Teaterhuset – et hus for scenekunst i opblomstring

Midt i København i en bygning, der hver dag vrimler af brætspilsglade folk, restaurantgæster, biografentusiaster og musikere, ligger Teaterhuset – en forening for vækstlagsteater. Hvis vækstlagsteater ikke lige siger dig noget, hvis du selv mener, at du er en del af det eller hvis du tænker, at det burde du være, så læs med her! Jeg har taget mig en snak om Teaterhuset med Emil H. Christiansen, der er bestyrelsesformand i foreningen og en stor del af vækstlaget, for at undersøge hvad det er Teaterhuset rummer. Hvad kan det og hvorfor er foreningen for teaterglade aspiranter så vigtig?

Fotograf: Malik Grosos. Emil i scenen Xenons foyer.

Jeg træder ind i gården på Rådhusstræde 13 kl. 12.00 en mandag formiddag. Der sidder et par brætspilsentusiaster bænket i gården, og ellers er der fred og ro. Huset-KBH er et kulturhus og samlingssted for al slags kultur, og særligt bliver der afviklet koncerter, festivaler og teaterforestillinger i hele bygningen året rundt. Samlet set får kulturhuset årligt flere gæster end Legoland. 

Teaterhuset den største foreningen for vækstlagsteater i Danmark og et ud af i alt to scenekunsthuse i hele landet. I Aarhus finder man Scenekunsthus Aarhus, der kæmper for at nå den samme status som Teaterhuset. Min store nysgerrighed og interesse for Teaterhuset kommer af, at jeg er selv medlem af foreningen, tidligere bestyrelsesforkvinde og har spillet på foreningens scener med min teatergruppe – og selvfølgelig fordi jeg brænder for vækstlaget! 

Teaterhuset rummer to scener og syv prøvelokaler. Foreningen har cirka 300 medlemmer, en bestyrelse og fire ansatte. Og der knokles for at holde gang i teatermiljøets vækstlag. Bare i denne forårssæson spillede ikke mindre end 9 forestillinger på foreningens største scene, Xenon. 

Teatermiljøets vækstlag er den ikke- og semi-professionelle del af scenekunsten. Det er de upcoming, uafhængige, undergrundsagtige, blomstrende scenekunstnere, der ofte arbejder eksperimenterende og udfordrende med deres kunst ud af ren lyst og ildhu. 

Men hvad skal Teaterhuset kunne? Hvor er det på vej hen som forening og scenekunsthus, og hvorfor er der overhovedet brug for vækstlaget?

Shit, hvor går jeg hen, når jeg er så nysgerrig? 
For Emil er sagen klar. Teaterhuset er stedet, hvor det hele kan starte. Et sted hvor du som aspirant indenfor alle fagligheder indenfor scenekunsten kan dyrke din interesse. Det er her, der er plads til nysgerrighed, begejstring, refleksion og socialt samvær for de uafhængige scenekunstnere, der findes. Samtidig er Emil ret vild med stedets beliggenhed, besætterhistorie og den uafhængige puls. Teaterhuset er nemlig ikke afhængigt af en særlig kunstnerisk profil eller kunstnerisk ledelse, men giver netop plads til at udfordre sådanne rammer. ”I Teaterhuset kan du være din egen lille fuckfinger til det etablerede teatermiljø. Det har jeg altid godt kunne lide at have med mig ind i de ting, jeg laver” siger Emil og fortsætter: ”Da jeg var færdig med gymnasiet, tænkte jeg: shit, hvor går jeg hen, når jeg er så nysgerrig?” 

I 2011 blev han bekendt med Teaterhuset, da han tilmeldte sig et kursus i dramatisk skrivekunst, hvor blandt andre Sandra Buch, der i dag er leder på dramatikeruddannelsen i Aarhus og Niels Erling, der er leder på Momentum også deltog. 

I foreningen er der plads til at dyrke sin nysgerrighed på scenekunsten, når man er klar til at gå sine egne veje efter eksempelvis en ungdomsuddannelse. Det er det, der er kernen i Teaterhuset.

Teaterhuset fejrer i år 15 års jubilæum. De fleste af de, som var med til at starte Teaterhuset, er i dag topprofessionelle folk, der har brugt Teaterhuset som et springbræt videre i deres karriere. Derfor mener Emil, at det er enormt vigtigt, at Teaterhuset ikke negligeres. Han siger: ”At bruge teaterhuset som et springbræt videre, er dets funktion. Og vi skal huske at have stor respekt for springbrættet, fordi hvis det bliver for rustent i fjederen, så ender det med slet ikke at virke, eller hvis det bliver for hårdt spændt op, så giver det bagsmæk.” 

For Emil er det vigtigt at have Teaterhuset som et alternativt modspil til eksempelvis Aveny-T’s kommende nye væksthus. Især da Aventy-T har et kommercielt sigte – det har Teaterhuset ikke. I Teaterhuset er det læring, samhørighed, ambition og samvær, der er i fokus i non-profitrammer. 

Hvad er egentlig foreningsånd?

Medlemmerne af Teaterhuset er mangeartede. Et mangfoldigt sted for både engelsksprogede, kunstnerisk færdiguddannede, universitetsstuderende og generelt mennesker, for hvem kunst og kultur fylder meget i deres hverdag. 

Medlemmerne bruger i øjeblikket mest stedet som prøvelokaleforening. Det vil sige, at lokalerne bliver brugt af mindre grupper eller enkeltpersoner til primært at øve egen praksis. Det er bestyrelsens store ønske at kunne tilbyde et sted, hvor det er muligt at mødes, udveksle erfaringer og lære af hinanden. ”Teaterhuset skal være et samlingspunkt for folk, der er interesserede i alt indenfor en scenekunstnerisk ramme,” siger Emil. Det skal være for instruktør-, scenograf-, skuespil- og danseaspiranter, for lys- og lydinteresserede. I det hele taget en stor og broget flok. 

Foreningen er først og fremmest sine medlemmer, og derfor er der brug for disses integritet. Men som det ser ud nu, dukker medlemmerne ikke engang op til årets vigtigste begivenhed, generalforsamlingen, hvor de virkelig har mulighed for at få indflydelse. Dette mener Emil er stærkt alarmerende, for der er især brug for medlemmernes støtte for at kunne drive en forening som denne. Han håber, at et øget udbud af workshop, events og aktiviteter for medlemmerne vil styrke foreningsånden og dermed også interessen hos medlemmerne for foreningens strukturelle og organisatoriske sammensætning. 

Men hvad er egentlig en foreningsånd? ”Det er noget med at blive bedre til at vise, at vi er en vigtig funktion i dansk teater- og kulturliv. At vi har hinanden til rådighed. Eksempelvis med en fysisk og digital opslagstavle, hvor man kan søge efter en skuespiller, invitere til en debataften eller fortælle om det nye eksperimenterende kursus, man gerne vil afholde. Samtidig er det også noget med at tage ejerskab for at stedet lever videre. Vi skal styrke udviklingen i forhold til miljøet, branchen og medlemmerne. Både i forhold til helt lavpraktisk at passe på det, men også gennem omtale og samarbejder internt og eksternt.”

Fotograf: Malik Grosos. Emil på Xenon.

Xenon

Det sidste halvandet års tid har Teaterhuset, udover at kunne kalde sig forening, kunnet tilføje teater til profilen. Det har foreningen kunnet gøre på grund af samarbejdet med Huset-KBH om overtagelsen af det øverste scenerum i bygningen, som Teaterhuset har kaldt Xenon. Xenon er en stor blackbox med fuldt lys- og lydudstyr, omklædningsrum samt en smuk foyer med barområde og toiletter. Et rigtigt teater og et stort privilegium for den uafhængige scenekunst, som vækstlaget også kaldes. Scenen har været en fantastisk mulighed for at lade vækstlaget skabe deres egne forestillinger i professionelle rammer. 

Dog har arbejdsmængden forbundet med scenen trukket alle ressourcer og gjort det stort set umuligt for de ansatte og bestyrelsen at fokusere på medlemmerne. Derfor vil bestyrelsen det næste års tid skrue ned for Xenon og give plads til den anden scene, Vox, og medlemmerne igen. 

Emil mener ikke, at det er Xenons attraktive fordele, der skal være årsagen til, at medlemmerne søger om at spille der. Xenon er ikke en garant for succes og kvalitet alene på grund af dens størrelse og stil. Valg af scene skal give mening i forhold til den forestilling, ansøgeren forsøger at skabe. Ligesom at der skal tages højde for forestillingens salgbarhed. Emil ønsker at lægge meget større vægt på foreningens anden scene, Vox, som et fantastisk scenerum for den intime, eksperimenterende eller udfordrende scenekunst, og han tror, at de sidste års underprioritering af Vox afspejles i de få antal grupper, der søger om at spille på den. Emil siger: “Vox og Xenon er nødt til at være anerkendt for hvad de er – forskellige, men ligeligt gode muligheder for at få vigtig erfaring med teaterproduktion og kunstnerisk udvikling. Du kan sagtens være ligeså ambitiøs på Vox som du kan på Xenon – forskellen er hovedsageligt at du risikerer mindre på Vox, og derfor kan du tage større og flere chancer dér.”

Emil og bestyrelsen vil tilbage til at skabe en rød tråd mellem alle lokaler i Teaterhuset, hvor læring, kunstnerisk udvikling og ambition er i fokus. 

De ønsker i højere grad at tænke mere fra medlemmernes perspektiv. At kunne imødekomme alle indenfor det scenekunstneriske felt med workshops, kurser og længere forløb. Og dette skal scenerne være en del af. 

Bestyrelsens arbejde 

For Emil kræver det en klar gennemtænkning af stedet at få medlemmerne med på foreningsånden, og dette har været en udfordring de sidste år med en årligt skiftende bestyrelse, hvor nye bestyrelsesmedlemmer skal finde rodfæste, tænke nye visioner og nå i mål, inden den næste bestyrelse tager over. Samtidig er Teaterhuset udfordret af kun at have fire ansatte, der samlet set kun arbejder 36 timer om ugen. Emil mener altså, at der er brug for større driftsstøtte for at øge foreningens ressourcer, så medlemmernes behov kan imødekommes og foreningsånden derved kan styrkes. Og dertil skal bestyrelsen have knækket koden til, hvordan de får medlemmerne til ikke bare at dyrke stedet, men også netop denne foreningsånd. 

I bestyrelsen sidder blandt andre teaterdirektør og instruktør Anna Malzer og teaterdirektør og skuespiller Pelle Koppel fra henholdsvis Mungo Park og Teater V. De skal være med til at styrke strukturen i Teaterhuset samt agere professionel sparring for bestyrelsens virksomhed og brobygning til det etablerede miljø. 

Prioritering af vækstlaget – scenekunstens springbræt

Emil er lidt træt af det pres, der lægges på scenekunstmiljøet rent økonomisk. Det går nemlig ud over vækstlaget. Han mener ikke, at vækstlagets higen efter at lege med den agrikulturelle vibe, som vækstlagsbegrebet kommer ud af, tilgodeses: ”Overvej, hvor mange gode koncepter, som har tilgodeset vækstlaget, som bare lukker. Enten så snart at dem, der står bag, bliver professionelle eller begynder at tjene penge på det, eller fordi at det teater, som lancerede det, ikke længere kan bruge talentudvikling og vækstlag som buzzwords i deres ansøgning til statens kunstfond.” 

Emil mener, at vækstlaget generelt godt kunne blive prioriteret i endnu højere grad, når det kommer til støtte og samarbejder. I øjeblikket findes der kun Teaterhuset, Scenekunsthus Aarhus, DATS og de tre festivaler, Vildskud Teaterfestival, Quonga Festival og Scenoskop som fysiske rammer til at varetage vækstlagets interesser. Emil er overbevist om, at ikke alle – især ikke de, som burde støtte Teaterhuset økonomisk – er klar over, hvor vigtigt stedet er for scenekunstens udvikling, og han ønsker i højere grad at gøre opmærksom på det. Derudover håber han på langt flere samarbejder med det professionelle teater og ser Teaterhuset som en forening, der har potentialet til at tale et samlet vækstlagsmiljøs sag. 

Fotograf: Malik Grosos. Emil på teatergangen, hvor det er planen at væggen overfor indgangen skal rives ned, så medlemmerne imødekommes af kontoret.

Efteråret 2019 i Teaterhuset – TeaterBattle, Xenongraphy og Turboteater

Fremtiden for Teaterhuset er fyldt med spændende initiativer. I efteråret er det muligt for to vækstlagsgrupper at spille på Xenon. Derudover vil der være workshoppen Xenongraphy, der inviterer scenografiaspiranter og -kunstnere til at lege med scenografiinstallationer i scenerummet. Efterfølgende vil instruktør- og skuespilleraspiranter blive inviteret til at arbejde med en iscenesættelse af scenografierne. Afslutningsvis skal iscenesættelserne vises for et publikum. 

På denne måde ønsker Emil og bestyrelsen at tænke mere eksperimenterende ift. at lave læringsforløb og at huske publikum. 

Efteråret byder også på Teaterbattle i uge 43. Teaterbattle er et koncept, som Teaterhuset har fået lov til at overtage fra teatret Mungo Park. Teaterbattle eksisterede på Mungo Park fra 2009 til 2015 og var en udviklingsplatform og -konkurrence for unge scenekunsttalenter, der skulle gøde jorden for vækstlaget og gøre det lettere at vise sit talent. 

I uge 49 arbejdes der med turboteater, men Emil vil lade det være en overraskelse, hvad det indebærer, til vi kommer tættere på. 

Og så er der selvfølgelig Vildskud Teaterfestival for uafhængigt teater i august, der plejer at foregå i hele Huset-KBH, men som i år er rykket ud af huset og har base i Christianshavns Beboerhus. Dette er grundet en planlagt renovering af Huset-KBH, som ovenikøbet desværre er blevet udskudt på ubestemt tid. 

Emils største ønske er at gøre Teaterhuset til den stærke kerne, samlingspunktet for vækstlaget, hvor medlemmerne hver uge eller dagligt kan støde på et event, en fest eller noget helt tredje, hvor deres scenekunstneriske færdigheder styrkes og hvor de inviteres til refleksion og til at tage medejerskab. 

Han håber på at være med i en bestyrelse, som på en eller anden måde får løftet Teaterhuset og dermed vækstlaget økonomisk og strukturelt. 

Jeg siger tak til Emil for den utroligt spændende indføring i Teaterhusets visioner og ideer for fremtiden og ser frem til at opleve en masse workshops, events og teaterforestillinger i foreningen fremover. Og ikke mindst ser jeg frem til at opleve hvor den uafhængige vækstlagsscenekunst bevæger sig hen. 

Teaterhuset den største foreningen for vækstlagsteater i Danmark og et ud af i alt to scenekunsthuse i hele landet. I Aarhus finder man Scenekunsthus Aarhus, der kæmper for at nå den samme status som Teaterhuset. Min store nysgerrighed og interesse for Teaterhuset kommer af, at jeg er selv medlem af foreningen, tidligere bestyrelsesforkvinde og har spillet på foreningens scener med min teatergruppe – og selvfølgelig fordi jeg brænder for vækstlaget! 

Teaterhuset rummer to scener og syv prøvelokaler. Foreningen har cirka 300 medlemmer, en bestyrelse og fire ansatte. Og der knokles for at holde gang i teatermiljøets vækstlag. Bare i denne forårssæson spillede ikke mindre end 9 forestillinger på foreningens største scene, Xenon. 

Teatermiljøets vækstlag er den ikke- og semi-professionelle del af scenekunsten. Det er de upcoming, uafhængige, undergrundsagtige, blomstrende scenekunstnere, der ofte arbejder eksperimenterende og udfordrende med deres kunst ud af ren lyst og ildhu. 

Men hvad skal Teaterhuset kunne? Hvor er det på vej hen som forening og scenekunsthus, og hvorfor er der overhovedet brug for vækstlaget? 

Amalie er uddannet kandidat fra Teater- og Performancestudier med sidefag fra Musikvidenskab og brænder for crossoverformer og ligestillede dramaturgier. Hun arbejder med den uafhængige scenekunst i blandt andet Teater PRAXIS.