Weekendguide – Byd efteråret velkommen

//Illustrator: Freja Marie R. K.

 

WEEKENDGUIDE: Denne weekend på grænsen mellem de sidste sommerdage og de første efterårsdage er der en mangfoldig palet af kulturtilbud og sociale aktiviteter i København. Der er noget for en hver smag; for børn og for voksne. Der er alt fra samtidsrelevant kunst på Charlottenborg til samfundsorienteret performancekunst på Statens Museum for Kunst til salg af Olsenbanden-effekter i Valby under Valby Kulturdage. Gå fra sommeryoga til vin og malerkunst på Åboulevarden foran Absalon Kirke til fællessang og musik. Dyk ned i de sjove, interessante og fordybende events. Rigtig god weekend.

 

TORSDAG 30. AUGUST 2018

 

Gratis sommeryoga KBH+ @ Embladsgade

Hvornår: Kl. 10:00-11:30

Mønt: Gratis

 

Denne torsdag er årets sidste mulighed for Gratis Sommeryoga med KBH+. Her får du mulighed for at komme i balance med krop og sind. Samtidig kan det både være en hjælp til at kunne håndtere en travl dagligdag, men også til at lære sin krop bedre at kende. Arrangementet har tyve pladser og er primært for unge under 30 år. Hvis holdet ikke er fyldt, er det, ”først til mølle” for dem over 30 år. Yogaen varer 90 minutter, men det anbefales at komme 5 minutter før. Der inviteres til, at man på denne halvanden time både bliver afstresset og får løsnet for sine fysiske og psykiske spændinger. Timens yogalærer, Anne Weissenborn, er desuden uddannet i yoga I Nordindien fra Shiva Yoga Peeth.

//Illustration: Freja Krammer

 

FREDAG 31. AUGUST 2018

 

Chart Art Fair – Chart Social 2018 @ Kunsthal Charlottenborg

Hvornår: Kl. 18:00-01:00

Mønt: Gratis

 

Messen for førende nordisk samtidskunst Chart Art Fair vender tilbage til Kunsthal Charlottenborg, når der fredag kl. 18 er åbning af Chart Art Fair. Intentionen med Chart Art Fair har siden dens begyndelse været at rykke grænserne for en traditionel kunstmesse, og samtidig gøre opmærksom på den nordiske kunstscene overfor den internationale kunstverden.

Chart Social er et gratis program under af Chart Art Fair 2018. Det er desuden ganske gratis at deltage i åbningsfesten af Chart Art Fair. Programmet for åbningsfesten, der begynder kl. 18, men messen starter allerede fra kl. 16. Sidste år besøgte cirka 19.000 Chart 2017. Der vil være live acts og musik samt overraskelser og kunstinstallationer i forskellige kunstneriske sammensætninger i Charlottenborgs gård frem til kl. 01:00.

 

Mal og Vin @ Absalon Kirke

Hvornår: Kl. 17:00-19:00

Mønt: 50 kr.

 

Denne eftermiddag kan man slippe sin indre Picasso fri med et glas vin i hånden. Man behøver ikke at have nogle forhåndsfærdigheder inden for malerkunsten, men blot synes, at det er fedt og sjovt at male. Hvis solen skinner, finder dette event sted ude på Åboulevarden, men i tilfælde af regn trækkes det indendørs i Tårnværelset på 3. Sal. Der vil blive serveret et glas vin, ligesom der også vil være maling og pensel til deltagere. Man er også velkommen til selv at tage male- og tegnemateriale med. Billetter for deltagelse kan bestilles på ovenstående link.

 

Olsenbanden indtager Valby Kulturdage @ Valby Langgade

Hvornår: Kl. 16:00

Mønt: Gratis

 

På fredag begynder Valby Kulturdage. Den populære og elskede filmserie-bande, Olsenbandenkommer fra Valby – både i de fiktive film, men også i den reelle verden, eftersomOlsenbandenblev indspillet hovedsagligt på Nordisk Film i Valby. Hvad er derfor mere oplagt, end at de indtager byen i anledning af kulturdagene? Det sker denne eftermiddag, hvor medarbejdere fra Nordisk Film vil være at finde i Olsenbanden-kostumer. Fra bagagerummet fra bandens bil kan du gøre et køb af Olsenbanden-merchandise. Dagen efter kan du kl. 12:00 møde virkelighedens Børge, alias Jes Holtsø, når han giver koncert på Olsenbanden Udstillingen på Nordisk Film.

 

 

LØRDAG 1. SEPTEMBER 2018

 

Performance: Tow with the flow @ Statens Museum for Kunst

Hvornår: Kl. 14:00-15:00

Mønt: Gratis

 

Under titlen Tow with the flowoptræder video- og performancekunster Lillebeth Cuenca Rasmussen i samarbejde med nonprofitorganisationen Art 2030 hos Statens Museum for Kunst. Organisationen har fokus på FN’s verdensmål, ligesom Cuenca Rasmussen som udgangspunkt for sin kunst udforsker sociokulturelle forhold. Med denne performance undersøges Vestens oveforbrug, særligt i forhold til tøj samt forholdene inden for tekstilproduktionen. Denne performance finder sted i baghaven til Statens Museum for Kunsts baghave, Østre Anlæg.

 

Litterær gadefestival @ Møllegade

Hvornår: Kl. 12:30-22:00

Mønt: Gratis

 

Der vil være litteratur, oplæsning, talks og meget mere, når Lyse nætter – litterær gadefestival igen i år vender tilbage i Møllegade på Nørrebro. De litterære arrangementer i løbet af denne lørdag vil finde sted både i LiteraturHaus, i boghandlen og midt i gaden. Og programmet er spækket: Sisters Cousines serverer lækker mad, der vil være musik og kolde øl. Dagen vil være både børnevenlig og voksenvenlig. Skriveworkshop og fortælletime på Blågårdens Bibliotek vil være noget af det, der finder sted. Oplev derudover blandt andre Caspar Eric, Lars Skinnebach, Bjørn Rasmussen med flere. Gadefestvalen varer helt frem til kl. 22:00.

 

//Foto: Julie Krogh Thomsen

 

SØNDAG 2. SEPTEMBER 2018

 

Vega Sangskat @ Langelinie Pavillonen

Hvornår: Kl. 13:00-16:00

Mønt: 140-250 kr. inkl. gebyr

 

Det er den danske sangskat, der tages fat på denne eftermiddag på Langelinie Pavillonen. Og den kan sagtens synges og tages i brug. Det blev bevist, da arrangementet løb af stablen i 2015. Dengang skete det med et brag. Der opfordres nu til at tage en mormor eller et andet familiemedlem i hånden og give den gas med sangtonerne. På Langelinie Pavillonen og dens terrasse vil der hovedsagligt blive taget fat på sensommersange. Vegas fede husband vil være på scenen, hvor skuespilleren Charlotte Munck som vært vil supplere bandet og være publikums guide. Eftermiddagen vil byde på en sammensmeltning af fællessang og musik, hvor alle vil få mulighed for at synge med. Desuden kan der tilkøbes en frokostmenu.

Emil, studerende på Teater- og Performancestudier på KU med stor passion for det, der rører sig i det københavnske kulturliv, hvor der sker mangt og meget forskelligt på teaterscenerne. At få det sus, det er at gå i teatret, givet videre til andre i et skriv - det er fedt!