WEEKENDGUIDE – EN WEEKEND FYLDT MED NYT OG GAMMELT TØJ

 

Det er den første weekend i november, og det betyder jo næsten, at det er jul. I hvert fald hvis man kigger i supermarkederne, på internettet eller i tilbudsaviserne. Forældre vil have ønskesedler, og du får tilsendt en hel bunke fra diverse familiemedlemmer. Du er måske allerede ved at panikke lidt over juleøkonomien, da der skal købes gaver, men også kjoler, sko eller nye skjorter til de up-coming julefrokostsfester. Men bare rolig! Weekendguiden guider dig til diverse loppemarkeder, outlets og åbningsfester, så der både er inspiration til gaver og mulighed for at finde et billigt juleoutfit.

 

Torsdag 2. november

//FOTO: Munthe

 

Munthe Kollektionssalg/København @ Grønnegade 10, København K.

Hvornår: 2.-3. november 10:00-18:00 Mønt: Gratis entré

Har du et hav af forskellige julefrokoster i både november og december, og ser hele dit klædeskab kedeligt og gråt ud? Så kan du finde årets julefrokostskjole til kollektionssalget hos Munthe. Her vil det være muligt at købe tøj fra ældre kollektioner og få op til 70% på show-pieces og unikke prøver.  Ud ad døren med dig, så kan du måske allerede få årets juleoutfit på plads i november.

Klik her for at se eventet

 

Interiør lagersalg i København @ Rentemestervej 39

Hvornår: 13:00-19:00 Mønt: Gratis entré

Hvis julegaveræset allerede er gået i gang for dit vedkommende, så er lagersalget på Rentemestervej perfekt for dig. Her er op til 70% på forskellige designermærker, som blandt andet Anne Linde, Semibasic og Fabelab. Det er en oplagt mulighed for at skaffe den helt perfekte julegave til din mor eller onkel. Ta’ din veninde eller bror under armen og skynd dig afsted og få styr på julegaverne i god tid.

Klik her for at se eventet

 

Fredag 3. november

//FOTO: Rains

It RAINS in Copenhagen: Stor Opening + Afterparty @ Klareboderne 4, Københvan K.

Hvornår: 3.-4. november, 16:00-05:00 Mønt: Gratis entré

Det er efterår, og det regner hele tiden. Står du og mangler en ny regnjakke eller gode ideer til gaver til manden eller kvinden, som har alt, så er Klareboderne 4 stedet, du skal befinde dig d. 3. november. Her er der nemlig mulighed for at se den nye RAINS butik i København og samle inspiration til julegavekøb. Hvis du kommer som én af de 100 første kan du endda få fingrene i en goodiebag, som blandt andet indeholder en 20%-rabatkupon. Udover inspirationsmuligheder er der også et afterparty. Det bliver en festlig fredag, hvis du lander der.

Klik her for at se eventet

 

 

 

Lørdag d. 4. november

//FOTO: København Vintage

Vintage Vinter @ Absalon

Hvornår: 10:00-15:00 Mønt: Gratis entré

Kom med når København Vintage inviterer til Vintage Vinter i Absalon. Det bliver muligt at finde både varme vinterjakker og smukke vintagesmykker. Når man føler, at det helt perfekte fund er spottet, er der mulighed for at tage en pause og en frokost i Absalons café. En helt perfekt måde at bruge en efterårslørdag på.

Klik her for at se eventet

Tøjbyttemarked i KU.BE @ Dirch Passers Alle 4, Frederiksberg

Hvornår: 10:00-18:00 Mønt: Gratis entré

Er klædeskabet derhjemme gråt og kedeligt, og er du egentlig træt af alt det tøj, der hænger derinde? Så er tøjbyttemarkedet en oplagt lørdagsdestination for dig. Ta’ det gamle kedelig tøj under armen og aflever det, når du kommer, så kan du mingle rundt imellem boderne og måske snuppe en ny kjole til næste fest med hjem. Bøjler og borde er der sørget for, og du skal ikke engang selv stå i en bod og kede dig hele dagen. Det er en perfekt måde at optimere klædeskabet, da du både kommer af med det gamle tøj, du aldrig bruger og måske kommer hjem med et helt fantastisk nyt fund.

Klik her for at se eventet

 

Søndag d. 5. november

//FOTO: Bella Centeret

 

Loppemarked i Bella @ Bella Center København

Hvornår: 4.-5. november, 10:00-16:00 Mønt: Entré 40 kr.

Loppemarkeder er blevet yderst populære i København, og der findes et hav af forskellige interessante markeder, man kan tage til både for at sælge ud eller for at finde billigt og nyt. Bella Centerets er et af de største i Danmark, så det er bestemt et weekendbesøg værd. En oplagt regnvejrssøndagsaktivitet!

 Klik her for at se eventet

 

Veras Market i WestMarket @ Vesterbrogade 97, København

Hvornår: 11:00-16:00 Mønt: Gratis entré

Endnu et fantastisk loppemarked-alternativ har du i Veras Market. Du kender det måske fra Bispeengbuen, og nu er det rykket indenfor i WestMarket. Her kan du gå og hygge dig på en kold november-søndag, varme maven på lidt streetfood og opmuntre øjnene med lidt genbrugsshopping. Der er gratis entré, du kan spare mange penge på gode genbrugsfund, og så er genbrug godt for miljøet. Afsted med dig!

Klik her for at se eventet

Læser journalistik på RUC og elsker ord, har let til latter og mister mindst et par luffer pr. vinter.