gaza igen

Tekstuddrag af  fra værket gaza igen

*

skybrud, nørrebro, 2200. luften trykker os ned og rammer os ind, lille trygge velfærdsdanmark, hvor er her dejligt. solen var også blevet for meget nu, et skybrud er kun velkomment. vi har godt af lidt regn, det kan skylle den dårlige samvittighed bort og for et kort øjeblik lade os glemme hvad hedebølgen er forårsaget af og dermed undgår vi den fastlåste lammende tilstand af at vi bør gøre noget som efterfølges af kronisk hovedpine og et fast bidrag til røde kors hver måned. din støtte hjælper.

 

*

hej danmark, hej syrien, hej israel, hej palæstina, hej sydsudan, hej den centralafrikanske republik, hej haiti, hej filippinerne, hej velfærd og massebidrag til underudviklede, diktatorstyrede, voldsramte, hungersnøds-plagede, rent-drikkevands-umulige lande i og uden og imellem krig, stopper det her aldrig?

 

*

børnene i afrika bliver ikke mætte af at jeg sympati-sulter mig selv. hvad faen skal der så til.

 

*

flere tanker om israel palæstina-konflikten: det virker så absurd at der er krig rigtig krig og vi tæller 2014 og ingen af parterne kan se hvor forkert det er med civile tab og det at holde en uskyldig befolkning som gidsel i deres eget identitets-holdnings-statuerende-et-eksempel-forløb. hold nu op.

 

*

måske. måske ikke. måske går det over. måske det aldrig går over. hvad ved jeg, jeg kan ikke styre verden. jeg kan ikke engang styre mit eget liv.

 

*

klip til medierne: lykke. uddannelse. selvrealisering. metateksten siger: det her er selvrealisering. er du lykkelig nu? mit hoved gør vrøvl, varmen og den regntunge himmel og den tidsboble af før og efter regnen lukker mig inde i et vakuum og trykker mig ned, jeg lægger mig fladt på gulvet, kinden mod træet og det er ikke fladt nok. vejret slår mig i hovedet med en hammer, vågn op!!

 

//Fotograf: Karin Skaarup

 

Om teksten:

Fra 75010 Paris til 2200 København: Ligesom jeg’et i teksten rykker sig fysisk, rykkede jeg mig fysisk, mens jeg skrev på teksten. Konflikten i Gaza i sommer er mit udgangspunkt, og er også det knudepunkt, som jeg’ets tanker i teksten trækker linjer fra og til.

Sideløbende læste jeg Marguerite Duras Sommeren 80, hvor hun i klummer til den franske avis Libération skriver om vejret, politiske nyheder og hvirvler det sammen med små opdigtede historier, og denne form blev jeg fascineret af. Teksten blev derfor også til som et eksperiment; et forsøg på at arbejde i et krydsfelt mellem fiktion og journalistik og i et miks af nærhed og distance til det jeg, hvor følelsen af afmagt og frustration i forbindelse med konflikten i Gaza hægter sig på som en skygge uanset geografisk placering og som er splittet mellem lysten til, at ville gøre det gode og ikke (kunne) gøre en skid.

De seks afsnit er sidste del af en tekst der hedder gaza igen som er en del af samlingen den seksogtyvende sommer, der i september udkom på forlaget Weltscherz.

 

//Eva Obelitz Rode, digter ved VINK LIVE #1 i Rubæks Boghandel. Hun har udgivet tekstinstallationen “den seksogtyvende sommer” på Weltscherz. Redaktør på Slagtryk.

 

//Fotograf Karin Skaarup

 

* I oktober læste tre digtere op af deres digtsamlinger til vores første VINK LIVE-arrangement. Nanna Storr-Hansen, Eva Obelitz Rode og Joachim Aa. Sørensen har hver dedikeret et digt specielt til VINK, som vores fotografer har fortolket. Tryk ind og giv dig hen!

Skriv en kommentar

kommentarer