KÆRE KUNSTINSTITUTIONER – KOM IND I KAMPEN

“Koloristerne – Out of Space” // Foto: Sophie Berg

Hvis kunst- og museumsbesøg er det, der giver dig krydderi på tilværelsen, er du – ligesom jeg – formentlig kunstnerisk underernæret på nuværende tidspunkt. Vi er midt i anden bølge af pandemien, og Københavns kunsthaller og institutioner har siden 9. december været lukket for offentligheden. Utallige kunstværker hænger side om side på museerne, sultne efter blikke fra kulturforbrugere fra ind- og udlandet. Men når nu du og jeg ikke kan komme til kunsten, ville det så ikke være fair at forvente, at kunsten kom til os?

Midt på Oslo Plads var der nogen, der tog ønsket til efterretning, manifisteret i akryl på et 315×800 cm stort lærred. Værket er fra serien Koloristerne – Out of Space, der trods COVID-19, har været udstillet på Den Frie i perioden 3. februar til 1. marts.

Det lyder måske en anelse mærkværdigt, at et nedlukket museum har været aktuel med en udstilling. Men det er der altså en god grund til. Den årlige udstilling med kunstnersammenslutningen Koloristerne blev i sin oprindelige facon aflyst. Det skulle ikke sætte en stopper for festlighederne, da Koloristerne var hurtige til at vende på en tallerken.

Et eksperimenterende projekt

Modsat hovedstadens mange kunstinstitutioner, der har tyet til den digitale verden, valgte Koloristerne at insistere på en fysisk udstilling. En gruppe fra sammenslutningen og deres udvalgte gæster kastede sig ud i et formatmæssigt eksperiment, hvor kunstnerne i løbet af en uge fremstillede værker i fællesskab. Dette projekt var et alternativ til den originale udstilling, der skulle fremvise de individuelle kunstneres kreationer.

Samarbejdet frembragte i alt 11 værker, som blev udstillet uden på J.F. Willumsens udstillingsbygning, der i denne sammenhæng fungerede som en udendørs version af den hvide kube, hvis monokrone farve – eller nærmere ikke-farve – stod i stor kontrast til værkernes koloristiske udtryk. Et overflødighedshorn af nuancer, der ikke blot gav kulør til bygningen, men også til hverdagen. Med Den Frie på vrangen blev det muligt at ”gå” på museum – og så endda helt uden entrébillet.

Udendørs kunst: Ikke ligefrem avantgarde

Trods Den Frie turde, hvor de andre museer tav, er det vigtigt at understrege, at udsmykning af en udstillingsbygning naturligvis ikke er Koloristernes opfindelse. I 2007 udstillede MoMa den amerikanske kunstner Doug Aitkens videoværk Sleepwalkers, der fra store skærme kunne beskues af forbipasserende på New Yorks 53. og 54. gade.

Selv i Danmark var det så sent som i 2017 muligt at opleve den kinesiske kunstner og aktivist Ai Weiwei værk Soleil Levant på Kunsthal Charlottenborgs frontfacade. Her er naturligvis tale om to udstillinger, der begge har været nøje planlagte og konstrueret over et længere tidsrum. Men i betragtning af, at hovedstadens museer har haft mulighed for at tænke ud af boksen, siden landet lukkede ned i foråret 2020, har initiativerne fra store som små kunstinstitutioner ikke været noget at råbe hurra for.

Tiltagene i coronaens anden bølge har højst udmøntet sig i Zoom-talks og omhyggelige Facebook-opslag om kunstværker eller arkitektoniske udsmykninger. Umiddelbart en god tanke. For hvem ser ikke sit snit til at få ekspertviden fra Glyptotekets inspektører eller den Hirschsprungskes kunstfaglige? Men når skærmtid hænger os langt ud af halsen, frigiver en artist-talk i cyberspace ikke den samme kunstneriske eufori, som mødet med den legemlige kunst.

Vi andre omstiller os – det kan kunsten også

Foruden Koloristernes spontane udspil, har Statens Museum for Kunst ligeledes bidraget med den fysiske udendørs udstilling Berørt, der af gode grunde har været længe undervejs. Ferniseringsdatoen skulle nemlig passe med årsdagen for coronanedlukningen, da værkerne er fortolkninger af netop coronapandemien.

Et helt års nøje planlægning af en udstilling, der minder os om denne svære tid, vi befinder os i. Men såfremt en tredje bølge vil skylle indover landet, er der ikke tid til at vente endnu et år. Vi har brug for flere institutioner, der, ligesom Den Frie, spontant tør tænke på hovedet og kaste sig ud i nye udstillingsformater udenfor computerskærmen.

Der har aldrig været mere brug for kunsten, end der er i denne tid. Det er nu, at de københavnske kunstinstitutioner skal vise deres værd. For hvis kunsten hverken må eller formår at komme til folket, hvordan kan man så forvente, at folket vil komme til kunsten?

Hvis du ønsker at læse flere af VINKs artikler om kunst, finder du dem alle her.

Kunstinteresseret i en sådan grad, at jeg har taget en uddannelse i det. Sylter, bager og lytter til rapmusik.