Jul med et SMIL

Tina kender til ensomhed. Hun har kendt til den, siden hun var barn. En knugen i maven over ikke at have nogen at ringe til, når livet går godt. Eller skidt. I år holder Tina jul for 35 mennesker, som hun ikke har mødt før. De er fra Facebook-gruppen SMILET, en gruppe, der hjælper ensomme til at finde nye venskaber. For Tina er slet ikke alene om at kende til ensomhed.

SMILET
Tina laver klar til juleaften for 35 mennesker på KPH Projects. Foto // Ditte Maria Engelhardt

Af Ditte Maria Engelhardt

Det er svært ikke at trække lidt på smilebånde, når man spotter Tina midt i den grå, monotone menneskemængde, der maser sig op mod rulletrappen her på perron 9 på Hovedbanegården. Det er tirsdag formiddag, der er fem dage til jul og det er råkoldt, diset og helt igennem kedeligt. Alle virker en smule pressede i denne stressede verden af grå nuancer. Men Tina kommer i rask trav, nærmest insisterende, gennem menneskemængden med sin skrigrøde jakke og kinder, der blusser – ja nærmest lyser – under den hvide hue med kvast.

Tina er kommet med toget fra Hillerød. Tina er 40 år gammel. Tina er ædru alkoholiker i et år nu. Tina er rødhåret og helt rund og glat i kinderne, der altid er lidt rødmossede. Tina er ikke så høj. Går mig kun til lidt over skuldrene. Alligevel føler jeg mig som den lille. Jeg føler mig altid lidt som den lille sammen med hende.

Tina er i øvrigt min storesøster.

Ingen ovn, ingen jul

Stemningen er lidt anspændt eller småstresset i dag. Måske er det fordi Tina om få dage har inviteret 35-40 mennesker til juleaften med alt hvad det indebærer af julemad og julehygge, julesang og kager. De lokaler, der skal danne rammen om hendes juleeventyr, ligger i kontorfællesskabet KPH Projects (hvor VINK har kontor) Problemet er, at der mangler en ovn. Det er svært at lave julemiddag for 35-40 mennesker – ”det er jo mindst fire halve stege for slet ikke at tale om ænder” – uden en ovn.

Så denne dag i december med blot få dage til jul, skal vi altså på jagt efter et køkken med en ovn, så julefreden og -maden kan finde vej til KPH Projects d. 24. december. Det kan da ikke være så svært at finde et sted i nærheden med et køkken.

Med SMILET samles de ensomme

”Jeg har måske mødt 15-16 af dem før til arrangementer med SMILET, men resten er helt nye”, fortæller Tina, da jeg nysgerrigt spørger ind til den juleaften, som jeg har sagt ja til at være med til.

Tina er moderator i Facebook-gruppen SMILET, der fungerer som et netværk for folk, der føler sig ensomme. Og der er brug for sådan en side, for på bare et år er der kommet intet mindre end 10.000 medlemmer til! Mennesker, der af forskellige årsager har lyst til og brug for at finde nye venner at dele deres liv med.

Når man kigger på en undersøgelse fra Dansk Røde Kors, der viser, at 263.000 danskere føler sig ufrivilligt ensomme, er det slet ikke overraskende, at gruppen er vokset så hurtigt. Masser af mennesker mangler den helt basale tryghed det er, at have nogen at række ud efter i både gode og dårlige tider.

Tina har været med i SMILET i et år nu. Men det var først i sommer, at hun fik modet til at begynde at deltage i aktiviteter. I oktober blev hun så moderator og har siden lavet arrangementer som fællesspisning, gåture, 80’er-fester, biografture og en masse andre sjove ting, der skal skabe et rart rum for folk at møde ny mennesker at få gode oplevelser med.

”Hvordan kom du egentlig på, at du ville holde jul for SMILET i år,” spørger jeg.

”Det var da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne have Marco (Tinas søn red.) i år. Jeg kommer bare til at savne ham og blive ked af det, når jeg er sammen med familien. Så jeg lagde en føler ud i gruppen for at se, om der var nogen, der havde lyst til at deltage, hvis jeg lavede en juleaften. Og det var folk super positive over for. Det gør mig da også rigtig glad at kunne gøre en forskel for andre mennesker.

Netop højtider kan være rigtig svære for folk, der føler ensomhed. Når de fleste andre mennesker falder i familiens favn, og man selv står alene tilbage, kan følelsen af ensomhed godt blive overvældende.

”Mange af dem, der kommer til jul, er folk, der for eksempel ikke har deres forældre mere og ikke noget familie. Eller er skilsmisseforældre, der måske kun har deres børn hver andet år. Det kan også være folk, der har svære familierelationer eller er decideret afskåret fra familien. Lige julen er jo familiens fest, og hvis du ikke har nogen, så er du hægtet af.”

Et spørgsmål, der har presset sig på, siden min søster fortalte mig om SMILET er, hvorfor hun har meldt sig ind i en gruppe for folk, der føler sig ensomme. Betyder det, at hun føler sig ensom?

”Jeg så Patrick (der har startet SMILET red.) i Go’ morgen Danmark sidste december. Jeg kunne bare så godt genkende min egen historie og de følelser, han fortalte om. Det med ikke at have nogen, at kunne dele både de gode og de dårlige ting med. Sorg over ikke at have nogen at ringe til eller at bruge tid sammen med. Så han ramte mig. Jeg tænkte at der hører jeg til. Der er et netværk, hvor jeg kan finde nogen ligesindede.”

Følelsen af at fejle

På mange måder burde Tinas følelse af ensomhed ikke overraske mig. Tina har kæmpet med et alkoholmisbrug i snart 10 år. Et misbrug, der har kostet hende forældremyndigheden over, men heldigvis ikke kontakten med, sin søn. Familien har også kæmpet med hendes alkoholmisbrug i 10 år. Til tider ved hendes side og til tider på afstand. I dag er første gang min søster og jeg er alene sammen i næsten seks måneder. Nogle gange kan det nemlig være lidt svært at finde tilbage til hinanden, når et misbrug har gravet en dyb og til tider uoverskuelig grøft imellem en.

Et misbrug er også en fandens ting på den måde, at den efterlader alle med en følelse af afmagt. Og en dyb, dyb følelse af at have svigtet. Den skam og skyldfølelse kan være svær at dele med netop dem, der er tættest på. Man kan derfor sagtens føle sig ensom, selvom man har familie.

”Jeg har jo jer, så på den måde, er jeg jo ikke ensom. Men jeg har ikke så mange venner, også takket være mit misbrug. Og hvis jeg fortalte jer, hvor dårligt jeg havde det, så ville jeg jo gøre jer ked af det. Jeg føler jo, at jeg har fejlet big time. Gået fra at have alt. Forretning. Bil. Hus. Barn og mand. Til at have absolut ingenting. Da jeg mødte folk fra SMILET førte gang, følte jeg, at jeg kunne sige det hele uden at skulle være flov og uden at skulle undskylde. Jeg kunne bedre sige det til dem, end til jer jeg har nær. Det gør jo ens nære kede af det. Så det er svært”.

Hvad er ensomhed egentlig?

Om det er samtalen eller den skattejagt af kafkaske dimensioner, vi har begivet os ud på for at finde en ovn til jul, der giver mig en lettere nervøse fornemmelse i kroppen, ved jeg ikke. Vi har kimet os gennem de mange mærkelige virksomheder, der ligger i området ved KPH Projects. Fra Den Sociale Hjemmepleje, der vil ringe tilbage i morgen; til virksomheden GAME, der sender os til Skateparken, der er overraskende svær at finde ind i trods store fabriksdøre; til Arbejdstilsynet, der er bange for Fødevarestyrelsen og AFUK, Skolen for uhæmmet Kreativitet, der alligevel har mange hæmninger, når det kommer til at låne køkkener ud. En ovn er ikke så lige til et projekt, som jeg naivt havde forestillet mig. Det er åbenheden over for min søster egentlig heller ikke. For det gør mig lidt trist, at hun har følt sig ensom. Og at jeg faktisk ikke har tænk på, at hendes kamp mod alkoholismen føles ensom.

”Men hvad er ensomhed egentlig”, spørger jeg, da vi sætter os på Ambassadeur på Enghavevej for lige at tage en pause fra køkken-jagten. Det kan være en svær størrelse at forstå.

”Man behøver jo ikke at have haft misbrug eller være psykisk ustabil for at være ensom. Den indre ensomhed har jeg haft siden jeg var barn. Jeg følte aldrig helt, at jeg hørte til nogen steder. Jeg havde ikke nogen gruppe, jeg kunne hænge ud med. Det kan også have noget at gøre med ens relationer gennem livet. Jeg har fx boet på 32 adresser siden jeg var lille, så jeg har nok savnet tætte venskaber. SMILET har også hjulpet på den fundamentale ensomhed. Jeg har fået nogle nære veninder og en kæreste.”

”misbrug er ret ensomt. For både misbrugeren og pårørende.”

Jeg tygger lidt på det hele, mens jeg drikker min cafe latte. Tinas fortælling viser en enorm styrke og selvindsigt. ”Føler du dig stadig ensom,” spørger jeg lidt efter.

”Nej, jeg føler mig ikke ensom mere. Jeg har fundet ud af, at jeg kan fungere socialt. Jeg har været isoleret i lang tid, og så mister man sine sociale færdigheder. Man har jo ikke noget at snakke om – der er ikke noget arbejde, der er ikke noget interessant at fortælle om. Jeg følte ikke jeg havde noget at byde ind med socialt. Nu har jeg fået selvtilliden igen.”

En lykkelig slutning serveret fra nærmeste hold

Telefonen bipper med endnu en tilmelding til juleaften. Og så med endnu et afslag på lån af køkken. Tina begynder at blive nevøs, som dagen skrider frem og vi stadig ikke har fået fat på en ovn. Vi snakker endda om at vi skal overveje at få fat på en grill. Da vi skilles, har Tina lagt et opslag i SMILETs gruppe. Det kan jo være der er nogen der, som kan hjælpe.

Hen ad aftenen begynder vores held at vende. Tina har fået en overflod af tilbud om både køkkener, ovne og kokkeassistance. ”Altså nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal vælge,” griner hun i telefonen, men ender med at takke ja til et stort industrikøkken i Valby.

Den helt lykkelige slutning på vores juledilemma ender endda med at blive serveret fra nærmeste hold, da Thomas, vores bror, bringer velsignet bud om en ekstra ovn, som han – som en anden julemand – gerne leverer til døren.

Nu kan julefreden og –maden altså finde vej til KPH Projects og SMILETs jul d. 24. december.

Rigtig glædelig jul.

LÆS FLERE ARTIKLER AF DITTE HÉR

Skriv en kommentar

kommentarer

At få lov at lytte til og fortælle andre menneskers historie er et stort privilegium. Det gøres allerbedst med en øl i hånden. Revolutionen kommer nedefra, jeg lader andre om de store linjer.