Tove Jansson: Meget mere end Mumimor

Med Zaida Bergroths film Tove er en ny variant af Tove-feberen atter i omløb. Men denne gang er efternavnet Jansson – ikke Ditlevsen – og hun er bedst kendt som ophavskvinden til fortællingerne om Mumitroldene. Men selvom Mumitroldene blev Tove Janssons livsværk, strakte hendes kunst sig langt ud over Mumidalens grænser.

//Illustration: Emma Bernadette Marquard Otzen

De finurlige tegninger af Mumi, My og Mumrikken var egentlig en distraktion fra det, der ansås som Tove Janssons mere seriøse arbejde. Sådan fremstilles det i hvert fald i filmen Tove, der, som titlen indikerer, handler om Tove Jansson og ikke blot hendes mumitrolde. Særligt er det kærligheden, der er omdrejningspunktet i Bergroths film og især det stormfulde forhold til den frisindede femme fatale, Vivica. Men filmen handler også om Janssons kamp for at træde ud af sin succesfulde skulptørfars skygge og danne sin egen kunstneriske identitet.

Plakaten til Zaida Bergroths film Tove. //Billede: grandteatret.dk

Få ved, at Janssons egentlige mål var at slå igennem som billedkunstner, og at hun også skrev andet end bøgerne om Mumidalen. Sommerbogen, Billedhuggerens datter og Rejse med let bagage er tre strålende eksempler på, at Jansson havde meget mere at byde på end mumitrolde. 

Sommerbogen

Skal du kun læse én af Janssons bøger, så lad det være Sommerbogen fra 1972 – et lille mesterværk, der indfanger essensen af nordisk sommer. Bogen fortæller om Sophia, der tilbringer sin barndoms somre på en lille ø i den finske skærgård med sin farmor. Sophia er fuld af spørgelyst og energi, farmoren er erfaren, men vanepræget, og ønsker oftest bare fred, en smøg og en middagslur. De to illustrerer kontrasten mellem barnets nyligt påbegyndte liv og den aldrendes snarligt afsluttede. Men der er ingen berøringsangst forbundet med døden, og Sophia kan spørge sin farmor om alt.

”Hvornår dør du? Spurgte barnet. Og hun svarede: Snart. Men det kommer ikke dig ved. Hvorfor? spurgte barnebarnet. Hun svarede ikke, hun gik ud på klippen og videre mod kløften.”

Sommerbogen handler om altings forgængelighed. Sommerens, blomsternes, barndommens, livets.Janssons beskrivelser af somrene på øen er levende og sanselige, og man føler sig inviteret ind i Sophias og farmorens tosomhed.

//Billede: Gyldendal

Billedhuggerens datter

Tove Jansson var datter af skulptøren Viktor Jansson, og hendes barndomserindringer har derfor ganske passende titlen Billedhuggerens datter. Bogen fra 1968 består af 19 små historier, der hver især iscenesætter episoder fra Janssons opvækst i et frisindet kunstnerhjem med eksotiske kæledyr og skøre slægtninge.

Det lykkes Jansson smukt at indfange verden, som den ses gennem barnets øjne. Fra dette perspektiv er alting større, magi findes, og mørket er fuldt af mystiske væsner. Regler og remser gør verden kontrollerbar – lige indtil den alligevel ændrer sig fuldkomment. I kapitlet ”Jeremiah”, får familien besøg af en geolog, med hvem barnet gentager den samme leg hver dag. Men legen forstyrres af en kvinde, der stjæler Jeremiahs opmærksomhed, og nu er der ikke længere plads til barneleg:

”Men lidt efter lidt blev det anderledes. Jeg voksede, han fandt mig alt for hurtigt. Han blev slet ikke overrasket. Og til slut skete det forfærdelige, at vi legede, bare fordi vi var begyndt at lege og syntes, det var kejtet at holde op.”

//Billede: Gyldendal

Rejse med let bagage

Rejse med let bagage fra 1987 er en samling på 12 noveller, der på én gang er vidt forskellige, men dog beskæftiger sig med samme tematik: rejsen, både den indre og den ydre. At rejse gennem livet uden at lade sig tynge ned.

I titelnovellen påbegynder en mand en rejse uden returbillet og kapper båndet til sit hidtidige liv og relationer. Han har pakket så lidt som muligt i både konkret og overført forstand:

”Det har altid været min drøm at rejse med let bagage, en lille taske, som man nonchalant svinger med i hånden, mens man går med raske, men ikke forhastede skridt gennem for eksempel en lufthavnshal, passerer en masse nervøse mennesker, som slæber på tunge rejsetasker – nu, for første gang, lykkedes det mig at tage det absolut minimale med.”

Men det viser sig at være sværere end som så at løsrive sig. Andre mennesker er svære at holde på afstand, og de vil snakke og vise ham billeder af familien derhjemme. Hele tiden forstyrres den fredfyldte ensomhed af omverdenen. Dette tema synes at være gennemgående for samlingens noveller. De tematiserer alle på sin vis et møde med en omverden, en fortid og relationer, der forpligter. Minder vejer tungt i bagagen og er svære at lægge bag sig.

//Billede: Gyldendal

Ingen Tove uden Mumitrold

I Tove Janssons forfatterskab går visse ting igen: barndomsperspektivet, bohemetilværelsen og naturbeskrivelser, der leder tankerne hen på Mumidalen. Der er meget, der tyder på, at Jansson lagde en stor del af sig selv i sin kunst. Det er derfor også svært at adskille Janssons private liv fra fortællingerne om Mumidalen, da disse er tæt sammenspundne. Det kommer også tydeligt til udtryk i Bergroths film Tove, som du endnu kan nå at oplevei Grand Teatret, Empire Bio og Vester Vov Vov Bio og Café.