Gør-det-selv-teater får JA i en NEJ-verden

//Foto: Line Fisker Nielsen.

 

Gør-det-selv bølgen skyller ind over Danmark. Lav din egen app, blog, æblemost. You name it. Som en undergrundsepidemi gror iværksætterinitiativer frem her og der, og nu har bølgen også ramt teaterverdenen. Teaterkollektivet TR3UMF består af 14 unge, der har vendt den anden kind til den etablerede teaterbranche for en stund. I stedet for at sidde på deres flade og vente på at slippe igennem skuespilskolernes nåleøje, har de taget hammer og søm i egen hånd. På bare seks uger har de sat sig for at bygge tre forestillinger – helt fra bunden.

 

Nej tak til normerne

 

En brandvarm dag i maj løfter jeg hovedet fra computeren og hopper op på jernhesten med kurs mod Teater V i Valby. Med sveden dryppende fra panden finder jeg en plads i den kølige teatersal, mens jeg forsøger at sætte eksamenshjernen på standby og fokusere al min opmærksomhed på scenen. Den første forestilling SNOOZE? handler om udfordringen ved at stå stille i et stressjaget samfund, hvor valg og fravalg konstant tynger. I en af sekvenserne hiver en af skuespillerne en chokoladeæske med ind på scenen, men efter at have overvejet fordele og ulemper ved hver eneste fyldte chokolade, beslutter hun sig for ikke at spise nogen af dem. For hvorfor egentlig spise af æsken, hvis man i virkeligheden ikke kan lide det, den har at byde på? Hele stykket igennem afstøder karaktererne samfundets normer, og det er tydeligt at mærke, at dette er et tema, de medvirkende har valgt, fordi det er et emne, de har på hjerte. Efter deres sidste forestilling tager jeg en snak med håndværkerne bag forestillingen SNOOZE?.

 

Teaterverdenen er fuld af nej’er

 

Teaterbranchen er en svær jungle at navigere i. Alle æder alle til auditions og optagelsesprøver, og nej’erne svirrer som lussinger. Branchen forfølges af en glansbillede-myte, og det er let at glemme, at teater også er benhårdt arbejde, der kræver knofedt og gåpåmod. Teater er nemlig først og fremmest et håndværk.

 

Der er ikke rigtig nogen i den her verden, der gør ting for dig, eller som forærer dig særlig meget. Man er sgu ret overladt til sig selv med det hele,” fortæller Line fra TR3UMF.

 

Auditions og afslag er en del af pakken, hvis man vil lege med de store drenge indenfor branchen. Men der er også andre veje at gå. Vækstlagsgruppen TR3UMF har taget sagen i egen hånd og erfaret, at man sagtens kan få lov til at dyppe tæerne i det blændende spotlys – så længe man rydder op efter sig selv.

 

Det er meget en nej-verden med auditions, optagelsesprøver og castings, men hvis man siger: ’vi har et produkt – må vi gerne spille her?’, så er der alligevel relativt mange, der siger ja. Vi skal nok rydde op, når vi går,” fortæller Agnes, fra teaterkollektivet.

 

Fra tegnestuen til byggepladsen

 

De 14 unge i TR3UMF kender hinanden gennem Rødkilde Højskole. På kurset ”On the road – Fra idé til forestilling”, som blev udbudt af højskolen, har de fået nogle redskaber til idéudvikling og materialeproduktion, samt en deadline for, hvornår forestillingerne skulle være klar til turné. Ifølge underviser på kurset, Lykke Meyer, er det svære ikke at få idéerne. Udfordringen er derimod at omforme idéerne til manuskripter, monologer og visuelle udtryk, der kan bruges til at bygge forestillingen op. Her er det et nyttigt redskab at nedsætte nogle dogmer, der hjælper til at forme den kreative proces.

 

Det kan for eksempel være, at der skal indgå en stige, et hop eller fire lagener…” forklarer Line.

 

Et andet nyttigt redskab i idéudviklingsprocessen er de såkaldte ’sessions’. Her kan alle få lov til at udfolde en idé, uanset hvor færdig eller konkret den er. Her handler det om at slippe tankerne om resultatet og bare følge processen.

 

De andre skal bare sige ja, man må ikke sige nej!” uddyber Line.

 

De tre forestillinger UNCANNY, SNOOZE? og EN HYLDEST TIL er resultatet af en rodet idéfase, der er endt ud i tre stilmæssigt vidt forskellige stykker, alle med hver deres tydelige personlige præg. I TR3UMF har de valgt en flad struktur, selvom dette langt fra var den letteste løsning. Det betød, at alle skiftevis har ageret instruktør, manuskriptforfatter, scenograf og så videre, hvilket har givet en vigtig forståelse for, at alle mursten er lige vigtige, for at byggeriet ikke falder til jorden. Når man både står med blyant og spartel i hånden, lærer man, at arkitekten ikke kan undvære tømmeren og omvendt.

 

Folk omkring teater har en ret god fornemmelse af, at det kan ikke lade jeg gøre, at jeg står på scenen, hvis hende ude i køkkenet ikke har lavet mad til mig. Jeg synes, der er en ret fed accept af, at alt skal spille sammen. Der er ikke nogen, der er mere vigtige end andre,” siger Agnes.

 

Møder afbryder monologer

 

Hele formålet med kurset har været, at gruppen skulle turnere med forestillingerne. Det har betydet pressede tidsplaner, møder og telefonopkald midt i gennemspilningerne.

 

Det er gået op for mig, hvor meget administrativt arbejde, der er i det … Jeg føler, jeg har brugt lige meget af tiden på turnéen og det kreative,” fortæller Agnes.

 

Men sådan er det jo i ”den virkelige verden”, erkender gruppen. For selvom de har opsat tre færdige forestillinger, lavet aftaler med etablerede teatre, og været på turné, så skelnes der stadig mellem den etablerede branche og vækstlaget. Heldigvis har det vist sig, at det kan betale sig at tage skridtet ud i den uoverskuelige teaterjungle.

 

Det var super angstprovokerende, og jeg har aldrig været i en position, hvor jeg skulle arrangere en turné, men det er virkelig fedt at opleve, hvor mange der siger ja, hvis bare man spørger,” fortæller Agnes.

 

Nye byggeplaner i støbeskeen

 

De seks ugers blod, sved og tårer har givet de unge teaterspirer et helt redskabsskur af erfaringer. Selvom resultatet ikke nødvendigvis bliver opfattet som stor kunst, har ingen dråber været spildt. Det at kaste sig ud i at lave teater fra bunden, har givet dem blod på tanden, og det bliver ikke det sidste, man ser til det spirende teaterkollektiv. Allerede til september kan du opleve TR3UMF med forestillingen SNOOZE? på teaterfestivallen Vildskud. Og sidder du selv med en teateriværksætter i maven, er det bare at gå i krig med at blande cement:

 

Ikke vær bange, bare kast jer ud i det. Så kan det godt være, det ikke er det første, der bliver kunst, men så lærer I noget. Man bliver nødt til at starte et sted og få nogle erfaringer!” lyder de opmuntrende ord fra Lærke.

 

 

Skrivelysten religionsstuderende på udkig efter de gode fortællinger - her på VINK fortalt igennem al slags scenekunst.