For mange er det en ultimativ drøm at gøre sin hobby til en levevej. At bruge det meste af sin tid på at lave det, man elsker allerhøjest. For 27-årige Maria Jagd er det en drøm, der er blevet til hverdag på baggrund af vilje, målrettethed, mod og ikke mindst et stort talent. Med violinen under armen har hun taget skridtet fra musikkonservatoriet til en tilværelse som selvstændig violinist. En stilling, man ikke finder på Jobindex, og som Maria ofte må forsvare over for venner og familie.
Her ses Maria Jagd med det anmelderroste band, Broken Twin.
Vi har taget plads på Depanneur i Griffenfeldsgade på Nørrebro. En atypisk, skæv og aldeles fransk café. Mødestedet blev spontant udpeget 30 sekunder forinden, men virker for mig som den ideelle ramme for mit (første) møde med Maria, efterhånden som jeg lærer hende at kende. Hun er frisk, sød og oprigtig beæret over, at VINK har lyst til at tale med hende. Jeg lader hende forstå, at vi med denne portefølje af portrætter under overskriften ”Musikkens ansigter” har til formål at skildre de typer, der har stor betydning for musikkulturen i København. Dem, der giver uden at tage, og som ikke nødvendigvis er vant til at stå forrest, når der skal tages pressebilleder. Maria Jagd er en af dem. Hun føler sig hjemmevant på spillestederne – i særdeleshed i København, men lige så vel i store dele af Europa. Det særlige ligger i, at Maria sjældent spiller med det samme band mere end to aftener i træk eller højest én tour. Ganske atypisk har hun valgt at agere som selvstændig violinist – til rådighed for dem, der ønsker at booke hende, men som hun samtidig selv kan identificere sig med. For at forstå, hvordan det kan lade sig gøre, skal vi mange år tilbage:
”Jeg har aldrig spurgt mig selv, om der var andet, jeg hellere ville lave. Det føles ikke som et tilvalg for mig at gøre musikken til en levevej – det modsatte ville snarere føles som et fravalg. Det har altid været en drøm.”
Kentaur er et lovende musikprojekt i branchen, og her spiller Maria Jagd også med.
Den bredt anerkendte skole var Marias base hele vejen igennem folkeskolen og gymnasiet. Hendes hverdag delte hun med en masse andre børn og unge, der alle kunne ”et eller andet” og havde dét. De fleste delte den samme drøm, og for Maria føltes det derfor ikke som noget surrealistisk, når hun proklamerede, at hun selvfølgelig ville på musikkonservatoriet og efterfølgende være en anerkendt violinist. Det ene skridt tog det næste, og kort efter MGK, der står for Musikalsk Grundkursus og fungerer som et forstadie inden konservatoriet, var første delmål nået. Det musikalske talent fra Sankt Annæ var nu på vej til at blive klassisk uddannet violinist, men allerede her mærkede Maria den første udlængsel. Hun ville hellere spille rockkoncerter end klassiske symfonier. Derfor tog hun en drastisk beslutning og skiftede til den rytmiske linje. Her nød hun selvsagt stor opmærksomhed og fik hurtigt skabt sig et vigtigt netværk. Hun blev booket til det ene projekt efter det andet, den ene koncert efter den anden, og pludselig var kalenderen så fuld og udlængslen så stor, at hun tog den nødvendige konsekvens at droppe ud af konservatoriet.
“Jeg følte, at jeg havde studeret i evigheder. Jeg var blevet godt skoletræt og vidste slet ikke, hvad det ville sige at være ude i marken, så det måtte jeg prøve. Og jeg lærte mindst lige så meget af det, som af at gå i skole.”
Sådan skete det, at Maria sprang ud som selvstændig. Kontakterne var på plads fra tiden på skolebænken, og hun var klar på, hvad der bød sig af muligheder.
Hverken bundet af kontrakter eller geografi
Som hun sidder over for mig og deler sin historie, virker hun forbløffende fattet. Hun er klar over, at det egentlig var meningen, at hun skulle have færdiggjort sin kandidatuddannelse. Hun er indforstået med, at hendes valg af branche ikke er det sikreste. Men det er det, hun vil. Det er fascinerende at mærke hendes iver og begejstring for sit ”produkt”, som hendes evner i dag udgør. Det er den samme historie om iværksætteren, der får en lys idé og bryder ud af sine faste ramme for i stedet at skabe noget stort, som man har hørt så ofte. Maria har ikke oprettet en decideret virksomhed (endnu), men bliver betalt med løbende honorarer. Hendes evner med violinen stilles til rådighed som en service, der kan bookes for både en enkelt aften eller for eksempel tre timers indspilning. En service, som mange har nydt godt af. Maria har gennem de seneste år blandt andet spillet med navne som Heimatt, Broken Twin og Kentaur. Alle har været så tilfredse, at de vender tilbage til hende, når de skal ud på landevejen igen eller er gået i studiet.
Hun har alle dage haft København som base, men altid med et internationalt udsyn. En af fordelene ved ikke at besidde et 8-16-job med fast skrivebordsplads er, at man i princippet kan arbejde hvor som helst og når som helst. Det giver Maria mulighed for at takke ja, når blandt andet førnævnte bands spørger, om hun vil med på tour rundt i Europa. Hun fremhæver især Tyskland, hvor musikkulturen er væsentlig anderledes, end hun oplever, at den er herhjemme:
”Det er tydeligt at mærke, at folks lyst til kultur er anderledes syd for grænsen. Selvom København gør det godt på mange områder, er det bare noget andet. Når jeg har spillet i Tyskland med bands, som end ikke har udgivet noget i landet, er spillestederne fyldte. Folk går forbi og ser, at der er livemusik på programmet og giver det en chance. Der hersker en anden respekt overfor de udøvende – som om de ligger højere på samfundets prioriteringsliste. Det kunne hele Danmark godt lære lidt af. Man taber ikke noget ved at udfordre sit udsyn lidt. Der er en tendens til, at folk helst vil betale for at se de kunstnere, som de har hørt på P3 eller set i X Factors finaleshow – så ved man på forhånd, hvad man betaler for. Det er lidt ærgerligt. Når det så er sagt, så savner jeg altid København, når jeg er væk.”
Drømmen før pengene
”Indtil videre har det kørt mere eller mindre af sig selv. Jeg har ikke gjort mig så mange tanker om at brande mig selv – det har hovedsageligt været fra mund til mund, at folk er blevet klar over, hvad jeg laver. Jeg har heller ikke nogen karriereplan, men her i de stille vintermåneder har jeg gjort mig mange tanker, og jeg tror, at jeg med tiden vil gå en mere klassisk vej med for eksempel et website, der demonstrerer, hvad jeg kan, og fortæller lidt om mine priser. Jeg har også gjort mig mange tanker om, hvilken slags musiker jeg gerne vil være – om jeg både vil kunne bookes til indspilninger og koncerter, eller om jeg vil fokusere mere på film og teater. Måske munder det ud i en karriereplan!”
Netop teatret er en ny dør, der har åbnet sig for Maria Jagd. For nylig blev hun ringet op og spurgt, om hun havde lyst til at lave teater det næste halve år. Aveny-T på Frederiksberg har sammen med Aarhus Teater skabt forestillingen American Spirit om Johnny Cashs liv. Til det skal der hyres et orkester, der kan spille blueslegendens bagkatalog på scenen. En udfordring, den innovative violinist ikke kunne modstå.
”Så nu skal jeg det. Det bliver udfordrende og sjovt. Det handler om at gribe de muligheder, der byder sig. Jeg nyder, hvordan situationen er nu – at jeg som i dette tilfælde kan sige ja til at rive teltpælene op og flytte til Aarhus i en længere periode, når vi opfører forestillingen der. Derfor øver jeg mig i ikke at bekymre mig for meget om fremtiden. Jeg har aldrig været materialistisk anlagt, og for mig handler det om drømmen før pengene. Det er det her, jeg vil, og nu skal jeg vise omverdenen, og ikke mindst mig selv, at jeg kan det.”
Læs om flere af Musikkens Ansigter: