Love Buster

Love Buster / Foto: Nanna Claudius Bergø

 

Det her er historien om et ikke-sted, der pludselig blev til et sted. Om en enlig forladt græsplænestump omgivet af hoftehøje buske, der nu bliver betrådt af store som små sko. Klemt inde mellem højhus, tankstation og betonbyggeri har det lille stykke natur igen fået opmærksomhed. Stedet er nu ikke længere overset men forhadt og beundret på samme tid.

 

I januar 2017 blev skulpturen Love Buster sat op ved indgangen til Hede-Magleparken i Ballerup. Forleden overhørte jeg en københavner kalde området for en ghetto. For os, der kender området, vil jeg nærmere kalde det et areal med en omgang blandede menneske-bolsjer. Uanset hvordan man vil definere stedet, har det nu fået sit eget kendetegn. På den lille græsplæne er Love Buster nu placeret. Love Buster er et fem meter højt knojern udført i rustfrit stål og placeret på skulpturens traditionelle sokkel.

 

Meget hurtigt blev flere af områdets beboere oprevet over knojernets voldelige symbolik og det faktum, at et våben er det første, udefrakommende møder, når de drejer af motorvejen mod Ballerup. I dagene efter at skulpturen blev afsløret, forsøgte nogle beboere endda at dække skulpturen til med presenninger. Der blev hurtigt spekuleret i, hvor lang tid der ville gå, før skulpturen blev overtegnet med graffiti. Men Love Buster står lige så fin og blank, som da den blev sat op.

 

Love Buster er ikke kun et knojern. Ifølge kunstneren Kristian von Hornsleth er budskabet med skulpturen, at man som beboer i området fravælger vold og tilvælger kærlighed. Derfor er skulpturen ikke kun et traditionelt brugbart knojern blæst op i proportioner. Dens voldelige funktion er uskadeliggjort ved hjælp af fire store hjerter, der er placeret, hvor fingrene ellers skulle kunne komme ind. Den hårde stålkonstruktion bliver blødt op af hjerternes varme symbolik. Ligesom skulpturen forener stål og hjerter, er dens navn en sammensætning af ordene ’love’ og ’knuckle buster’.

 

For mig vil Buster altid være min venindes grå hankanin, og jeg var derfor på forhånd positivt stemt overfor Ballerups nye varetegn, da jeg besøgte den første gang. Efter den hede debat i kølvandet på skulpturens afsløring og de mange negative kommentarer fra mine Ballerup-bekendtskaber forventede jeg næsten død og ødelæggelse i mødet med kunstværket. I stedet lyste den nærmest op i det grå januarvejr og kun en enkelt ældre dame havde vovet sig ud på den lille græsplæne. Hun insisterede på, at jeg skulle gøre hende selskab foran skulpturen, så det gjorde jeg. ”Den er faktisk flot, synes du ikke?” Jo, det syntes jeg faktisk. Det var ikke blod og slåskampe, der dukkede op i mit hoved, tværtimod faldt jeg hen i stålets blanke overflade og udsigten til de rå betonbygninger gennem hjerterne.

 

Den ældre dame blev ivrigt ved; ”Kom her og se skiltet. Det er jo Kristian von Hornsleth, der er kunstneren. Han er jo provokunstner, det ved vi godt.” Og ja, det er ganske vidst ham, der er kunstner, og jeg har da også lært ham at kende som provokerende kunstner. Meget længe synes jeg dog, at hans ry nærmere har været, at udnytte sit navn til kommercielle formål. Realityprogrammer på TV3, hypede ’Hornsleth’-natklubber og Nettos cykeludstyr udsmykket med hans navn og karakteristiske malerier. Jeg syntes faktisk, at han var gået hen og blevet kedelig. Men pludselig har han igen skabt et værk, der netop provokerer. Det er lykkedes ham, at få de såkaldte ghetto-beboere op af sofaerne og ud for at ytre sig om kunst. Han har fået dem til aktivt at tage afstand til deres ry som voldelige, når de ikke vil associeres med den vold, knojernet symboliserer.

 

På det meget pædagogiske skilt ved siden af skulpturen bliver det også klart, at kunstneren udmærket godt har været klar over, hvordan skulpturen kunne blive modtaget. Han forsøger at stille spørgsmål som ”Hvorfor så stor?” og ”Kan vi mennesker frit vælge mellem vold og kærlighed?” For min skyld kunne de fjerne skiltet, skulpturen stiller helt selv alle de rigtige spørgsmål. Når mine Ballerup-venner, der ellers aldrig vil besøge et kunstmuseum, kan blive så forargede over et kunstværk, må værket kunne noget. At kunst i så enkel en form med et så enkelt budskab kan få gryderne i kog hos så mange mennesker, må betyde, at værket er er lykkedes.

 

Love Buster stiller spørgsmålstegn ved vold og kærlighed, og pludselig tager en flok Ballerup-beboerne aktivt afstand til vold og tilvælger kærlighed. Det behøver et skilt ikke fortælle mig.

 

 

Hvad: Love Buster. Offentlig skulptur i Ballerup.

Hvor: Indgangen til Hede-Magleparken i Ballerup. Ved Hedegårdscenteret og Shell.

Hvornår: Når som helst

Mønt: Gratis