Karmaforskning genfødes som robotluder på Nørrebro Teater

På Nørrebro Teater kan man den første søndag i måneden blive klogere på store og små emner, når TÆNKEPAUSER LIVE serverer forskning forklædt som teater.

//Illustration: Luna Fisker

 

Spiselig forskning med TÆNKEPAUSER LIVE

Sammen med Aarhus Universitet opsætter Nørrebro Teater såkaldte videnskabsmonologer, hvor manuskriptet er baseret på udvalgte Tænkepauser. Siden 2012 har Aarhus Universitet udgivet 60-sider korte håndbøger i serien Tænkepauser om alt fra nydelse til sandhed til terror og nu karma. Forestillingerne er et resultat af en dramatikers tougers arbejde med én af håndbøgerne. Herefter får en skuespiller to dage til at gennemlæse manuskriptet, hvorefter der er fremvisning på teatret. Efter første akt af en lille times varighed er det forskeren bag bogen, der overtager spotlight. Her får forfatteren præsenteret sine hovedpointer, og publikum får lov til at stille spørgsmål.

 

Næstekærlig karma

Decembers tænkepause var om karma. Stykket baserede sig på religionsforsker Marianne Qvortrup Fibigers bog af samme navn. Jeg er selv religionsstuderende, men alligevel gik det op for mig, at jeg ikke kunne svare på, hvad karma egentlig betyder. Så jeg gik i tænkeboks. Jeg tyggede mig vej igennem ordet. Karma.. karma. Men det var ligesom om, at ordet langsomt mistede sin betydning, jo mere jeg tyggede på det. Som om ordet ikke var noget i sig selv andet end en hul skal, der rummede alle mine associationer. Min første tanke var, at karma grundlæggende er et princip om, at gøre gode handlinger. Mod andre mennesker, mod naturen, mod en selv. Ordet ”karma” klingede intuitivt eksotisk i mine ører. Malede farverige billeder på min nethinde og fik mig til at filosofere over livet og meningen med det hele. Uden at tage ordets historiske betydning i betragtning, kunne jeg frit fortolke mig frem til en betydning. Så jeg tyggede og tyggede, indtil karmabegrebet blev nedbrudt til ét simpelt budskab om, at man skal huske at være gode ved hinanden. På godt gedigent dansk kunne man have kaldt det næstekærlighed.

 

Cykelsamsara

Men karma er mere end en gulerod, der skal minde mig om at gøre gode handlinger. Det er også pisk på samvittigheden for alle de dårlige handlinger. Som med cykelkarmaen, for eksempel. Jeg stjal engang en cykellygte efter en fest. Jeg var på vej op på cyklen, da jeg så, at min ene lygte var væk. Irritationen blandede sig med en frygt for at blive stoppet af politiet, og før jeg vidste af det, havde jeg hapset en lygte fra en af de andre cykler. Jeg havde naturligvis dårlig samvittighed, men på mærkværdig vis blev den mildnet af, at jeg jo selv havde fået stjålet en lygte. Det er cykelkarmaen, tænkte jeg. Enhver københavner ved, at cykellygter er flyvske væsner, der kan skifte ejerskab, når det skal være. De flyder rundt i samsaras endeløse kredsløb af materiel aflad. Et hjul, der åbenbart holdes i gang af en stjålen cykellygte her og der. En cirkulation af dårlig karma lige indtil den utænkelige dag, hvor nogen beslutter sig for at donere en cykellygte til en medcykel på stativet. Indtil da er cykelkarmaen blot en fej forklaring og en måde at skubbe ansvaret fra sig.

 

Science Fiction-karma

Den første decemberdag på Nørrebro Teater var det hverken eksotiske scener eller et cykellygte-drama, der blev præsenteret for os. I stedet havde dramatiker Jokum Rohde ladet sig inspirere af Blade Runner, hvor menneskelignende robotter gør oprør mod deres programmører, menneskene. Stykket begynder med ét ord: ”Sonja”. Det er navnet på stykkets hovedkarakter, en robotluder programmeret af virksomheden ”Ensom Verden”. Scenariet er en futuristisk verden, hvor menneskelignende robotter programmeres til prostitution. Men jo mere viden og data, Sonja får indkodet, jo større selvbevidsthed opbygger hun. Derfor leder virksomheden efter en måde, hvorpå hun kan glemme alt om lige rettigheder. For en robotluder fungerer bedst, hvis hun ikke stiller spørgsmålstegn ved sin skæbne. Til sidst finder ”Ensom Verden” på at indkode karmaprincippet i Sonja, så hun accepterer sin plads i verden uden at stille spørgsmål. På den måde fortolker Jokum Rohde karmabegrebet som en slags styrende princip, der sørger for, at mennesker accepterer deres plads i dette liv.

 

Upanishadernes karma

Men har nogen af disse fortolkninger overhovedet rod i det oprindelige karmabegreb? Eller har jeg, i en alliance med Jokum Rohde og alle andre bosat vest for Indien, fuldstændig mistolket begrebet? I upanishaderne, som er de tidligste indiske skriftkilder om karma, beskrives karmaen således: ”Alt eftersom man handler og optræder, således bliver man født; den der handlede godt, fødes god; den der handlede slet, fødes slet”. Der er langt fra idéen om genfødsel til idéen om, at man kan give en cykellygte i dag og få en ny i morgen, eller om at karma er noget, der kan indkodes, for at vi mennesker accepterer vores plads i verden. Når man studerer religioner, opdager man, at mange religioner har det med at hente autoritet i begivenheder, der ligger langt tilbage i historien. Gamle skrifter og beretninger har større sandhedsværdi end nyere. Ud fra den logik ville det også være oplagt at sætte punktum for diskussionen om karmabegrebet ved upanishaderne. Men ligeså gammel en tekst som upanishaderne er, ligeså langt væk er den oprindelige forståelse af karmabegrebet fra vores nutidige kontekst. Og hvem siger, at det gamle nødvendigvis er mere rigtigt end det nye?

 

Tag en tænkepause

Ifølge Marianne Qvortrup Fibiger er karma lidt af hvert, og den ene fortolkning er ikke mere rigtig end den anden. Pointen er, at karma er et begreb, der forandrer sig. Det er hverken cykelkarma eller gode gerninger; en programmeret skæbne eller hinduernes svar på næstekærlighed. Måske behøver det ikke engang at være religion. For karma er et begreb, vi konstruerer, idet vi tager det i brug. Det kan være over en indisk specialøl på den lokale hipsterbar med et udsagn om, at: ”Jeg er ikke religiøs, men jeg tror alligevel på karma” eller måske i de sene nattetimer, når en bøde virker mere skræmmende end en genfødsel i en lavere kaste. Uanset hvordan man forstår et begreb, så er det værd at debattere. Det kunne jo for eksempel være en søndag eftermiddag i teatret.

 

Den næste Tænkepause behandler temaet “sorg” og kan opleves på Nørrebro Teater d. 7. januar.

Skrivelysten religionsstuderende på udkig efter de gode fortællinger - her på VINK fortalt igennem al slags scenekunst.