VINK i Annes Møntvask: En ventetidsfortælling

Vi venter på bussen, på toget, på grønt lys. På pakkepost og på, at folk får slæbt sig op ad trapperne. At de ringer tilbage. Vi venter i venteværelser, i kø og på gadehjørner, mens blikket flakker. Vi venter på svar og venter længe. Nogle gange aner vi slet ikke, at vi venter. Hvad venter du på?

For mig lugter søndag umiskendeligt af standby, spøgende mandagstrusler og ventetidens drømmedøs. Alt er muligt, intet er muligt. Søndag er et halvfærdigt projekt, inden det går i gang, for i morgen er jo mandag. Vi hader mandag.

I dag hader jeg også søndag. Bagstiv gruer jeg for middagssol, podcastcroissanter og smalltalk. Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg mere til rævesøvn og Conan O’Brien-videoer.

Troede jeg.

//Alle fotos: Anna T. Huynh

Latter, vasketromlesummen og vajende vimpler er det første, der møder mig ved Annes Møntvask. Både søndagsgæster og planter er mødt talstærkt op, og sommerfarverne blusser under den bagende sol. Der er krammere at få og en croissant til at holde tømmermændene stangen. Jeg tager glædeligt hul på den første og slår mig ned på en bænk indenfor.

Det bager, jeg gnasker.

Foruden den der let hvinende, hastige summen, en snarligt færdig vask kan frembringe, fyldes vaskerummet af historien om doktor Frankensteins efterkommer. Til lejligheden har VINKs lydredaktion sammensat podcastserien ”Mens du venter”, og Stine Dippels stemme lister i dette afsnit åbenbaringer ud af højtaleren. Hun er Frankensteins efterkommer. Jeg er Frankenstein genfødt. En dame læsser en vask op i centrifugen og sætter sig ved vinduet, lytter.

Det bager, jeg er færdig med at gnaske.

Udenfor bager solen ubønhørligt, en brise svaler i ny og næ. Gæster sidder på paller, på kasser og asfalt og snakker om løst og fast. Bylivsredaktøren gengiver en fuldehistorie, der alligevel er mere underholdningsværdi i end i en O’Brien-video. Jeg hviler hovedet på mine knæ og smiler.

Folk kommer til, og et højlydt ”Hej!” skærer igennem brisehvislen og mumlesummen. Nogle går efter øl og colaer, mens andre nøjes med at nærstudere planteplaneternes kokostrevl og de kyssende kaktusplanter.

Det er, som om tiden går i stå her foran møntvaskeriet. Det er, som om den ligger klæbende brændt fast til asfalten, underdanigt underkastende sig gårsdagens løjer. Hænger lyttende i vinden og svaler sig i skyggen. Vil ikke hjem. Kan ikke få sig selv op at stå og gå hjem.

Selvom det knager lidt i hovedet, er her nu meget rart. En tryg søndagsbrummen lægger sig, og jeg kan dårligt høre de trusler, mandag hvisker.

Ventetid er pauserum.

 

Om VINK LYD

VINK har taget lydmediet til sig og bringer dig hver søndag en ny fortælling. Om du folder vasketøj sammen, venter på svar på din kvote 2-ansøgning eller er på vej til bussen, er VINK LYD altid ved hånden til både vente- og pausestunder. Find din nye yndlingshistorie på enten iTunes eller SoundCloud. Vi lyttes.