The Lake – en radiokanal for eksperimentel og inspirerende lydkunst og musik

Jeg har læst lidt om The Lake og tastet mig ind på www.thelakeradio.com et par gange, da jeg møder dem til SMK Friday, hvor de spiller live. Jeg har forstået så meget, som at de har modsat sig de kommercielle radiostationeres know-how, reklamernes højborge og de pegefingre, der bestemmer, at det og det nummer skal spilles 10 gange samme dag. Så jeg er ret nysgerrig, da jeg nogle mails og dage senere møder Rasmus Stolberg og Kasper Vang.

 

De har til huse i et lille kontor på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro, som ikke er ret meget større end mit gamle pigekvistværelse, og de er to ud af de fem, der tilsammen har skabt The Lake. De tre andre er Mads Bauer, Casper Clausen og journalisten Jan Stricker.

 

Måske ved du, at Rasmus, Casper og Mads spiller sammen i Efterklang. Og Rasmus påpeger også over for mig, at manges nysgerrighed vækkes af den grund, men at det er vigtigt for ham at understrege, at The Lake handler om The Lake og ikke om Efterklang. Således er det også det, vi snakker om med udsigten til Sct. Jørgens sø, hvor ænder pjasker, mens blade falder som sne.

 

Udsigten over Sct. Jørgens sø fra The Lakes lille, firkantede kontor. Herfra strømmer musik til og fra mange forskellige steder i verden – for eksempel Helsinki og Budapest. 

For otte måneder siden begynder de fem at arbejde på en online radiokanal, som de gerne vil have til at være et sted for eksperimentel og inspirerende musik og lyde. De vil sende 24/7, og kanalen skal fungere som en playliste, der afspilles tilfældigt. Hvilket den har gjort, siden de gik i luften d. 13. august i år – men så alligevel ikke helt tilfældigt, forklarer Rasmus og Kasper. Der er en slags algoritme, som sørger for, at der ikke kommer to numre af 20 minutters varighed lige efter hinanden, og at det nye bliver spillet lidt mere end det ældre. Men derudover styres kanalen med en ret demokratisk hånd, som tillader en mangfoldig, relativt lige fordelt afspilning af det, der bliver modtaget på det lille kontor ved Sct. Jørgens sø.

Og mangfoldigheden er virkelig ikke til at se igennem. Rasmus og Kasper fortæller mig om henvendelser fra Helsinki og Budapest. Det drejer sig om små lokalscener, der igennem The Lake kan nå ud til et globalt publikum. På den måde får The Lake lov til at ophæve nogle af de gængse mekanismer, hvor igennem musik normalt opnår sin popularitet. Normalt kører det meget gennem engelske og amerikanske radiokanaler, men pludselig kan det være ligegyldigt med Pitch Fork, fortæller Rasmus, som er det magasin, der plejer at sætte dagsorden for indie-rockscenen.





Radiodemokrati. Rasmuspå øverste billede og Kasper på det nederste. Begge fortæller de med en rolig iver og ihærdighed om ønsket om at demokratisere en radiokanals flade. 

For blandt de mange henvendelser findes der også egenproducerede ting, som altså ikke kan findes eller lyttes til andre steder. Måske findes det kun på vinyl, eller er nogle skitser, der aldrig fandt vejen til en plade. Det giver en diversitet og strækker på en måde The Lakes musikbibliotek ud, lidt ligesom når man trækker i en harmonika. For der er god plads. Og den plads kommer blandt andet også af, at der ingen vært er. Der er ingen radioavis og heller ikke en vejrudsigt. Det skaber et tidsløst univers, for du bliver aldrig afbrudt, når du lytter til The Lake. Vi snakker om, at det er afstressende, at det er et trygt lyttemiljø, og at man på en eller anden måde trækker tempoet ud ved at spille sange, der varer mere end tre og et halvt minut og droppe al sniksnakken. Selvom nogle numre nogle gange larmer. Og der for eksempel er et interview med Rasmus’ svigermor og en optagelse af nogle køer på en mark i Norditalien. Ifølge drengene er det en måde at personalisere The Lake på, fordi der netop hverken er værter eller vejrudsigt.

Og det fungerer. Ved at insistere på at lege med hele forestillingen om, hvad en radiokanal er og skal være, er The Lake på knap tre måneder lykkedes med at skabe et lytterum for tusindvis af mennesker på globalt plan. Siden da har de fem drenges nysgerrighed og ihærdighed til stadighed sammensat et genremæssigt kamikaze af et musikbibliotek, som også appellerer til andre folks nysgerrighed. Det er en måde at folde musikkens rum ud på, og ved at trække lydkunst ind over,  gør de også dét rum større – og lettere tilgængeligt. Det afinstitutionaliserer værker, man ellers kun ville have hørt i et mørkt museumsrum eller på et galleri, og gør dem mere tilgængelige – i toget over Storebælt i en eftermiddagssol, i stuen mens jeg folder vasketøj, i lommen på vej fra A til B. Her er både hidsig jazz, charmerende beat og romantisk klassisk. Kanalerne, genrene og fortegnelser rodes sammen, og jeg slipper for at vælge, hvad jeg helst vil høre. Hos The Lake kan jeg høre det hele.


Kontorinspiration. Mange sjove ting finder vej til kontoret. For eksempel Viser på valse og En kort historik över Framtidens musik

Og der er andre end mig, der gerne vil høre det hele. Jeg spørger dem lidt halvretorisk, om der er plads til en radiokanal som The Lake. Om der findes lyttere, som har savnet en musikalsk flade som deres. Både Rasmus og Kasper istemmer et entydigt ja, sagt med et ligesom stolt og tilfreds smil, der vokser. Og en ting er, at de som aktører er begejstrede og iklædt gåpåmod, men en anden, og såklart helt afgørende ting, er lytterne. Dem er der heldigvis mange af, og de har taget imod The Lake med kyshånd. Dertil skal lægges alle de, der gerne vil samarbejde med dem. Og som er med til ekspandere og videregive det musikalske univers, som The Lake gerne vil være ambassadører for, og som de er skabere af. Når The Lake rydder deres flade og dækker Roskilde Festivals Gloria-scene, der typisk huser kunstnere med et mindre publikum end de større scener, som deres øjesten, giver de lytterne en oplevelse, de ikke kan få andre steder. Til februar begynder de et større samarbejde med Copenhagen Jazzhouse, når de præsenterer to koncerter til Københavns Vinterjazz-festival. De trækker radioen ud af studiet og gør den til noget, vi kan mødes omkring. Og ligeså, når de rydder deres flade en fredag aften i midten af oktober og sender live fra SMK omgivet af flere århundredes superkunst.

Og det er nogle af de grunde til, at The Lake har ramt plet og på kun tre måneder har samlet sig en lytterskare, som du kan folde i tusindvis. Og til hvorfor jeg er en af dem.

HVOR: www.thelakeradio.com
HVORNÅR:
24/7, 365/365. Go get it.
Skriv desuden til dem på contact@thelakeradio.com, hvis du har noget, du synes, de skal lytte til eller være med til.

Alle fotos// Kirstine Autzen