Gør julen til en blodig affære

Mad

1. SØNDAG I ADVENT: Det er 1. søndag i advent, og fra i dag kan ingen sige, at det er for tidligt at flette julehjerter og kræmmerhuse. Overalt i København åbner de fristende julemarkeder, og der dufter brunt og brændt af alskens julelækkerier. Vi mæsker os i sild, frikadeller og flæskesteg, men personligt mener jeg, at en helt særlig julespise mangler i de julepyntede, københavnske gader.

 

Duften af kanel og kogt æblegrød spreder sig fra køkkenet og blander sig med en anden, meget karakteristisk duft. Den er sødlig, men dufter samtidig af stegefedt. Den får maven til at rumle og mundvandet til at løbe. Den er fuldstændig umiskendelig for dem, der kender den, men nok ukendt og fremmed for de fleste. Hvis du ikke allerede har gættet det, er det selvfølgelig blodpølsen, jeg taler om.  

Barndommens blodpølse

For mig er duften og smagen af blodpølse noget af det mest julede, der findes. Men jeg har på fornemmelsen, at jeg er lidt alene om min blodpølse-begejstring. Faktisk bliver den kulsorte pølse oftest mødt med rynken på næsen og væmmelse over, at nogen virkelig kan finde på at spise griseblod – og så endda toppet med æblegrød og kanelsukker. Man må jo være skrupskør, hvis man synes, den kombination lyder lækker!

I min barndom hørte blodpølsen sammen med den tidlige juleforventning, som kom snigende i oktober. Det var lidt spændende med denne spise, der pludselig dukkede op i køledisken, og som smagte af dessert, men vi måtte godt spise den til aftensmad. Lidt ligesom risengrød.

Jeg begyndte allerede først i september at finkæmme alle supermarkeder for blodpølse. Det er nemlig en sæsonvare, som kun sælges op til jul, men vi spiste den altså hele efteråret. Der skal nemlig æblegrød til blodpølsen, og min familie har haven fuld af æbler, som skriger på at blive brugt. Derfor gjaldt det for os børn om at være den første, der fandt blodpølsen i en butik.

På pølsejagt i København 

Man finder altså nemt blodpølsen i supermarkederne, men hvor udbredt er den egentlig udenfor køledisken? Jeg satte mig for at undersøge, om blodpølsen kan findes hos de københavnske restauranter op til jul. Det kan den ikke. Faktisk er svineblod i pølseform meget svær at opstøve på et eneste menukort. Efter lang tids Google-søgning lykkedes det mig dog at finde det i Istedgade hos den nyåbnede spanske tapasbar, Toro. Fuld af glæde og forventning begav jeg mig straks af sted. 

Jeg bliver taget godt imod i den flotte, rå restaurant, hvor køkkenet er fuldt ud synligt fra selve restauranten. Her serveres Huevos revueltos con morcilla bellota, som retten med blodpølse så mundret hedder. Da jeg bestiller, fortæller køkkenchefen Sune, at de lavede hundrede serveringer med blodpølse dagen forinden. Helt afvisende er københavnerne altså ikke overfor en pølse lavet på svineblod, hvilket kun gør mig endnu mere spændt. Måske har jeg endelig fundet ligesindede blodspisende mennesker!

Huevos revueltos hos Toro

Huevos revueltos er en simpel ret bestående af røræg med generøse mængder spansk blodpølse ovenpå. Den spanske blodpølse er en forholdsvis salt pølse, som fungerer lidt som en erstatning for bacon til røræggene. Alt i alt fungerer det rigtig godt sammen, og pølsen smager virkelig lækkert. 

Da portionen ligger trygt og godt i maven, inviterer Sune mig ind i køkkenet, hvor han fortæller mig, at Toros blodpølse stammer fra sortfodssvinet og er fuldkom men økologisk. Pølsen er lufttørret, så den bliver kun lunet let sammen med æggene inden servering i modsætning til typisk spansk blodpølse, som bliver stegt. Jeg stillede Sune det altafgørende spørgsmål: ”Har pølsen overhovedet noget med jul at gøre i Spanien?” Han så lidt undrende på mig og forklarede, at i Spanien er blodpølsen en hverdagsspise, der kommer på bordet året rundt, da den er nem og hurtig at tilberede.

Toros blodpølse har derfor ikke det mindste med den søde juletid at gøre, og så er det eneste lighedstegn mellem min barndoms blodpølse og Toros for øvrigt kun, at der indgår svineblod. Jeg må indrømme, at det var lidt skuffende i min søgen efter ligesindede juleblodpølse-entusiaster, men jeg må vist indse, at jeg er og bliver temmelig alene om blodpølse med æblegrød og kanel.

Til gengæld har jeg lært en helt ny måde at tilberede og spise blodpølse, som ikke er sæsonbestemt, så nu kan jeg nyde min blodpølse hele året rundt. Den smager bare forskelligt afhængig af årstiden, for jeg vil nu nok holde fast i, at blodpølsen til jul skal smage sødt og drysses med et godt lag kanelsukker. Hvis “Rockin’ Around the Christmas Tree” også spiller ud af højtalerne samtidig, har vi efterhånden opskriften på min komplette julelykke. 

Hvis du har fået blod på tanden for flere specielle juletraditioner, så læs med næste søndag, hvor Signe fortæller om juletraditioner, der involverer den bornholmske honning-syp og fulde familiejulefrokoster.

Hvad: Røræg med spansk blodpølse.

Hvor: Toro, Istedgade 60, 1650 København V.

Hvornår: Alle dage fra kl. 11-23 (lørdag kl. 10-24, søndag kl. 10-23).

Portemonnæ: 85 kr. for en lille, men overraskende mættende portion Huevos revueltos.

//Foto: Sigrid Duekilde