Københavns Hovedbanegård

andrea-sigaard-koebenhavns-hovedbanegaard

KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD //Foto: Andreas Sigaard

 

Kig op. 

Det er fandeme lavet af træ. 

De massive træbjælker, der bøjer sig henover loftet som en uendelig, brunlig regnbue, der i en enorm cylinder af træ og glas kaster lyset rundt og rundt i en evig cyklus. En anonym spejling af hele byens historie reflekteres hen over det mønstrede gulv. De majestætiske lysekroner, der hænger som stjerner ned fra loftet, viser vejen fra Hovedbanegårdens fødsel til det altomsvulmende kaos, der hersker imellem Tivoli og Istedgade. Det er Københavns pumpende hjerte. Det er Københavns strategiske hjerne, der orkestrerer livet i alle dets toner. Som en allestedsnærværende moder holder hun et altid vågent øje med Istedgades pushere, der i pendulfart traver banegården igennem efter penge og stoffer, mens koffeinjunkierne fra Københavns kontorer nærer sig et økonomisk iPhone-fix på vej til toget. Virvar.

Stop op. 

Det er et fucking cirkus. 

Der jongleres med cheeseburgere, med snackwiches, med hotdogs. Det er en halvcirkel af stribede Matas-produkter og dyre Carlsberg Eksport fra O’Learys. En væddeløbsbane med Joe & the Juice-Johnny Bravo-lookalikes på 100-meteren og 7-Elevens døgndrevne maratonløbere. Der er folk med hattehår og folk med hatte som hår. Der er sorte, hvide, brogede, gule, røde. Folk der lever igennem et sepia-filter. Et sort/hvid-filter. Der er bankrøvere, røvhuller, gangstere, nasserøve. Der er venstreorienterede, højreorienterede, blanke og blinde. Der er togene til Hellerup. Og togene til Ishøj. Der er mod lufthavnen og mod Sverige. Der er mod Jelling og stenene, mod Aalborg og gaden. David Bowie har engang været her, i 77 med Iggy Pop. Lou Reed har været her. Cohen, The Fab Four og The Blues Brothers har trukket vejret her. Janis Joplin har måske været her, måske tog hun Jimi Hendrix med. Og alle de andre i klub 27. Virvar.

Luk op. 

Det er en vanvittig fortælling. 

Der vader, løber, traver, slentrer hver dag 100.000 mennesker ind og ud af bygningens korridorer. Det er Danmarks største fabrikshal med historier fra alle kroge af verden. Et kæmpe atlas med tegnestifter på alle lande. Et univers af fortællinger.

Der er sågar blev myrdet folk her med blodet flydende hen over gulvet. Og voldtaget. Der er blevet sniffet, suget, stukket, injiceret alt den junk, der kommer op over Vesterbros overflade. Der er blevet drukket alkohol.

Hold kæft, hvor er der blevet drukket meget alkohol, når byens turister skal hjem med sidste tog. Virvar.

Åben op. 

Det er en fortælling af byens træcirkus. Et sindssygt virvar.

// Mads Thunestvedt

Hvor: Bernstorffsgade 16-22, 1577 Kbh