Et hjertebarn – immersivt teater

Kære læser. Jeg vil i det følgende introducere dig for et af mine absolutte hjertebørn inden for scenekunstens verden: Det immersive teater.

 

//Illustration: Julie Sabber Nielsen.

 

De andre ved ikke, at jeg er i teatret. Jeg går rundt på museet med min audioguide og kigger på de ægyptiske skulpturer, præcist som alle andre. Men noget er anderledes. Jeg er nemlig i træning som spion. Min audioguide fortæller mig ikke om de græske friser, men om hvordan jeg lærer at afkode tegn og hemmelige beskeder. Jeg lader kun som om, jeg er museumsgæst, men i virkeligheden er jeg i en helt anden verden. I forestillingens verden.

I stedet for at stå udenfor og se på teater, der udspiller sig foran mig, inviterer det immersive teater mig ind i forestillingens rum og gør mig til centrum for handlingen. Jeg dykker ned i teatret og svømmer i det som en fisk i et akvarium.


Lad os starte ved starten.

Hvorfor er det egentlig, vi går i teatret? For at blive underholdt? Udfordret? For den gode histories skyld? Eller måske for at slippe ud af hverdagens trummerum? En trummerum der for denne skribents vedkommende byder på en blanding mellem specialeskrivning og boligjagt. Jep, jeg kan i den grad bruge en virkelighedsflugt!

Én ting drager mig til teatret gang på gang, én ting der betinger alle de andre: Indlevelsen! Jeg er simpelthen afhængig af at leve mig ind i det sære, dramatiske, uhyggelige, sjove og medrivende univers, som teatret formår at fremstille.

I de senere år er der kommet flere og flere teaterformer, der i bogstaveligste forstand inviterer publikum ind i fortællingens univers, ikke kun som en deltager, men som en medfortæller. Formen hedder immersivt teater, og den er kommet for at blive!

Hold fast, nu bliver det nørdet!

Men hvad er det så, det her immersive teater? Ordet immersion har vi fra engelsk, og det kan oversættes til nedsænkning, for eksempel i en væske. Det kan også oversættes til fuldstændig fordybelse, og begge oversættelser er sådan set lige gode. Hvis du tænker, at teater altid foregår i en teaterbygning, og at du som publikum sidder nede i en mørk sal, mens du ser på skuespillerne oppe på scenen uden at tage del i deres spil, så smid lige din viden langt væk.

Men er det så ikke bare et andet ord for deltagerorienteret eller interaktivt teater? Ja og nej. For mig indikerer immersivt teater et fokus på de forhold, der gør deltagelsen og ikke mindst indlevelsen mulig. Deltagerorienteret og interaktivt teater kan begrænse sig til at give deltagerne en række valgmuligheder i forestillingen, hvor deltageren i det immersive teater skrives ind i forestillingens form og koncept.

Det immersive teater kan foregå i en forladt lagerhal, på en skole, i en kulisse, i byrummet eller på et museum – you name it! Det univers, som publikum inviteres ind i, kan være helt eller delvist afskåret fra den omkringliggende verden, eller teatret kan lege med den samtidige tilstedeværelse af flere virkeligheder.

På museet beder stemmen i høretelefonerne mig om at forestille mig, at jeg er på mission i Libyen. Beskrivelsen af de sønderbombede huse står i skærende kontrast til den virkelighed, jeg bevæger mig rundt i med polerede marmorsøjler og pergamentruller i glasmontrer. Historien i høretelefonerne er lige så virkelig som rummet, jeg befinder mig i. Jeg vælger selv, hvilken virkelighed jeg vil se og reagere ud fra.

Det er i mødet mellem det immersive univers og min egen virkelighed, at jeg gang på gang bliver dybt berørt. Sådan er det med det meste teater; det er i mødet mellem den fremstillede verden og min egen, at teatret vil mig noget, hvor det vil flytte ved min overbevisning. I den immersive verden har jeg imidlertid mulighed for at flytte mig helt bogstaveligt; jeg har mulighed for at handle, sige fra, udforske andre sider af historien og påvirke min egen oplevelse. De gange, hvor jeg har deltaget i immersivt teater med venner, kommer vi ofte ud med helt forskellige oplevelser. Ikke kun fordi vi tolker oplevelsen forskelligt, men fordi vi er gået forskellige ruter i forestillingen, hørt forskellige historier og er blevet stillet over for forskellige valg.

 

Fedt, det vil jeg også prøve!

Der findes heldigvis masser af deltagerorienteret teater, og meget af det er rigtig godt. Det er bare at holde øje med beskrivelserne af forestillingerne. Det immersive teater må du kigge lidt længere efter.

Hvis du leder efter specifikke immersive teateroplevelser, hvilket jeg da klart kan anbefale, så er her et par anbefalinger til, hvor du kan lede:

Cantabile 2: Et lille teater placeret i Vordingborg, der skaber det, de kalder ”humane specific” teater; en teaterform med fokus på oplevelsen for det enkelte menneske. Teatret arbejder ikke med fiktioner eller roller, men der er stadig masser at leve sig ind i. I marts måned oplevede jeg forestillingen The Time Being, der gennem et sanseligt univers lod mig udforske min egen opfattelse af den universelle og dog subjektive “tid”.

Fix&Foxy: Kunstnerduoen Fix&Foxy laver forestillinger i alle formater, fra det konventionelle til det grænsesøgende og ja, immersive. Et eksempel på sidstnævnte er forestillingen Ungdom, der på trods af at have et par år på bagen, har sat sig fast i min hukommelse som et fantastisk og ærligt møde med ungdommen gennem en magisk festivalnat.

SIGNA: Kunstnerkollektivet SIGNA skaber stedsspecifikke performanceinstallationer, hvor de undersøger strukturerne bag blandt andet magt, nedværdigelse og lyst.

Sisters Hope: Man kan diskutere, om Sisters Hope kan kategoriseres som teater, men det er i hvert fald immersivt. Her inviteres deltagerne ind i et sanseligt læringsunivers. Som elev på Sisters Academy oplevede jeg en parallelverden, hvor undervisningen tog udgangspunkt i mine sanser, berøringer, balance, følelser og mit poetiske selv.

Endelig er det værd at nævne, at immersivt teater er en hel del større i udlandet, end det er i Danmark. Især England har en blomstrende scene inden for denne teaterform med grupper som Blast Theory og Punch Drunk. Hvis du tager en weekendtur til Berlin, kan jeg anbefale at undersøge, om gruppen Rimini Protokoll er aktuel med en forestilling.

 

Hermed er opfordringen givet videre til at dykke ned i det immersive teaters verden; at opleve, udforske og afprøve. God fornøjelse!

 

 

Teaterskribent og dramaturgistuderende med forkærlighed for gode historier og finurlige blandingsformer (gælder både teater og bagværk).