//Foto: Augusta Carøe

VINK SØGER FOTOGRAFER

 

Er du visuelt tænkende og ser du de anderledes og inspirerende motiver? Har du en notesbog fuld af idéer til fotoserier, som du altid har drømt om at føre ud i livet?

Så er det dig vi mangler på VINK’s nye foto-redaktion. På VINK søger vi en kreativ fotograf til at lave fotoserier, reportager om den københavnske kulturscene samt skyde billeder i samarbejde med de skrivende VINK’ere.

VINK er et digitalt kulturmagasin, der fokuserer på de skæve vinkler og nye måder at afdække dit og vores København på. Vi vil med din hjælp gerne udforske nye sider af byen og præsentere det kendte fra en anderledes vinkel. Det er ikke en anmelder, vi søger, da vi egentlig hellere vil bruge andre journalistiske genrer. Vi ser hellere, at du ser den lille historie i den store, laver et interview, et tværfagligt samarbejde med de andre redaktioner eller noget andet, der kunne falde dig ind. Det må gerne være skægt, smadret, sjovt eller underligt - der er højt til loftet på VINK.

 

Vi forventer:

- At du brænder for foto og gerne vil udvikle dine skills

- At du er selvkørende med et kamera og kan redigere på egen hånd

- At du har gode ideer, som du har lyst til at følge fra start til slut

- At du kan arbejde selvstændigt, men samtidig ser en mening med at få feedback

- At du har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab, der brainstormer og udvikler sig sammen

 

Vi tilbyder:

- Erfaring med fotografering – lige til CV’et

- Stor kreativ frihed, hvor der er plads til at eksperimentere og afprøve egne idéer

- En plads i et dynamisk, engageret team, hvor det sociale står højt på dagsordenen

- Et stort netværk inden for det kulturelle felt

- Mulighed for at udvikle dine færdigheder med workshops og arrangementer gennem VINK
VINK er et non-profit kultursite, alle på redaktionen arbejder frivilligt, og vi kan derfor ikke tilbyde dig løn. Til gengæld går vi højt op i at støtte din udvikling som kulturskribent. Du får feedback på dine tekster og hjælp til idéudvikling, samtidig med at du får mulighed for at deltage i forskellige kompetenceudviklende sessions, hvor vi sammen lærer om ting, der gør os til bedre agenter i det professionelle kulturfaglige landskab.

Stillingen er tidsmæssigt tiltænkt at kunne fungere sideløbende med et fuldtidsjob eller studie. Det er et stort plus, hvis du har en fleksibilitet i dit daglige skema, og at du har lyst til at deltage i de mange sociale tiltag.

Er du interesseret eller kender du den rette person til stillingen?

Så send dit CV og en ansøgning til fotoredaktør Karin Skaarup på visuel@vinkkbh.dk - så inviterer hun på en snak om dig, din erfaring og forventninger.

Vi hører gerne fra dig hurtigst muligt.