sammen med min ophidselse. Heldigvis holdte min bordherre hovedet koldt og tog styringen med fast hånd, for han vidste, at den bedste måde at indlede en date på er ved at dele en ret.

Derfor startede vi med kaviar. Salte baerii kaviar med knuste majs og popcorn. Smagen og konsistensen af kaviaren stimulerede mine sanser. Kombinationen af de rå majs og de knasende majs sendte mig ind i biografsædet, og Boogies popcorn-move i filmen Diners fra 1982 poppede frem i min erindring som en lille forbudt pirren. Kaviaren blev efterfulgt af østers. Et af de mest kendte afrodisiaka – og også et af de mest effektive. De pocherede østers med nye kartofler, drueagurker, dild, chips og røget creme fraiche eksploderede i min mund. Smagene bredte sig ud i hele kroppen på mig. Først på tungen og til sidst helt ned i tæerne. Jeg spændte i hele kroppen og stønnede et stille: Mmm… Ja, jeg er en madstønner.

Efter forspillet med de to salte retter blev oksetataren serveret. De store stykker kød fyldte min mund, og den sprøde hjertesalat knasede mellem mine tænder. Peberrodscremen bed, og blomsterkarsen liflede på tungen. Men glæden stoppede ikke her, for nu blev jomfruhummeren serveret på en rygende varm tallerken. Gulerodspuréen havde en intens smag, som formede sig i min mund, og sammen med de spæde grøntsager fra lammefjorden blev jeg sendt tilbage til min mors urtehave, hvor jeg i sin tid selv havde fået lov til at dyrke gulerødder og nyde glæden ved grøntsager direkte fra jorden.

 

Jeg var klar

Jeg var ikke bare klar til hovedretten. Jeg var klar til klimaks. Mine sanser var styrket og ganen smurt. Min begejstring steg yderligere ved synet af den blodrøde gråand. Anden, jeg har set så mange gange ligge i en jagtparade i mine forældres store gårdplads, var her serveret med nye gulerødder, kantarelpuré og en intens glaze. Den tatoverede tjener påpegede, at vildtet skulle spises med forsigtighed, for det var skudt med hagl, og vi skulle jo nødigt have nogle knækkede tænder. Endelig noget jeg vidste i forvejen. Pludselig var jeg ikke længere så uerfaren, og vinen havde givet min kækhed mod, så jeg spurgte tjeneren, om jeg ville få en præmie, hvis jeg fandt haglet. ”Det skal vi nok finde ud af,” blev der smilende kvitteret. På tallerknen opdagede jeg små, runde bomber af hyldeblomstgelé, som sprang i min mund. Smagen af hyldeblomst genkaldte min farmors søde og meget stærke hyldeblomstsaft, som hun serverede fra en hvid termokande, når vi var på skovtur. Jeg hvilede i et øjeblik ved mindet om alle de gange, vi sammen har plukket den hvide blomst, indtil vi minimum havde 100 klaser i kurven. Sammen med gråanden skabte det en symbiose af minder fra min barndom: Jagtselskaber med mænd i grønt tøj, det store Sankt Hans-bål, som nydes, mens hylden dufter fra buskene på markerne. Jeg måtte overgive mig, og af ren udmattelse udbrød jeg endnu et: Mmmm

Nu skulle afrundingen bare ske så blidt som muligt. Ingen stress. Ingen sanselige udfordringer. Bare… efterspil. Eller det var i hvert fald det, jeg håbede på. Men stegt brioche med honningglaserede sensommerbær, brunet smørparfait og blåbærsorbet er ikke en anonym ret. Den er ikke bare et efterspil. Den sendte mig på endnu en tur. Straks ved den første bid af den knasende sukkerstegte brioche og sorbeten måtte jeg overgive mig og blot lade minderne strømme igennem mig. Mormors runde æbleskiver, farmors små pandekager og mmm… min mors hjemmelavede syltetøj. Minderne blev dog afbrudt. Flere gange. For midt i mit zen begyndte tjenerne at kigge forbi vores bord. Fem gange kom de for at tjekke, om vi var færdige. Nok var det sødt og høfligt af dem, og nok var klokken over midnat, men det stressede mig. Det ødelage min tankestrøm og hev mig tilbage til virkeligheden. Her sad jeg midt i min første gang. Min første gang på Formel B. Min første gang på en Michelin-restaurant. I en symbiose af lykke. Med kun få unødige forstyrrelser undervejs. Jeg er dog ikke blevet afskrækket ved oplevelsen, så jeg ser frem til forhåbentlig endnu engang at kunne nyde Michelin-glæden – næste gang dog mere erfaren.

 

Hvad: Formel B.

Hvor: Vesterbrogade 182, 1800 Frederiksberg C.

Hvornår: 17.00-00.00.

Portemonnæ: 130 kr. pr. ret.

 

 

Madglad og madstønnende madredaktør for VINKkbh, som elsker solbriller og god rødvin. Jeg er fraskilt og nyforelsket og arbejder som editor for Microsoft.