De juleløses jul på Christianshavn

vinkmainimgfilekbmhdcekzqtxfkrfdweoecokingdjtvckvcndmoifaqitrxzksictjoclver

 

Det er den 24. december, og knap 25 mennesker er samlet på caféen VIDEO VIDEO på Christianshavn til vegansk julemiddag med rødvin og Maribo Pilsner. 

 

Alle har været oppe og tage for sig af retterne fra buffeten, da Ziegler hamrer smørkniven tre gange på vinflasken foran ham. Han rejser sig op. Han er iklædt en iturevet pinkbroget t-shirt, har flere piercinger i ansigtet og et sarkastisk kors hængende på brystet. Fra baglommen hiver han et A4-ark frem og begynder sin skåltale.

 

“Til alle jer, der er her, fordi I ikke har en familie. Til alle jer, der ikke gider at fejre jul. Og til alle jer, der bare ikke kan holde ud at være til middagsselskaber med døde dyr i ovnen. Familie er noget, man vælger blandt venner. Og lige nu er i alle sammen blevet min familie”.

Hele selskabet klapper, mens en af vennerne i en sarkastisk tone udbryder: “Du har sgu også altid været lidt af en hippie!”

 

Vegansk. Mette, Theis og Jakob arbejder stadig i køkkenet en time før gæsterne kommer.

 

Vi er til Juleløses Jul, der er arrangeret i et samarbejde mellem det kommunale kulturhus KraftWerket og caféen VIDEO VIDEO. Maden og øllene er gratis – takket være en række private donationer og frivillig arbejdskraft. Hele buffeten er sat frem på bardisken. Udover den obligatoriske rødkål og de brunede kartofler, er der et rigt udvalg af hummus, frugtsalater, falafler og veganske substitutter til de traditionelle juleretter; leverpostejen er lavet på nødder og risalamanden på plantemælk.

 

Initiativtageren Mette på 29 år har stået for arrangementet de seneste tre år. Da hun for nogle år tilbage mistede sin mor, stod hun pludselig i en situation, hvor hun ikke vidste, hvad hun skulle stille op juleaften.

 

“Jeg havde så meget selvmedlidenhed. Jeg tilbragte hele juleaften alene hjemme, mens jeg så en hel sæson af Spartacus. Det var ikke ligefrem noget, der hjalp mig videre i nogen retning”, fortæller hun.

Året efter valgte hun at gå højtiden i møde en anelse mere konstruktivt.

“Jeg tænkte, at der måtte være mange folk, der var i den samme situation som mig, så hvorfor ikke prøve at lave et event omkring det?”

 

Mette er uddannet ernæringsteknolog. Dagene op til den 24. december har hun samlet donationer i form af både råvarer og kontanter, og med hjælp fra nogle venner har hun forberedt det store måltid dagen forinden. Selvom hun lægger vægt på, at maden skal være vegansk, er det en vigtig pointe, at der skal være plads til alle til arrangementet.

»Alle er velkomne, og heldigvis kan vi også se, at det er meget forskellige mennesker, der kommer forbi. Både gamle og unge«, siger hun.

Og selskabet er ganske rigtigt en broget forsamling, som det også fremgik af den skåltale, som Ziegler holdt under middagen. De har hver især deres baggrund og motiver til at fejre juleaften på Christianshavn til Juleløses Jul.

 

Åben invitation. Flere forbipasserende stak hovedet ind til arrangementet, hvor alle var velkomne.

 

En tredjedel af selskabet er fra punkmiljøet – og dermed selvsagt veganere. Nogle af dem har søgt tilflugt på Christianshavn, da de ikke kan holde deres provinsielle hyggeracistiske familier ud i højtiderne. Andre, som f.eks. Theis, har et godt forhold til sin familie, men ønsker ikke at være sammen med dem på en aften, hvor traditionen byder på flæskesteg og and.

 

“Så ser jeg dem bare andre tidspunkter på året, hvor de ikke død og pine skal spise slagtede dyr”, forklarer han.

 

Yashar, der er automekaniker fra Iran og ikke har det store forhold til julen, har taget sin rumænske ven under armen i håbet om en ganske almindelig og hyggelig aften.

 

Og så er der Gunder. En arbejdsløs maskinarbejder, der de sidste tre år har været hjemløs. Da han kort før middagen tænder en joint ude foran, fortæller han om, hvor meget han glæder sig til, at han om en måned fylder 65 år og dermed kan bytte sin kontanthjælp ud med en folkepension. De sidste tre år har han holdt Juleløses Jul. Han har ingen familie, for “de er sgu alle sammen begravet under jorden,« siger han.

 

Gunder lægger stor vægt på, at maden er vegansk og har efter eget udsagn ikke rørt animalske produkter, siden han første gang besøgte Indien tilbage i 1970’erne.

 

Jeg fortalte ham, at jeg selv prøver at begrænse mit kødforbrug, men ikke har selvdisciplinen til at holde mig kødfri alle ugens dage. Kort efter fortryder jeg, at jeg overhovedet sagde noget. Efter en længere ustandselig moralsk enetale fik jeg morder-prædikatet placeret på min pande. Jeg gav ham håndslag på det og bøjede mig i støvet for den livskloge herre.

 

Men der er også en grund til, at jeg er til stede (og det er ikke kun, fordi jeg skriver en artikel). To gange før har jeg holdt jul i Den Grå Hal, og en enkelt gang var juleaften en lang bodega-crawl med en slatten kebab som sideernæring til Tuborg og Dr. Nielsen.

 

Jeg elsker min familie, holder meget af at se dem og har egentlig heller ikke de store problemer med julen af princip. Men jeg hader gaveræset. Og jeg hader konceptet om en mærkedag, og de forventninger man uundgåeligt stiller sig for udsigt.

 

Som skilsmissebarn har jeg været så ”privilegeret” at kunne fejre jul to gange om året. Men jeg er alt for ung til at have holdt jul 50 gange. Hvert år har jeg skulle beslutte mig for, om den højhellige dato skulle fejres med mor eller far, hvilket er en beslutning, hvorpå der ofte kunne hvile et tungt pres.

 

Fællesskab. Mette står til venstre og underholder de sulte julegæster. Senere går festen videre over Langebro til Café Understellet og barspil.

 

Mange af jer kender det sikkert fra nytårsaften. Du er inviteret til to privatfester. Men du har også en vennegruppe, der tager på disko-dasko, og selv overvejer du, om du i virkeligheden bare vil ryste din frosne krop til noget drum’n’bass på Dronning Louises Bro, mens en flok fulde idioter skyder romerlys og billige raketter om ørerne på dig.

 

Hvor skal vi hen? Hvilken fest bliver den sjoveste og vildeste?

 

Jeg siger nej tak til ræset. Derfor holder jeg sikkert nytårsaften hjemme hos mine forældre på Møn, hvor vi kan spise en lækker utraditionel gryderet og høre jazz. Så krydser jeg fingre for, at de dermed kan tilgive mig for, at jeg igen er udeblevet den 24. december. For jeg holder i virkeligheden jul uden min familie af præcis samme årsag, som jeg holder nytårsaften med min familie.

 

På caféen VIDEO VIDEO spiller Spotify fra en iPad på bardisken. MC Einars ”Jul, det’ cool” har kørt en enkelt gang. Ellers har spillelisten budt på 90’er-hip-hop fra New York og en sjælden gang noget Black Sabbath. Godt beruset forlader jeg stedet ved en 23-tiden for at mødes med nogle venner på Understellet til en gang keglebillard. En optimal juleaften for mit vedkommende. Hyggelig, men uden de store armbevægelser.

 

En af punkerne beskrev meget godt sine forventninger til den optimale juleaften.

 

“Vi laver noget lækker mad til os selv og nogle mennesker, der har brug for det. Og så får vi en skid på”.

 

Godt nytår!

 

Hvad: Jul for de juleløse

Hvor: VIDEO VIDEO, Dronningensgade 42, 1420 KBH K

Hvornår: 24. december

 

Forsidebillede og alle fotos: Peter Pagh-Schlegel