//Illustration: Katrine Bøgvad Andreasen

 

VINK søger kunstskribenter! Er det dig?

Er du ofte at finde på de københavnske kunstmuseer? Har du været til utallige ferniseringer på byens smarte gallerier? Eller er du måske bare rigtig glad for at se og opleve kunst på dine helt egne præmisser? Så er det måske dig, vi har brug for.

Lige nu søger VINK KUNST skribenter, der har lyst til at formidle viden om store og små kunstprojekter, udstillinger og kunstneriske tendenser i byernes by, København. Omend du drømmer om at møde unge kunstneriske ildsjæle, at få erfaring med interview-formatet eller at dække diverse kunstarrangementer på skrift, så er der en plads til dig på holdet.

VINK er et digitalt kulturmagasin, der er skabt og drevet af frivillige kræfter bestående af en række redaktører, skribenter, illustratorer, fotografer, redigerende, projekt- og eventkoordinatorer, kommunikatører og mediefolk. Foruden at få en masse god skriveerfaring, får du også mulighed for at indgå i et hyggeligt fællesskab. Her er både plads til konstruktive møder og håndbajere i solen.

Selvom vi alle arbejder frivilligt, stiller vi stadigvæk krav. Det gør vi for at gøre dit gode arbejde endnu bedre. Der er altså rig mulighed for at udvikle din skrivestil og modtage konstruktiv sparring på dine idéer og artikler. 

 

Vi forventer at du:

  • Producerer ca. én artikel om måneden.
  • Har en skarp pen og en interesse i at udvikle dine evner på skrift.
  • Er ansvarlig, kan møde deadlines og værdsætter kritik på dine egne tekster.
  • Er nysgerrig og villig til at prøve nye ting, også sammen med de andre på redaktionen.

Din studiemæssige baggrund og joberfaringer er af mindre vigtighed. Vi forventer ene og alene, at du interesserer dig for kunst og har lysten til at formidle din interesse på skrift.

VINK KUNST er din mulighed for at prøve kreative idéer af og få lov til at udgive artikler fra et magasin, der elsker kulturtilbuddene i København.

Bemærk at vi alle på VINK arbejder frivilligt, og derfor ikke kan tilbyde dig løn.

Stillingen er tidsmæssig tiltænkt at kunne fungere sideløbende med et fuldtidsjob eller studie. Det er et stort plus, hvis du har fleksibilitet i dit daglige skema, og at du har lyst til at deltage i de mange sociale tiltag.

Er du interesseret, eller kender du en, der er det?

Send en ansøgning til vores kunst-redaktør Sophie på kunst@vinkkbh.dk – så inviterer hun på en snak om dig, din erfaring og forventninger. Vi vurderer ansøgere løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat, så send os din ansøgning allerede i dag!