Haver og historier: Kongens Have

Illustration //Marie Emilie Simonsson. Det er forår, og vi skal ud og opleve Kongens Have, som blot er et af Københavns smukke åndehuller.

 

København er fyldt med haver. Der er Botanisk Have, Frederiksberg Have, Dyrehaven og Kongens Have for bare at nævne et par stykker af dem. Du bruger dem sikkert om sommeren, når du skal drikke kolde øl med vennerne, eller til lange forårsgåture med varm kaffe og veninder. De er gode åndehuller midt i murstens-København, og de har alle sammen små historier, som gør dem helt specielle hver især. 

 

Det er forår! Og jeg har lyst til at sætte forår foran alle ord. Forårscykel, forårsslik, forårssolbriller og forårskaffe. Jeg er så klar til solskin, blå himmel og hyggelige forårsaftner med rosé og kongespil i Københavns mange haver.
I dag har forårssolen faktisk valgt at smile ned på smukke København, og det er jeg glad for. Jeg tager mine lyserøde sko, en lidt for tynd jakke og selvfølgelig et par solbriller på. Afsted det går mod Kongens Have.
Det er magisk, at Kongens Have er den ældste kongelige have i hele Danmark. Den har ligget her siden 1606, hvor Christian 4. anlagde den og Rosenborg Slot. Dengang blev den anlagt til at forsyne husholdningen på slottet, og så blev den brugt som lysthave for kongen. Her blev blandt andet afholdt ringridning og diverse fester. Haven rummede i år 1624 1400 forskellige planter. Blandt andet en ret fantastisk urtehave, som forsynede kongen og hans hof med alt fra æbler til mere eksotiske frugter som figner og morbær. Det er svært at forestille sig midt i travle indre by. Sådan en fantastisk have måtte der gerne ligge i min gård på Amager.
Jeg nyder solens varme stråler og bevæger mig igennem den kongelige have. Fuglene synger, mens resten af haven har travlt med at blive brugt til alt fra ølbowling over udendørs køkken til hyggelige gåture.

 

Jeg bevæger mig ned af en af alléerne, som er omkranset så fint af lindetræerne. Alléer, jeg har ladet mig fortælle, kom til med Barokstilen, der i 1700-tallet blev bragt til haven af en kongelig havearkitekt. Lige nu er jeg sikker på, at træerne i haven suger nye historier til sig, og haven har nok oplevet lidt af hvert.
Jeg har i hvert fald selv skabt et par historier her i haven, og mon ikke mange andre har gjort ligeså. Tænk hvis Kongens Have kunne snakke? Så kunne den sikkert fortælle flere tusinde historier om alle de mange mennesker, der igennem tiden er kommet her. Den kunne fortælle, at der plejede at være en voldgrav hele vejen rundt om Rosenborg Slot, og at der engang var en greve ved navn Frants Rantzau, kongens nevø, som faldt i den og druknede. I 1632 holdt Kong Christian 4. en fest, hvor Frants faldt i voldgraven. Christian 4. prøvede så ihærdigt at redde drengen, at han eftersigende selv var lige ved at falde i, men blev reddet af køkkenmesteren på slottet. Anna Katrine, som skulle have været gift med Frants, døde af sorg, fordi hendes kommende mand druknede.
Eller måske haven kunne fortælle om den langt mindre triste sommeraften, hvor jeg tog i Kongens Have med en gruppe venner, og vi spillede kongespil og drak Rosé, til vi ikke kunne se hinanden længere, fordi sommeraften var blevet til sommernat. Vi tog kun hjem, fordi haven lukkede, og den kølige natteluft begyndte at give os gåsehud. Sådanne aftener tror jeg, der er mange historier om i træernes blade i Kongens Have.

 

Jeg forsætter videre igennem haven og har købt mig en iskaffe i en lille sød kaffebutik. Det er vel forår! Luften er blevet køligere, og jeg betragter nogle drenge i shorts, som drikker øl. De er hverken de første eller sidste, der har drukket øl i haven gennem tiden, og jeg tænker på, at den må have oplevet mange fulde og glade mennesker.
Kongens Have var engang så fornemt og eksklusivt et sted, at der blev dyrket ting som ringridning og holdt kongelige fester. Det var et sted, hvor man kunne gro frugt og grønt. I 1770’erne blev den åbnet for offentligheden. Nu bliver den brugt af helt almindelige ikke-royale mennesker som dig og mig. Det er noget af en udvikling. En dejlig udvikling. Jeg synes haverne i København er så vigtige. De skaber et rum og en plads til at ånde ud og glemme den travle stressede hverdag, som vi ellers pisker rundt i til daglig. Det er helt fantastisk, at vi er i 2017, og haven ikke kun er for de royale.

 

Jeg glæder mig til at bruge mange forårs- og sommerdage på tæpper med godt selskab i Kongens Have.