VINK_LYD_Malene_Simone

VI SØGER podcastredaktør til VINK LYD

Ansøgningsfrist: 27. september.

Er du københavner med et skævt K? Begejstres og fascineres du over det underfundige og blomstrende kulturliv i hovedstaden? Og kunne du tænke dig at formidle denne begejstring videre til andre gennem podcasts og kortere lydfortællinger?

Så kan du blive fanebærer for det seje hold på VINK LYD; podcastredaktionen på det digitale kulturmagasin VINK. Vi søger nemlig en redaktør, der brænder for at facilitere historier fra – og om – Københavns mangfoldige lydtæppe af mennesker, steder og begivenheder.

På VINK skildrer vi københavnerkultur, og vi er ikke bange for at dyrke de smalle nicher og den personlige stemme.

Vi søger en redaktør, der:

  • Kan vinkle historier og koncepter på en skæv, levende og engagerende måde.
  • Kan redigere podcasts med henblik på at øge lytterens oplevelse.
  • Kan inspirere, hjælpe og strukturere lydmagernes tid, såvel som din egen.
  • Har lyst til at indgå i et stort frivilligt fællesskab og engagere dig i dét.

Det er vigtigt, at du har erfaring med teknisk og journalistisk lydproduktion. VINK LYD redigerer sine podcasts i programmet Hindenburg. Derfor er det alfa omega, at du har gode tekniske færdigheder i redigeringsprogrammet, da det er dig, der som den ansvarlige skal lære fra dig, hvis der kommer nye podcastere til, og når en podcast skal redigeres inden publicering.

Vi tilbyder:

  • Ledelsesegenskaber.
  • Medansvar og medbestemmelse i en hurtigt voksende organisation.
  • Et kæmpe netværk inden for det kulturelle felt.
  • Stor kreativ frihed og muligheden for at eksperimentere, øve dig og have det megaskægt, mens du udvikler dig som redaktør og lydfortæller i samspil med andre.
  • Et spændende, dygtigt og kreativt fællesskab af over 90 frivillige VINK’ere, som jævnligt udbygger fagligheden til VINK SESSIONS eller fester og hygger til VINK HYGGE og VINK LIVE.
  • Muligheden for at sætte dit præg på en lydredaktionen og vores ugentlige podcasts.

Din rolle som redaktør:

  • Du får ansvaret for lydredaktionen som pt. tæller 8 podcastere. Du bliver deres primære go-to person, som de skal kunne sparre og idéudvikle med. Samtidig skal du bistå med sparring og hjælp på lydmagernes produktioner.
  • Du får ansvaret for at hverve nye podcastere til din redaktion.
  • Du står for at arrangere ugentlige redaktionsmøder.

Stillingen er tidsmæssigt tiltænkt at kunne fungere sideløbende med et fuldtidsjob eller studie. Det er et stort plus, hvis du er fleksibel i dit daglige skema, og at du har lyst til at deltage i de mange sociale tiltag.

Hvis du er interesseret i at blive VINK LYDs næste podcastredaktør, så send en ansøgning til nuværende redaktør for VINK LYD Lasse Ørum Klinke på mailen lyd@vinkkbh.dk med en ansøgning og CV, hvor du fortæller kort om dig selv og om, hvorfor du skal være VINK’s nye podcastredaktør. Senest 27. september.

Har du spørgsmål til stillingen, så giv nuværende podcastredaktør Lasse et kald på 30 60 06 41 eller skriv til projektchef Matilde Lund på matilde@vinkkbh.dk.