Siddende Unge Mennesker

Byen er vores hjem, og byen består af mange elementer: Mennesker, bygninger, træer, biler, cykler, hunde, asfalt og statuer. Statuer! De er overalt i byen, og vi passerer dem i farten. Vi cykler eller går forbi dem måske uden at lægge mærke til dem. De er en del af bybilledet og bliver let overset. Har du nogensinde stoppet op og undret dig over deres historie?

 

 // Foto: Frederikke Wulff

 

Københavns Kommune har lavet et Københavnerkort, hvor du kan finde information om de statuer, du møder på din vej. Denne VINK-artikel handler om én speciel skulptur, nemlig Siddende Unge Mennesker, min yndlings. En sommerdag for fire år siden lagde jeg for første gang mærke til den. Jeg sad alene på Dronning Louises Bro og observerede byens folk, men denne skulptur fastholdt mit blik. Siden da har dette spot været et af mine yndlingssteder i København. Hver morgen når jeg cykler på job, hilser jeg pænt på de Siddende Unge Mennesker. Jeg ved med sikkerhed, at de også er der næste dag, de flytter sig ikke. Dag ud og nat ind sidder de der i deres toenighed.

 

De sidder ved foden af Dronning Louises Bro på Nørrebro, lige under træerne. Skjult væk af travle forbipasserende og cyklister, som ræser forbi dem uden at hilse. Men det er okay, fordi de hilser ikke igen. De observerer kun hinanden. De er forstenet i deres eget lille univers. Der er dage, hvor de ser lykkelige ud, og der er dage, hvor de ser triste ud. Ligesom mig skifter skulpturen humør. Den blev sat op i 1942 og er lavet af billedhugger Johannes Hansen. Lad mig beskrive den for dig. Statuen er af bronze, der står på en granitblok. En mand og en kvinde sidder overfor hinanden. Manden sidder lidt foroverbøjet med hans hoved hvilende i hans hænder, han kigger lidt ned i jorden. Hun kigger på ham. Hendes hænder er samlet over hendes knæ. Jeg fornemmer, at de har været i gang med en lang intens samtale, og nu holder de en pause.

 

Hvad mon de tænker på, de to siddende unge mennesker? Hvad er deres relation? Er de kærester, ægtefæller, venner, uvenner, søskende eller noget sjette? Er de forelsket, har han gjort noget forkert, har hun gjort noget forkert, er de ved at skilles? Hvad tænker han på? Hvad tænker hun på? Hvorfor ser han så bedrøvet ud. Er han overhovedet bedrøvet?

 

 


//Foto: Frederikke Wulff

 

Ved skulpturens afsløring den 6. november 1942 talte borgmester Bindslev på baggrund af besættelsestidens virkelighed om de “to unge Mennesker, der sidder og tænker paa Fremtiden – med Alvor og med Fortrøstning. Mange vil kunne spejle deres egen Alvor og Fortrøstning til Livet deri.” Politiken syntes ikke, der var så megen trøst at hente: “Gruppen med de to Unge virker temmelig trist med sin kedeligt symetriske Komposition og sin humørløse Ubevægelighed; man forestiller sig uvilkaarligt, at den unge Pige sidder og trøster sin Ven i hans Arbejdsløshed.” (Kilde: Københavns Kommune)

 

Jeg tror, at skulpturen gemmer på en hemmelighed. En hemmelighed, som jeg hver dag undrer mig over, når jeg cykler forbi. Jeg er så nysgerrig, men desværre kan skulpturen ikke tale. Derfor har jeg selv forfattet et par scenarier. Men én ting er sikkert, de er elskende – tror jeg…

 

Måske er de ulykkeligt forelskede. Han har været hende utro. Nu er han ved at fortælle hende sandheden. Han er ulykkelig, fordi han ved, at hans handling er utilgivelig. Han er flov og bange for at miste hende. Hun er også ulykkelig, men bevarer roen. Hvordan skal hun kunne tilgive ham? Hvordan skal de komme videre herfra sammen? Hun prøver at lytte til hans ord, men så snart ordene har forladt hans mund, blæser de bort ligesom hendes tanker… Eller måske har hun været ham utro?

 

Måske er hun ved at fortælle ham, at hun flytter til udlandet. Hun forlader ham, og han er bedrøvet. Hun vil ud at opleve verden, han vil blive i Danmark. Kan de få et langdistanceforhold til at fungere, eller bliver de nødt til at skilles?

 


//Foto: Frederikke Wulff

 

Måske er han usikker på fremtiden og sig selv. Han fortæller hende om hans drømme, om at han har opgivet sine håb, og om at alt ser dystert ud fra hans synspunkt. Hun trøster ham, fortæller ham, at alt nok skal gå. Hun er hans holdepunkt i livet. Sammen skal de nok klare det.

 

Måske har hun glemt at købe billetter til Roskilde, og derfor er han sur på hende. Nu får han ikke set Jamie xx og Kendrick Lamar, hans to yndlingskunstnere som optræder i år.

 

Eller måske er de bare gået i stå… De har været ude at gå en lang tur rundt om søerne og er trætte. Måske er de ved at hvile sig, før de går hjemad for at se True Detective.

 

Hvis du en dag stopper op og kigger på dem, så begynder du også automatisk at undre dig over deres historie og statuens hemmelighed. Hvad tror du, de mon tænker på?

 

Fun fact: Ved Fuglsølejren på Mols findes en kopi af Siddende Unge Mennesker i beton fra 1955.

//Forsidefoto: Frederikke Wulff

Skriv en kommentar

kommentarer