Quick Quick Obey – Drengedrømme fra Foxhole Estate

Quick Quick Obey udgav i april deres debutalbum Bulb Days. I maj spillede de på den Aarhusianske SPOT Festival, som blev præcis den åbning, som de fire, unge drenge i bandet havde håbet på. Der er snak om koncerter i Holland og Belgien, og drengene selv vil gerne til Norge. Jeg har mødt Esben, forsanger og pianist, forud for deres gratis koncert i Pumpehusets Byhave på onsdag. Det handler om, hvordan naiv kreativitet og ungdommelighed dumdristighed i en positiv forstand kan udvide drømmene og den grobund, de bygges på.

 

EN IDÉ DER HEDDER QUICK QUICK OBEY
For seks år siden, i 2008 gik fire jyske drenge på Klejtrup Efterskole. De begyndte på en idé, som ved årets slut hed Quick Quick Obey, fortæller Esben og kigger op mod den junisol, vi sidder under. ”Det var det, man sagde – sådan nogle ting får bare deres navne af tilfældige årsager, og så er det bare dét, det skal hedde.”
Og det blev det ved med at hedde, efter at Esben og Søren flyttede hjem til Thy, Mikkel til Lemvig og Nikolaj til Viborg, hvor de alle begyndte på deres respektive gymnasier. Derefter var det noget med at stille sit grej lodret i en bus og så stå og holde det i halvanden time for at nå frem til en fælles øver. Ifølge Esben var det sundt at køre bandet som et langdistanceforhold som et slags løft fra start. På deres første øver laver de således fem-seks sange på en weekend; der var gå-på mod og ingen begrænsninger. Det var noget.
Tre år senere er de alle blevet studenter, og inden 2012 blev til 2013, beslutter de sig for at lave et album. Tanken var at lave det hele selv, og den var ladet med ydmyghed og et minimum af forventninger. For tanken var lige så meget at lære en masse ting om, hvordan man i det hele taget laver en plade – og at den lærdom senere hen kunne resultere i en bedre plade næste gang, der skulle laves en.


Fotos// Nick McKanlay.

FOXHOLE ESTATE LIGGER I VORUPØR
10 kilometer fra den lille nordvestjyske by, Thisted, ligger der en endnu mindre by, som hedder Vorupør. Tre-fire kilometer ud af en landevej fra Vorupør, ligger der en gammel landejendom på et fladt, tørt og kedeligt sted. ”En stikkontakt i øst tændte en lampe i vest” siger Esben, og jeg griner. Bandet holder først vinterferie i huset og indspiller to sange. Derefter låner de det frem til juni og kommer der så meget som muligt. Esben fortæller mig, at det var en god tid – der var ingen stress. Særligt bemærker han over for mig, hvordan det at gå hånd i hånd med årstidernes skiften var specielt. At projektet startede i en kølig og kedelig februarmåned, men endte i en lun og håbefuld junimåned, som den, vi også sidder i nu.
Jeg spørger Esben, om huset havde et navn, og det er med et lidt forlegent grin i stemmen, at han fortæller mig, at de kaldte det for Foxhole Estate. Han fortæller mig så meget om det her sted, som jeg kan mærke har været helt særligt og essentielt for drengene og deres Bulb Days. En staldrude går i stykker til en fest, og nogle dage senere står Esben i minusgrader, i hidsig vestjysk vind med tilhørende slud, og skal reparere den. Kontrasten er slående i forhold til, at han netop inden har leget og eksperimenteret med den musik, som de fire drenge elsker at skabe sammen. Der går tre ruder i stykker ved forsøget på at reparere den ene – men det skal også gøres. Og på den måde er der tusinde små ting, som gør det interessant at kombinere det friske, positive og åbne musikersind, drengene går rundt med i deres skabelsesproces, med det, vi alle kender som helt gængse, småkedelige og trivielle dagligdagsting. Rengøring, oprydning, handlen ind – logistik og praktik. Det er en sjov kontrast til det rum, der opstår, når drengene spiller musik. Ifølge Esben er det et helt basic, drengenaivt og musikalsk udgangspunkt, det opstår af. Og sangen Figures handler om netop det rum. Et rum, som mest af alt er eksperimenterende og legende, og hvor musikken lader dem mødes i en forståelse, der ikke behøver nogen forklaring, men bare er – og lader folde sig ud på bedste vis.

Quick Quick Obey – Hold Your Breath.

I slutningen af juni står drengene med et færdigt album. Nogle af numrene er tre år gamle, andre end uge – men de kan lige så meget, de er lige så gode. Og de står med en udlevelse af en drengedrøm. En følelse af at have taget den rigtige beslutning og at have klaret det uden nogen hånd over sig. Behøver jeg sige, at det stråler åbenlyst og overbevisende ud af Esben, hvor vigtig og god en beslutning, det var for dem?  

EN PLADE, DER FØRST UDGIVES EFTER ET EFTERÅR OG EN VINTER
En ting er at stå med en færdig plade. En anden ting er at finde nogle, som vil udgive den. Drengene havde tænkt sig at gøre det hele selv, men sådan blev det imidlertid ikke. For imens pladen endnu ingen kontrakt har, bliver drengene i efteråret 2013 inviteret med på tour af The Eclectic Moniker. Her møder de nogle mennesker, der er, hvor de gerne selv vil hen, men de møder også nogle, der gerne vil hjælpe dem derhen. De begynder at høste ros og anerkendelse, og de bliver rådet til at vente med at udgive deres plade. Således skriver de først i januar 2014 under på en kontrakt. Samme måned får de bekræftelse på deres ansøgning til Spot Festival, som gerne vil have dem spillende til festivalen i maj. Pladen bliver modtaget med kyshånd. Esben fortæller om, hvor surrealistisk en oplevelse det er. At folk lige pludselig taler om den her plade, som de har brugt så lang tid på, og at der pludselig er folk, der tror på dem. Det er meget mere, end de havde turdet håbe på. Det mere, som får ydmygheden og smilet til at gro. Og også troen.


Fotos// Nick McKanlay.

ET REGNSTYKKE MED SPOT FESTIVAL SOM FORELØBIGT FACIT
Esben nævner Spot Festival som ret essentielt i hele regnestykket. Efter at have sendt 1000 mails til 1000 forskellige mennesker, er det en kæmpe overraskelse, at nogle af de her 1000 mennesker faktisk kommer. For de ved intet, men de kommer, og de bliver klogere. Folk er glade, og responsen er overvældende. Esben forklarer mig, hvor svært og indviklet det er at promovere sit navn. Noget, som bandet langt hen af vejen selv har været involverede i, fordi de hverken har en manager eller booker til at gøre arbejdet for dem. Men det lykkes, og jeg vil især nævne Rolling Stone i Tyskland, som skriver om dem. Faktisk er deres navn nævnt i de fleste reportager fra festivalen. Ikke noget stort og prangende, men bare det at blive nævnt i en positiv tone, er af stor betydning. Således skal bandet i løbet af efteråret både til Belgien og Holland og har selv en drøm om at komme til Norge. Og hvordan gror de her drømme?
De gror, fordi Esben – og resten af bandet – gør noget, de er gode til og glade for. Det falder dem let for – og ifølge Esben er de ting, der falder en let for ofte også de ting, man skal lægge sin energi i.


Foto// Nick McKanlay. 

Så jeg giver Esben et knus og går hjem i juniaftenen med en masse stof til eftertanke.
Hvis man gør det, som man virkelig gerne vil. Det, som man bliver glad af, i både mave, hoved og hjerte. Dét, der kan gøre en rundtosset i hele kroppen – ud i yderste lille, fine fingerspids og inderste, varme hjertebeat, så resulterer det sommetider i resultater, som ligger hinsides det, man havde turde håbe på. Hinsides det, som man havde regnet med kunne gøre en glad. Det resulterer i en udvidelse af drømmen, dens grobund og af ens kunnen – ligesom en fortælling, der bare spreder sig selv ud, i samme tusindfold som solen, der folder sig ud over byen i junis optimistiske, langsomme men lovende håbefuldhed.

Quick Quick Obey er ladet med håb, og jeg glæder mig meget til at se dem spille i Pumpehusets Byhave på onsdag d. 25. juni. Det er ganske gratis og perfekt til en af de overstående langsomme, men håbefulde sommeraftener. Det starter kl. 19, og jeg håber, vi ses – allermest for din egen skyld, for Quick Quick Obey laver noget musik, der virkelig er værd at lytte på. Med deres kamikaze af storladenhed, simpel poesi og en overbevisende vokal, kan jeg bruge hele sommeren med deres Bulb Days.

Hvis du lyst, kan du desuden stemme på Hold Your Breath, som ligger på Det Elektriske Barometers hitliste. Det har jeg gjort.

HVAD: Koncert med Quick Quick Obey.
HVOR: Pumpehusets Byhave, Studiestræde 52, 1554 KBH V.
HVORNÅR: Onsdag d. 25. juni. Koncerten starter kl. 19.
PORTEMONNÆ: GRATIS!

__

//Forsidefoto: Daniel Buchwald Rasmussen.