Guldaldermaler Christen Købke er flyttet til Nørrebro

Nationalromantikken lever og ånder på Nørrebro, selvom året er 2022. Et særligt kunstværk, som de fleste – unge som gamle – er bekendt med, formår fortsat at overraske og være tro mod dets omgivelser. På trods af sine mere end 180 år på bagen stråler værket stadigvæk. Men måske kommer strålerne i virkeligheden fra en LED-projektør fra den byggeplads, som værket lige nu befinder sig på?

// Foto: Sophie Berg

Det er første gang, jeg anbefaler en byggeplads som kunstspot. Det er ikke fordi, der er tale om opførelsen af et nyt museum eller en ny kunsthal. Byggepladsens mange kraner og gravkøer knokler i stedet på fuldt drøn for at etablere et moderne plejecenter, børneinstitution og ungdomsboliger. Det skriger ikke ligefrem af en kunstanbefaling. Og dog.

I første parket til Sortedams Sø på Nørrebro er byggepladsen afspærret af et flere hundredemeters langt hegn magen til dem, der er opstillet rundt om Københavns utallige metroopførelser. Da byggeriet er estimeret til at slutte i år 2026, vil hegnet været en fast del af dosseringens arkitektoniske udtryk i de næste fire år – og sikker mere til.

Med de lange udsigter til det færdige projekt har folkene bag byggeprojektet heldigvis slået et slag for en midlertidigt æstetisk løsning. Med hjælp fra Institut for Urban Kunst (IfUK) har det kedelige, grønne afspærringshegn fået sig en makeover.

Gennem samtaler med naboerne til byggeriet og med inspiration fra områdets historie har hegnet langs Ryesgade forvandlet sig til et personligt og lokalt kunstværk.

Maleri på pensum

Et stort graffitimaleri i efterårets varme og rødgule farver byder blandt andet på motiver af kastanjer med og uden pigge, store flyvende svaner og et portræt af Molly på ni år, der er nabo til byggepladsen. Smukke, personlige og yderst dekorative malerier. Men det er ikke dem, der får mig til at stoppe op, når jeg som nabo til byggepladsen bevæger mig ned langs Ryesgade.

Nede i hegnets ende mod Fredensgade stjæler et historisk og velkendt motiv hele opmærksomheden. Med velkendt referer jeg til et motiv, der er på pensum i danskfaget i udskolingsklasserne. Hvert år bliver de fleste elever i 8. og 9. klasse præsenteret for netop denne komposition.

Motivet forestiller to kvinder i kjole og med klæde om håret. De spejder ud over en sø, hvor en lille båd med passagerer ror væk imens Dannebrog let svajer i vinden. Måske har du allerede gættet, hvilken motiv her er tale om?

Det korrekte svar er ’Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro’, som er malet i år 1838 af en af Danmarks største guldaldermalere, Christen Købke. Foruden at være et historisk motiv, er det – som titlen også indikerer – et lokalt motiv. Mere end 180 år efter, at Købke malede kunstværket af Sortedams Sø, er det selvsamme værk af den selvsamme sø blevet genopført som et graffitimaleri.

Det oprindelige værk af Købke hænger inde på Statens Museum for Kunst. Værket indgår ovenikøbet i museets ’10 highlights’, som er et udvalg af værker, som museet er ekstraordinært stolte af.

Det er et kunstværk, der på trods af sine mange år på bagen, af mystiske årsager formår at holde sig aktuel. Udover nu at optræde som gadekunst på Nørrebro, florerede værket også i flere medier for nogle år tilbage.

Den lille blå løgn

I 2013 kom det frem, at Købkes maleri længe havde gemt på en hemmelighed. I forbindelse med en restauration af værket fandt konservatorerne ud af, at maleriet i al den tid det havde hængt på museet, havde løjet for dets beskuere.

Inde bag værkets ramme var bemalingen afvigende fra lærredets resterende maling. I stedet for at finde den rødlige farve, som lyset i vandet er præget af, var vandet under rammen pludselig blåt. Den rosenrøde farve, der længe har tidsbestemt værket til at være en aftenscene, forestillede oprindeligt en højlys middagsstund.

Værkets rødlige nuance skyldes det pigment, der kaldes ’preussisk blå’. Den preussiske blå farve påvirkes af tid, luftforandringer og lyspåvirkninger. Den blå farve forvandler sig på baggrund af de faktorer sig til en rød nuance. Det kunne hverken Købke eller eftertidens kunsthandlere og museumsfolk vide.

Foruden at have skabt et historisk kunstværk, der på baggrund af en pigmentforandring efterfølgende blev fejltolket af dets beskueres blik, vidste Købke heller ikke, at hans værk mere end 100 år efter skulle pryde et grønt byggehegn.

Købkes værk har været mange interessante historier igennem. Men at optræde på en byggeplads på Nørrebro i 2022 er alligevel en af mine yndlingshistorier.

Her er tale om et kunstnerisk clash, en såkaldt anakronistisk genistreg, at male et klassisk guldaldermaleri med en nutidig malerteknik i form af graffiti.

Måske er det bare mig og min kunsthistoriske baggrund, der har optur over Købkes guldalderværk anno 2022. Men som omkringboende til byggeriet vil jeg – i mens det står på – prale af, at jeg er nabo til selveste Christen Købke. Sådan næsten da.

Hvis du har lyst til at læse flere artikler fra skribenten, kan du finde dem her.