“VI KAN GODT LIDE AT GÅ NOGLE STEDER HEN SOM VI IKKE ER HELT TRYGGE VED”

INTERVIEW: Kalahas nye EP Mama Ngoma er et vidnesbyrd om kulturel nysgerrighed og musikalske eksperimenter. Tirsdag aften holdt bandet releasekoncert og indhyllede spillestedet Alice Cph i bankende beats, skærende synthesizers og afrikansk polyrytmik.

mama ngoma//artwork: Zven Balslev

 

Første gang jeg møder Kalaha ved jeg ikke, at de er Kalaha. Det ved de faktisk heller ikke selv, for bandet er slet ikke dannet endnu. Året er 2013, og de fire musikere er instruktører på en workshop, som afholdes i forbindelse med Strøm Festival, og som fokuserer på at sammenbinde jazz, elektronica og musikalsk improvisation. Workshoppen kulminerer i en koncert på Red Roof i DGI-Byen, hvor kvartetten improviserer sig igennem mere eller mindre hele deres sæt med stor succes.

Godt fem år senere bytter bartenderen på Alice Cph min krøllede halvtredser til en kold øl, netop som Kalaha træder på scenen, griber deres instrumenter og byder velkommen. Siden koncerten på Red Roof har kvartetten spillet verden tynd, udgivet to albummer og to EP’er og vundet en Danish Music Award for årets danske særudgivelse i 2017.

 

Bandets musikalske stil er en fusion af en lang række elementer fra vidt forskellige musikalske praksisser og leder både tankerne i retning af funk og fusionsjazz, såvel som techno, drum & bass og afrobeat. Resultatet er en ganske særegen cocktail, som er lige så svær at putte i en kasse, som den er let at holde af.

Kalahas fire medlemmer kommer da også fra meget forskellige baggrunde. Trommeslager Emil De Waal har rødder i jazz såvel som populærmusik, guitarist Niclas Knudsen kendes fra den eksplosive og genrebøjende trio Ibrahim Electric, og elektroniske musikere Jens Berents Christiansen og Mikael Elkjær kendes fra projekterne Rumpistol og Spejderrobot.

 

I aften holder denne brogede skare release på deres anden EP, hvis titel, Mama Ngoma, vidner om en udgivelse, hvor særligt vestafrikanske inspirationer skinner igennem. Bandet sætter i gang, og publikum omsvøbes af elektroniske flader og komplekse grooves. Musikken vil fremad, og energien slår næsten gnister fra de fire skikkelser på scenen. Folk rokker med og rundt omkring på spillestedets gulv lader adskillige ben til at have udfordringer med at holde diverse impulsive dansetrin på afstand. Med jævne mellemrum sender Niclas Knudsen skæve temaer og virtuose soloer afsted fra sine guitarstrenge, der lægger sig sikkert til rette ovenpå de tre øvrige musikeres solide fundament af polyrytmer, velkomponerede riffs og tung bas, der kilder i brystet.

 

//alle fotos: Jacob Rasmussen

 

 

Selvom numrene ofte divergerer fra hinanden og stikker i adskillige retninger, er det også ganske tydeligt, at der er en rød tråd i bandets lyd. “Vi er generelt et meget nysgerrigt band”, fortæller Jens ‘Rumpistol’ mig. Det handler rigtig meget om at eksperimentere, improvisere og prøve nye ting af i musikken. “Ellers begynder vi bare at kede os”. Og improvisation og musikalsk udforskning er bestemt to elementer, der altid skinner igennem hos Kalaha. “Det her band lever jo blandt andet af, at vi er fire meget forskellige musikere,” siger Emil De Waal. “Vi har hver især meget forskellige comfort zones, så musikken er hele tiden i en form for spænding”. Resultatet er en lyd, der udforsker og udfordrer traditionelle genrebegreber og nægter at lade sig karakterisere inden for konservative rammer.

På mange måder er det lige præcis dét, der gør Kalaha så interessant. Det er musik, der fortæller om fire eventyrlystne musikere, som både kombinerer hver deres ekspertise, samtidig med at de konstant træder ud af de vante rammer for at søge nye muligheder og dermed skaber en lyd, der både er kompleks og særdeles alsidig. Mama Ngoma er hovedsageligt præget af vestafrikanske tendenser som Afrobeat og Highlife, men de fire numre på EP’en (plus to remixes) er samtidig forløbere for bandets næsten fuldlængde album, som ser dagens lys til foråret 2019, og som kommer til at indeholde inspirationer fra både koreansk, tyrkisk og muligvis også brasiliansk musik. Så længe der er noget interessant og noget, som er værd at udforske, så er det egentlig ikke så relevant, om det har rødder i afrobeat eller drum & bass, konkluderer bandet. Det handler om at bevare nysgerrigheden og at udfordre sig selv såvel som hinanden.

 

Mama Ngoma synes at åbenbare sig som en naturlig forlængelse af bandets lydmæssige udvikling, og videreudvikler den bemærkelsesværdige blanding af elektronica, afrobeat og jazz med form og finesse. At de fire numre på EP’en virker en smule mere gennemproducerede og tilbagelænede end nogle af de tidligere udgivelser klæder kun orkesterets skæve stil. Her er både plads til dansetrin, fest og fandenivoldskhed, såvel som at læne sig tilbage og nyde en musikalsk rejse til fjerne horisonter og eksotiske himmelstrøg.

 

Se videoen til nummeret Mama Ngoma her:

 

Hør EP’en her:

 

 

Kaffeafhængig musiker og musikvidenskabsstuderende med forkærlighed for analoge synthesizers, imperial stouts, chelsea boots og CV Jørgensen.