Weekendguide – Lad kulturen tale

 

Kultur har mange skikkelser og former, og denne weekend vil vi gerne invitere dig på en rejse ind i kulturlivets mangfoldighed. Kom og hør, hvad kultur kan, lyt til lækker jazz i samspil med nye spirende musikere, oplev performance-kunst og slut weekenden af med filmklub i Osramhuset. Mulighederne er mange, og her bare et udpluk af alt det, kulturen har at byde på.

 

Torsdag 25. januar

 

VINKel #1 // Kultur som talerør @ MellemRummet

Hvornår: kl. 19:00 – 21:00 Mønt: gratis

Hvordan kan man bruge kultur som talerør? Det skal der diskuteres til årets første VINKel, hvor de tre meget forskellige organisationer Forvandlende Fortællinger, kunstkollektivet FAMILIEN og MellemRummet sætter ord på, hvordan de selv anvender kulturelle strategier i deres arbejde. MellemRummet lægger lokaler til på Nørrebro, og der vil blive serveret specialudviklede drinks og lækre snacks. Så kig forbi til en god snak om kultur.

 

VILLAconcerts: Kira Martini @ Villa Kultur
Hvornår: kl. 19:30 – 22:00 Mønt: gratis (kræver tilmelding)

Villa Kultur åbner dørene for deres allerførste VILLAconcert. Her skal der ikke bare lyttes til, men også skabes musik i et fællesskab mellem professionelle og amatører. Her nedbrydes hierarkier og skabes synergier, når aftenens vært, jazzmusiker Kira Martini, åbner scenen for spirende, nye musikalske sjæle, der har lyst til at spille et nummer eller to.

 

Fredag 26. januar

//Foto: Vega

 

Vegas udvalgte 2018 @ Vega

Hvornår: kl. 19:30 Mønt: 165 kr.

Hvilke nye navne kommer til at præge den danske musikscene i 2018? Det kan du få Vegas bud på. Seks navne er udvalgt og de favner bredt – mørk 80’er synthpop, androgyne popsange og klassisk shoegaze er bare noget af det, Vegas udvalgte har at byde på. Så er du musikalsk nysgerrig, skal du skynde dig at købe en billet.

 

Lørdag 27. januar

//Foto: AdeY

 

Performance-installation: National Udstilling @ SMK

Hvornår: kl. 12:00-16:00 Mønt: 110 kr. eller 85 kr. hvis du er under 30 år

Har du oplevet performance kunst før, hvis ikke har du nu chancen, når SMK åbner dørene for performance-installationen National Udstilling. Her sætter designduoen KASPERSOPHIE og koreograf Martin Forsberg fokus på national ensretning, nationalfølelse og national branding i en sammensmeltning af billedkunst, performance og dans.

 

VOID 2018: Børge Ring Victory Lap @ VOID – International Animation Film Festival

Hvornår: kl. 17:00 – 18:30 Mønt: 85 kr. og 50 kr. for studerende

Er du til animation og kortfilm? Så skal du bruge din lørdag i Gloria Biograf. Her byder VOID – International Animation Film Festival på række kortfilm – syv for at være helt præcis, der alle har vundet Børge Ring prisen ved Odense Film Festival. Og hvis du slet ikke kan få nok at kortfilm, så varer VOID helt ind til d. 3. februar.

 

Søndag 28. januar

Free screening: City of Ghosts @ 2200 DOKU

Hvornår: kl. 19:00 – 22:00 Mønt: Gratis    

Så er det igen tid til, at filmklubben 2200Dokus inviterer til filmaften i Osramhuset på Nørrebro. Denne søndag er det den oscarnominerede dokumenter ”City of Ghosts” af Matthew Heineman, der er på programmet. Tag din ven under armen, og kig forbi til en stærk dokumentar om journalistisk aktivisme. Det hele er gratis – også snacks og drinks.