McDonalds ved Nørreport

MCDONALDS //Foto: Rikke Bogetoft

 

Nogle bliver måske overraskede over, at der findes mennesker som mig, der finder McDonald’s betryggende. Jeg vil måske endda vove at påstå, at Mac’en, som de unge, hippe 13-årige og jeg kalder det, er et hjemligt sted. Det er ikke kun maden… Det er stemningen, attituden, hvormed de salter deres pomfritter og de grimme, nystrøgede McDonald’s skjorter. Specielt én Mac’en. McDonald’s ved Nørreport. Den ultimative cheeseburgerfabrik.

Hvor mange nætter har jeg ikke siddet halvsnalret ved bås nummer 2 på anden sal og hældt nuggets ned i halsen på mig selv? Hvor mange gange har jeg ikke delt en lille pomfrit med en kammerat og nydt godt af Mac’ens gratis wifi? Og hvem har ikke forkælet sig selv med en McFlurry en enkelt gang eller to?

Selvfølgelig er det ikke her, vi går hen for at drikke en flat white til overpris, men det er netop det fantastiske ved McDonald’s; de påstår ikke at være mere, end de er. De ved, at de er en fast food-restaurant, der imødekommer folk på farten med nem mad til gode priser. De er selvbevidste og ved, at  deres målgruppe er alle. Intet snobberi, ingen skyhøje regninger, afslappet og uforpligtende stemning. Her er der plads til alle, og det kan ses ved et enkelt besøg på anden sal. Her sidder  alt fra folkeskoleelever til pensionister,  businessfolk på farten og festaber på vej hjem fra byen. McDonald’s er befolkningens fællesnævner. Her finder vi sammen på trods af vores mange forskelligheder og indser, at vi alle er ens der, hvor det tæller: i vores fælles kærlighed til chicken nuggets.

 

McDonald’s på Nørreport er min hjemstavn. Du har sikkert en lokal McD som er dit tilhørssted. Og det er fantastisk! Det er som at være en del af Hells Angels, og så er vi fra forskellige afdelinger. Jeg i København, og du i Odense eller Århus! Hvem er til at sige, hvem er gladest. Ingen af os faktisk. Eller rettere: os begge. For det lykkedes på en eller anden måde for McDonald’s at få deres mad til at smage ens, lige meget hvor man er i verden. Jeg ville kunne gå ind i en McDonald’s i Australien og købe en Big Mac, der smager præcis, som jeg kender den i København. Jeg ved ikke, hvordan de gør det. Noget så trivielt som smagen af vandet i det land maden er produceret, burde ændre smagen, men selv dét virker det til, de har fundet på en løsning til. Har de én fast vandkilde, de eksporterer vand til hele verden fra? Jeg ved ikke, HVORDAN de gør det. Så længe de bliver ved med det.

Det er i virkeligheden en ret sjov tanke, at en anden person på den anden side af jorden kan tage en bid af deres burger samtidigt med mig, og i det øjeblik har vi præcis den samme smagsoplevelse. McDonald’s danner en finurlig mund-til-mund forbindelse mellem mennesker på tværs af hele kloden. Og ærlig talt synes jeg ikke, vi giver dem nok anerkendelse. Det er populært at hade McDonald’s og  være snobbet overfor fast food, en trend jeg ikke helt forstår. Det handler om at omfavne sine McD-lyster og acceptere, at sådan er man bare. Chicken nuggets smager fucking godt. Selvfølgelig er oplevelsen af mad subjektiv, og ikke alle kan lide, hvad jeg kan lide. Men hvis du påstår, at McDonald’s pomfritter ikke er verdens bedste pomfritter, bliver du nødt til at stoppe med at lyve overfor dig selv.

 

Ingen andre steder i København føler jeg mig helt så hjemme, som jeg gør på Mac’en. Specielt  på højre side af bås to på anden sal på McDonald’s ved Nørreport. Det er betryggende at vide, at jeg altid kan købe pomfritter, der smager præcis, som da jeg var 7 år gammel. Det er en fantastisk følelse at sætte sig blandt så mange forskellige mennesker og vide, at vi alle er her for at spise den samme fedtede, fabelagtige mad. McDonald’s til folket. Her er der plads til dig og mig. Undtagen ved bås to. Der er kun plads til mig.

//Rikke Bogetoft

 

Hvor: Nørre Voldgade 82, 1358 København K

Hvornår: 24/7

Hvorfor: Fordi du er et almindeligt menneske, der inderst inde ved, du elsker Coinoffers

Mønt: 20 chicken nuggets for en 50’er, gratis wifi