Brogaderne i København: Amagerbrogade

Foto// Malene Simone Hansen

 

Lorteøens handelsgade, Københavns Manhattan, Hjerteflod eller Spisekammer? Kært barn har mange navne. Overvejende negative, også selvom Klaus Rifbjerg hylder Amagerbrogade i sit digt af samme navn ved at kalde den for Hjerteflod. Amager har haft og har nok stadig svært ved at ryste prædikatet som Danmarks Lorteø af sig.

 

Amager er ren nostalgi. Fra de gamle volde til Følfodvej og Willumsvej. Så lang er Amagerbrogade. Helt i starten, på Christmas Møllers Plads, har Amagerkanere såvel som gumlekøbenhavnere i uendelige tider haft mulighed for at få hjemmelavet spaghetti bolognese, lasagne og pizza sat lidt i perspektiv. Her ligger den autentiske restaurant Rimini, som er øens ældste, men ikke nødvendigvis bedste, italiener. Jeg har selv spist her både som barn, ung og voksen. Stedet har uden tvivl dannet rammen om et par første dates, der har udviklet sig til villa, Volvo, vovse og skilsmisse.

 

Foto// Malene Simone Hansen

 

Turen ud ad Amagerbrogade sender konstant shoutouts tilbage til historiens vingesus. Henne ved Store Møllevej og Svinget lukker jeg øjnene og forestiller mig Amagerbanen, der engang skød sig vej igennem øen. Jeg forestiller mig de mange flerugentlige, farvede handelskonvojer af hvidkål, gulerødder, kartofler, skalotteløg og persille, der forsynede København med grønt fra Amagertorv. Og jeg tænker på, hvilken stank der har været netop her, når handelskonvojen på sit tilbagetog skiftede grøntsager ud med gødning i form af lort og pis. Det var virkelig en lorteø.

 

Henne ved Holmbladsgade bærer to kæmpe ørne den bygning, der markerer, at jeg er ved Amagerbro. Først her begynder Amagerbrogade at minde om de andre brokvarterer. Bygningerne bliver højere, og vejen synes at snævre ind. Men er det ikke spøjst, at det først er omkring 600 meter henne, at Amagerbrogade begynder at ligne en brogade? Måske prøver øen at servere en lidt mere ydmyg velkomst. Alle årene hvor Amager har været opfattet som byens rådne, lortelugtende banan, kun beboet af Brian’er og Linsetyper har fået hende (hvis Amager var et menneske, ville det være en pige af samme navn) til at trække sig lidt tilbage. Hvem havde ikke gjort det?

 

Der er dog stadig kant at finde her på Amagerbrogade. Kreativiteten med butiksnavnene vil ingen ende tage. Selv den hvide vask har fundet vejen væk fra møntvaskeriet Prinsesse Vask og spredt sig ud til de utallige Forex’, Western Unions, Amager exchange og Moneygrams. Få ny frisure hos Directors Cut eller De fire Hårtider. Køb dine ”nye” sko hos Vær’sko. Spis billig veganermad på Ama’rdillo og drik din øl på Amagerhylden.

Fotos// Malene Simone Hansen

 

Amager, og især Amagerbrogade, skiller sig stolt ud fra resten af byen. Den prøver ikke på at ligne byens andre hovedstrøg. Den er provinsiel med sine tilfældigt placerede toetagers ejendomme og sænkede biler. Det er en del af charmen. Den er umiddelbar med sit upolerede udtryk fra de sociale boligbyggerier, som kan spottes nede ad sidegaderne. Det er ikke længere en lorteø, men en ø i rivende udvikling med gode spisesteder, hyggelige kaffebarer og autentiske bodegaer. Amager er din veninde fra gymnasiet. Hende der var usikker med bumser. Hende der samtidig var selvsikker, med en hård attitude. På trods af en kikset stil. Du kan ikke længere genkende hende fra dengang. Hende du aldrig troede ville forandre sig. Amagerbrogade opsummerer hendes udvikling. Hun er ikke længere kikset, men derimod omfavnende og mangfoldig. Hun er ikke længere hård i spyttet (kun når hun skal være det), men imødekommer i stedet dine behov. Hun ser sgu godt ud. Hun er klar til at slå en streg over din afvisning af jeres venskab og starte på ny. Det er uhøfligt at afvise en udstrakt arm, og I har en masse gode oplevelser i vente på Amagers broadway.

 

Cand.mag i Dansk og Bylivsskribent med hang til bodegaer, glimmer, sankning og arkitektur. Er både for og imod gentrificering. I øvrigt spiser jeg kun grønt.