De hjemløses frirum

Det er i slutningen af februar, og frostgraderne dominerer endnu derude, når mørket lægger sig over København. Men inde hos Grace bliver vi alle 60 fremmødte lunet op af varme, hygge og af en omgang lasagne.

En hjemløs mand masserer mine skuldre. Han tager godt fat, gør sig umage og spørger flere gange ind til, om han gør det godt nok. Det sker helt umotiveret og forskrækker mig.

Jeg synes, det er en smule akavet og ubehageligt, at en helt fremmed mand står og berører mine skuldrer. Jeg kender ikke manden, men en time forinden øsede jeg lasagne på hans tallerken, da jeg arbejdede som frivillig en enkelt aften på herberget, Grace, på Nørrebro.

Klokken 19.30 møder jeg ind sammen med fem andre frivillige og to ansvarlige. Sammen får vi sat tallerkner frem, rykket borde ud og sat stole op. Lasagnen bliver sat i ovnen, og de mange franskbrød bliver skåret ud. Kaffemaskinen brygger derudad, og klokken 20.00 bliver dørene åbnet op til de mange hjemløse, som vil have mættet deres maver og forhåbentlig også får en lun seng at sove i natten over.

 

Masser af brød. Brødet kommer fra den lokale bager, mens kødet til lasagnen er overskudsmad fra fødevareBanken. //Foto: Sandie Lykke Hansen

De hjemløse kender reglerne; de tager en tallerken fra den store stabel og stiller sig i kø. Efter jeg har serveret lasagne på deres tallerken, finder de sig en plads rundt om et af bordene.

Her holder de sammen i små grupper af folk, de kender – enten på baggrund af familiemæssige forhold, etnicitet eller blot fordi, de er venner.

Sidste vinter var der kærlighed i luften, og et venskab blev til mere end blot et venskab, da en af de hjemløse mænd fandt sammen med en af de få kvinder som ligesom ham, er hjemløs, og de danner endnu par den dag i dag.

 

Lodtrækning. De mange hjemløse skal skrive en seddel med navn, alder og deres hjemland for at være med i lodtrækningen om en af de 40 sengeplader. //Foto: Sandie Lykke Hansen

Da jeg har færdiggjort min tjans i køkkenet, går jeg rundt og deler mandariner ud fra en stor porcelænsskål. På min rundtur falder jeg i snak med to rumænske mænd, som er overraskende velklædte. Den ene er iført en trøje af mærket Fjällräven og et par mørke jeans, og den anden er iført en blå og ren sweater. Måske er det bare min fordom, at hjemløse går i fordærvet og beskidt tøj, men det er absolut det modsatte, jeg møder denne aften. Størstedelen ville jeg ikke kunne udpege ude på gaden og sige, at de rent faktisk var hjemløse.

Der er dog noget, de fleste hjemløse mere eller mindre har til fælles, nemlig deres tandsæt. Deres tænder er sorte, og mange af dem har knækket noget af deres fortænder af. Men dette er heldigvis ikke en årsag til ikke at smile, for jeg får mange smil denne aften.

Den ene af de to rumænske mænd, jeg taler med, fortæller mig, at han har været i Danmark gennem hele vinteren, og det samme gjaldt for den forrige vinter.

”Jeg har et sæsonarbejde i Korsika, hvor jeg plukker kiwier. Til april tager jeg af sted igen, og jeg glæder mig til igen at kunne tjene penge. De fleste af pengene sender jeg dog hjem til min familie i Rumænien,” fortæller den rumænske mand i Fjällräven-trøjen.

Størstedelen af de indtjente penge går til den rumænske mands familie hjemme i Rumænien.  Han selv må bide tænderne sammen og tage vinteren med hård hånd rundt i de københavnske gader og parker, som netop er gældende for flere af de hjemløse, som jeg taler med denne aften.

 

De hjemløses ejendomme. Mens maden bliver indtaget, er deres tasker og poser sat i hjørnet af det ene af de to spiserum. //Foto: Sandie Lykke Hansen

En time forinden var der store optræk til slagsmål mellem gruppen af østeuropæere og afrikanere. Deres stemmer var høje og hårde og fik mig til at føle mig utryg i situationen. Jeg ved ikke præcis, hvad de var blevet uenige om, men det var tydeligt, at de to grupper ikke klingede særlig godt sammen. Dette kunne hurtigt have været med til at skabe en dårlig stemning, men heldigvis forlod afrikanerne stedet, og her en time efter sidder alle fredfuldt, spiser lasagne og drikker kaffe med mælk og sukkerknalder.

Den daglige leder af Grace, Mette Melchjorsen, er ked af det, når sådan noget foregår, men hun forklarer mig, at det er meget sjælendt, at der foregår optøjer som denne, jeg var vidne til. Heldigvis ser hun flest glade dage hos Grace.

 

Mette Melchjorsen. Den daglige leder af Grace. //Foto: Sandie Lykke Hansen

Mette Melchjorsen bruger mange af døgnets timer i disse lokaler, hvor hun også selv har arbejdet som frivillig før hendes nuværende stilling som daglig leder. I nat er hun den, der tager nattevagten sammen med en anden frivillig, som sammen med hende møder ind klokken 23.00 og tager over for os, der har været her i løbet af aftenen.

Mette gør en stor indsats både for stedet og for gæsterne, og går meget op i, at Grace skal være et frirum for alle, hjemløse såvel som frivillige.

”Intentionerne med Grace er at få de hjemløse aktiveret en masse i en rolig og afslappende atmosfære. Vi lærer dem, at de selv skal stå i kø for at få mad, at de selv skal gå hen til køkkenet og bede om ny kaffe, at de selv skal tage sengetøjet af og andre lavpraktiske ting,” siger Mette Melchjorsen.

Brugerne af Grace bliver også inkluderet, når der sker større begivenheder, forklarer hun.

”De hjælper os også med forskellige former for arrangementer som Distortion og Saturday Grace, som bliver afholdt på Blågårdsgade. Ansvarsfølelsen er en stor del, som vi ønsker at give videre til dem,” fortæller Mette.

Mette fortæller mig, at hun aktivt prøver at lære rumænsk for bedre at kunne kommunikere med dem alle, da der særligt er mange med rumænsk baggrund.  Sprogbarrierer er nemlig det største problem hos de hjemløse. Både det engelske og det danske sprog er svært for dem. Det er også dette, der er skyld i, at de fleste befinder sig i situationen som hjemløs, forklarer hun. Blandt forsamlingen er der flere, der rent faktisk har en ganske god skolemæssig baggrund, men på grund af sproget er det svært at skaffe sig et job i en travl by som København.

Dog fortæller Mette mig også om, hvordan de hjemløse rent faktisk kalder deres dage for arbejdsdage.

”Om morgenen, når de vågner fra Grace, siger de alle, at de skal ud og arbejde. Om det så er at samle flasker eller noget reelt arbejde som nogle opvasketjanser rundt omkring, så bliver det hele omtalt som arbejde og noget, de dermed føler sig ansvarlige for,” siger hun.

 

Indenfor hos Grace. Inden længe bliver disse lokaler fyldt op af hjemløse, som både vil have mættet deres maver og have et lunt sted at overnatte. //Foto: Sandie Lykke Hansen

Blandt de frivillige denne aften oplever jeg en helt særlig ro og kemi både indbyrdes, men også til de hjemløse. Allerede lidt efter jeg selv er ankommet til Grace dukker Tobias op. Han har egentlig ikke vagt i dag, men han er bare vild med atmosfæren, menneskene, gutterne såvel som de andre frivillige. Tobias’ opdukken viser sig at være den første af en lang række af smukke, kærlige og passioneret hændelser fra de frivilliges side.

Hen ad aftenen kommer en af de andre frivillige glad hen til mig og fortæller at hun lige har indgået en aftale med en araber om, at han skal lære hende arabisk, men til gengæld skal hun lære ham dansk. Nogle af de andre frivillige tager en mand forbi lægen, mens to af de frivillige, som bliver tilbage, vurderer, at en hjemløs mand har en infektion i form af en byld på kæben, som stammer fra de hævede mandler, som stort set alle de hjemløse deler i denne kolde vintertid.

Lederen Mette fortæller mig også om sin egen, personlige oplevelse med sin opstart som frivillig hos Grace, som er en blanding af både det at være her for deres skyld, men også for sin egen skyld.

Til sidst endte jeg med at blive helt afhængig af at være her, for det er her, jeg bedst kan slappe af og hygge mig. Det er min måde at koble af på,” forklarer Mette.

Og lige præcis denne følelse er også den, jeg ser hos de andre frivillige.

 

Sengepladser. Grace har i alt 40 sengepladser, som de hjemløse nyder godt af i de kolde vintermåneder. //Foto: Sandie Lykke Hansen

Klokken 22.00 ringer en af de frivillige med den lille klokke, og der bliver straks stille i spisesalen. En spændt og håbefuld stemning rejser sig, for nu skal der trækkes lod om de 40 sengepladser. Særligt holder jeg øje med Jakob, som er den eneste dansker i forsamlingen denne aften, som også ønsker en sengeplads. Mens mine øjne hviler på ham, hører jeg hans navn blive råbt op. Han ånder lettet op, for han har reddet sig en lun og blød nat.

Alle er forståelige med reglerne, og der er intet brok, da 20 af dem indser, at deres navn ikke er blevet råbt højt, og de derfor må tage natten under åben himmel.

At være kærlig, godhjertet og utrolig venlig er lige præcis det, der kendetegner mange af de hjemløse, som jeg møder denne aften.

En ung mand i gul sweater og sorte løse bukser kommer sidst på aftenen farende hen til mig og rækker mig en marsbar, mens han ved hjælp af tegnsprog får kommunikeret, at den er til mig. Jeg er meget taknemmelig og føler mig samtidigt lidt utilpas, for tænk engang at en fyr, der ikke ejer meget selv, forærer mig en chokoladebar.

 

Sovesal oppe, spisesal nede. Grace tilbyder både mad og lune nætter til de mange hjemløse i vintermånederne. Fra april og frem til december bliver herberget til en morgencafé.  //Foto: Sandie Lykke Hansen

 

Hvad: GraceKBH – et herberg for hjemløse. Se mere her: http://gracekbh.dk

Hvor: Baggesensgade 7, 2200 København N.

Kontakt: Hvis du har lyst til vide mere om GRACEKBH eller lyst til at være frivillig, kan du kontakte Mette Melchjorsen (barselsvikar): 5168 5439 og mme@blaakors.dk