Teatret er også for de allermindste

Foto: Myka

Teater for babyer. Måske tænker du, at det lyder fjollet, unødvendigt eller bare som spild af penge. Men der er en masse at komme efter for både børn og voksne – ja, jeg vil vove at påstå, at alle kan lære noget af teatret for de allermindste. I løbet af dette lille skriv vil jeg fortælle dig hvorfor.

Natten

Jens August på 10 måneder er lidt træt i dag, og hans mor, Charlotte, er spændt på, hvordan han klarer teateroplevelsen. Jeg har fået lov til at komme med dem til forestillingen Natten, der spiller på Zangenbergs Teater. Natten henvender sig til børn fra seks til tolv måneder og deres forældre. Vi bliver budt indenfor i et telt med blødt gulv, runde puder og en smuk himmel bestående af lysende kugler i loftet.

Nu og her

Teater udfolder sig for øjnene af os som et uforudsigeligt øjebliksbillede, der aldrig kan gøres om. I teatret skabes en umiddelbar nærhed – det er noget af det, der gør teatret særligt. Ved at snakke om forestillingen; værdisætte, dokumentere eller måske oversætte den til andre medier, bearbejder vi voksne de indtryk, vi har fået. De helt små børn husker ikke på samme måde, og de har ikke samme sprog til at snakke om forestillingen. Derfor er der i teater for babyer endnu mere fokus på teatrets grundvilkår: her og nu-oplevelsen.

I teltets halvmørke har de to performere været rundt og hilse på alle, både babyer og voksne, med øjenkontakt og små blafrende håndbevægelser, som vil de vise os, at det regner. Der er nok at kigge på for både små og store, og øjnene vandrer fra de to performere i pastelfarvede silkepyjamasser, til de små lysende kugler i loftet og videre til børnene, der på hver deres måde undersøger rummet. Forestillingen centrerer sig ikke omkring en karakter eller et plot, men er en udvikling i tempo, rytme og sansemæssig intensitet. Det, som typisk er teaterforestillingens virkemidler til at forstå og indleve sig i en fortælling, er her fokus for undersøgelsen: Hvordan sanser vi verden og skaber relationer til andre mennesker?

Foto: Myka

Teater for og med de mindste

For de helt små er der intet skel mellem teater og virkelighed. Mange forestillinger, som for eksempel Natten, tager fat i barnets virkelighed og bruger teatrets æstetik og nærhed til at gøre hverdagssituationer ekstra sanselige i et møde mellem det velkendte og det fremmede. I Natten er temaerne for den sanselige undersøgelse søvn, lys og mørke og forholdet mellem det rolige og det vilde, for blot at nævne et par stykker. Her må børnene bevæge sig frit og kan indgå i rummet på lige fod med performerne. I starten af forestillingen er de voksne tilbageholdende med at lade børnene kravle frit rundt på gulvet, men efterhånden som Natten udvikler sig, bliver idéen om de klassiske teaterkonventioner sluppet, og børnene får lov til at udforske rummet. For performerne ligger der en stor opgave i at skabe et inddragende rum, hvor især vi voksne kan slippe frygten for at komme til at forstyrre forestillingen. Selv for de garvede teatergængere er det godt af og til at få pillet nogle lag af oplevelsen og komme tilbage til teatrets grundlæggende elementer af uforudsigelighed, nærvær og glimt af alternative virkeligheder.

Fra at være startet med langsomme, store bevægelser og stille musik bliver tempoet nu højere, musikken vildere og performerne mere legende. I glitrende dragter bevæger de sig i rytmiske bevægelser, som de gentager igen og igen. Jens August, der har siddet og rokket med til musikken, har nu sluppet sin mors arme og er kravlet ud på gulvet. Her bevæger han sig til musikken med de samme bevægelser som performerne; frem og tilbage, frem og tilbage. Dansen stopper brat for den unge teatergænger, som nu står helt stille og betragter kvinden i det glitrende tøj med store øjne. Måske var det nok nye indtryk for én dag.

Ikke kun for børn

Natten tilbyder sig som en lille tidslomme, der er dedikeret til sanserne, nysgerrigheden og til barnets naturlige undersøgelse af verden. Jens August er dybt opslugt af lyset, lydene og bevægelserne, men han søger jævnligt sin mors øjne, der møder ham i oplevelsen. Forestillingen fokuserer bevidst på nogle ganske få, udvalgte tematikker og elementer, som bliver gjort ekstra sanselige, for at børn og voksne kan udforske dem sammen. Efter forestillingen er slut, går jeg en tur på café med Charlotte og Jens August. Mens vi drikker vores kaffe i solen, snakker vi om kulturtilbud til forældre på barsel. For Charlotte er det vigtigt at komme ud hver dag, men det er begrænset hvor mange gange indenfor den samme uge, at turen kan gå til biblioteket, siger hun med et smil. Hun oplever en kæmpe efterspørgsel på kulturoplevelser, der retter sig mod de helt små. Det er blevet tid til Jens Augusts middagslur og jeg siger farvel til Charlotte. Da jeg går hjem langs søerne, bobler oplevelsen i mig på en anden måde, end med så meget andet teater. Natten sidder i kroppen, og jeg bærer den med mig, ikke som en fortælling, men som en følelse. Teater og andre kunstoplevelser for babyer er en kærkommen mulighed for forældre  for at møde andre på barsel. Samtidig tilbyder teatret en alternativ æstetisk ramme for den undersøgelse af verden, børnene allerede har gang i. Teatret for og med de mindste minder os om, hvad teatret også kan være: en fokuseret, men målløs undersøgelse, et rum ladet med anderledeshed og en udvidelse af virkeligheden.  

Teaterskribent og dramaturg med forkærlighed for gode historier og finurlige blandingsformer ( sidstnævnte gælder både teater og bagværk).