GUIDE: Udvalgte perler, du og jeg skal se i bio

Vi er flere, der stadig har svært ved at få armene ned. Hej hej til restriktioner og velkommen til la vida loca som vi kendte det, før en vis pandemi viste sit grimme ansigt. Dog skal det siges, at vi på VINKs filmredaktion allerede hejste armene en smule den 17. januar, da vores kære biografer åbnede. 

//Illustration af Victor Thrane Kolling

Når man mest af alt har ageret sofakartoffel de sidste tre måneder, kan det være vanskeligt at tage stilling til de mange kulturtilbud, du pludselig får smidt i hovedet. Vores råd? Hold dig ikke tilbage. Grav dig så langt ned i kaninhullet som muligt, og tag for dig! Og hey, det er en god måde at støtte dine yndlingsspots rundt omkring i byen, der endelig er genoprejst som en anden Fugl Føniks. Og du kan jo passende starte med biografen. Derfor har jeg udvalgt en række af film – både aktuelle og kommende, som du med fordel kan starte med. Ja, jeg har faktisk bare taget udgangspunkt i dem, jeg selv gerne vil se! Så hvis du får serveret en tvivlsom sag, går jeg selv med ned i dybet.

Lamb

Bag Lamb står produktionsselskabet A24, og dét i sig selv er tilstrækkelig info til, at den ryger på min liste. A24 er i de seneste år gået forrest, når det kommer til at eksperimentere og har også nogle af mine absolut yndlingsfilm på repertoiret. Midsummar (2019), The Lighthouse (2019), Moonlight (2016), The Killing of A Sacred Deer (2017) bare for at nævne nogle få. Lamb handler om et barnløst par, der finder et meget livagtigt lam i folden, som de tager til sig. Præcis som var det deres eget barn. Lige tilpas skørt, mystisk og fedt! Jeg håber på en filmoplevelse, der som minimum skiller sig ud fra mængden.

Speak no evil

Om end det sker hyppigere og hyppigere, er det stadig ikke ofte, at vi får serveret en dansk gyser. Særligt ikke en, der virkelig bider sig fast. Derfor er det altid spændende at følge med, når der rent faktisk kommer et seriøst bud. Denne gang er det instruktør Christian Taftdrup, som med gyserfilmen Speak no evil har taget lidt af et genrehop, hvis man sammenligner med hans tidligere film, Forældre (2016) og En frygtelig kvinde (2017).

Det gør jo blot projektet endnu mere interessant! Det nyeste skud på stammen har allerede høstet supergode anmeldelser og blev fantastisk modtaget på Sundance Festival. I filmen følger vi en dansk familie, som møder et hollandsk par, mens de er på ferie i Toscana. Da de kommer hjem, modtager de en invitation fra parret til at besøge dem i deres hjemland. Hvad skulle der dog gå galt? Det er ikke nyt at trække på weirdo-familien i gysergenren og forvandle det familiære til noget uhyggeligt. Men gør man det rigtigt, er det bare superklamt!

Pig 

Legenden. Myten. Klichéen. Meningerne er mange, når det kommer til Nicolage Cage – ja, næsten lige så mange som antallet af film, han har medvirket i. For det er rigtig mange. Således har han efterhånden også spillet en bred pallette af roller, men for mig har han altid været den skøre mand i Hollywood. I mange år gik jeg nærmest rundt og så ham som et pejlemærke for en dårlig film, hvis han medvirkede.

Men så skete der noget, da Mandy kom til verden i 2018. Den film gjorde, at jeg genvandt respekten for Nicolas Cage. Og siden da, har jeg mest af alt syntes, at han har været kitch på den fede måde. Derfor vækker Pig min nysgerrighed. Det handler om den lidt mutte Rob, som får stjålet sin trøffelgris. En gris, der vel at mærke danner ramme for hans levebrød. Det får Rob til at igangsætte den helt store jagt for at finde sin gris, som eftersigende skulle blotte Robs sammensatte karakter og sin mørke fortid.

Benedetta

Benedetta er ikke instrueret af hvem som helst. Det er the great dutch, Paul Verhoeven, der står bag roret. Han har i forvejen et ret vanvittigt CV, der tæller alt fra RoboCop (1987) til Showgirls (1995). Og næsten alt, du kan forestille dig, indimellem. I Benedetta er settingen sat på et italiensk kloster, hvor vi følger en ung nonne af samme navn. Benedetta begynder at få intense visioner, som antages at være Gud himself, der kommunikerer via den unge nonne.

Synerne inspirerer Benedetta til at udleve sit begær, der involverer et erotisk forhold til en anden kvinde. Ikke just noget, der tages let på i det katolske kloster. Traileren ser ret lovende ud, og jeg kan ikke forestille mig, at man kommer til at kede sig! Nå jo, så har vi også den formidable Charlotte Rampling i en af hovedrollerne. Og nå ja, så var Benedetta også nomineret til de Gyldne Palmer i Cannes. Begge dele plejer at være et OK kvalitetsmærke. Jeg glæder mig hvert fald!

Matrix Resurrections

Kan man lave en biograf-guide uden at nævne filmen, vi har håbet på i næsten to årtier? Selvfølgelig ikke! Matrix Resurrections (2021) er med længder den mest mainstreamede film på denne liste. Men jeg – og dig – og vi alle – må ikke snyde os selv for at se denne film i biografen. Mine forventninger til filmoplevelsen er i  hvert fald, at den råber på at blive set på det store lærred. Handlingen ved vi ikke ret meget om. Men alt skulle efter sigende være vendt på hovedet. Og så alligevel ikke, for der er heldigvis gensyn med vores kære Neo (Keanu Reeves) og Trinity (Carrie-Ann Moss). Se den! Men skynd dig, den går ikke i biografen ret meget længere.