Musikkens ansigter: Ham der sørger for musikken

26. december 2016

Jeg stod klar til at bestille i baren, da Jens trådte ind på Harbobar med et udtryk, der fortalte, at kulden havde været et lige så ukomfortabelt bekendtskab for ham, som den havde været for mig kort forinden. En mand i den tilstand havde brug for lidt at varme sig på, tænkte jeg, og tilbød ham derfor en kop kaffe. ”Årh nej tak, jeg har allerede fået en del kopper i dag. Men jeg vil da gerne have en juice”. Tydeligvis var Jens ikke, som jeg, lige stået op af sengen for at traske ned på Blågårdsgade til vores formiddagsaftale. Til den slags sløve hverdagsmorgener, skulle jeg hurtigt erfare, at Jens, med efternavnet Back, har lidt for meget at se til.

 

En uges tid før jeg mødte Jens der på Harbo Bar på Blågårdsgade, havde jeg tilbragt en aften på Stengade. Altså spillestedet. Den torsdag havde jeg oplevet en koncert, der var en del af festivalen Sorte Firkant, der afholdes forskellige steder på Nørrebro. Sorte Firkant er hovedsageligt arrangeret af Jens. Vi anbefalede Sorte Firkant i vores weekendguide i den uge. Så måske, hvis du har været vågen og heldig, stod du et sted der i mørket med mig, og havde fornøjelsen af at høre Dans Dans’ helt exceptionelle koncert. Melodisk og eksperimenterende, energisk og fuld af liv. Et helt igennem positivt bekendtskab, der efterlod mig med den helt specielle følelse inden i, som kun en god liveoplevelse kan give.

 

Blandt publikum på Stengade // Foto: Lasse Wernblad

 

Det tog sin begyndelse helt tilbage i Jens’ gymnasietid, dét med at arrangere koncerter og give folk som mig musikalske oplevelser. Her begyndte han, som mange andre unge mennesker, at spille musik, og som så mange andre, der brugte tid i et øvelokale, var det vigtigste at komme ud at spille koncerter og lege rockstjerne. Problemet var desværre bare, at der efter hans mening ikke rigtigt var nok, der gad at booke dem. I det tilfælde var der ikke andet at gøre end at tage sagen i egen hånd og selv få det til at ske.

”Siden dengang har jeg bare ikke rigtigt kunne holde op med det igen, tror jeg”. 

Den dag i dag har han booket flere hundrede koncerter og mærker ingen tegn på nogensinde at skulle blive træt af det. Hvilket nok er meget godt med tanke på, hvordan Jens’ dagligdag ser ud, for som tidligere nævnt er Jens en mand, der har gang i mange ting. Alle med musikken, og de oplevelser det giver folk, som et evigt omdrejningspunkt.
En oplevelse der har sat sit aftryk, og som stadig står stærkt i erindringen, har han i den grad været med til at give mig. Ud fra alle de smil og glade miner jeg kunne se i rummet omkring mig, vil jeg også vove at tale på deres vegne, og erklære en generel tilfredshed over at koncerten var blevet en realitet. Selvom man godt kunne fristes til at tro, at bandet Dans Dans var af dansk oprindelse, så var de rejst hertil fra Belgien. De er samtidigt ikke et af de udenlandske bands man kan forvente at komme til at opleve på dansk grund i tide og utide, da de er fundet på den belgiske undergrundsscene. Herfra var de inviteret til Nørrebro, hvor jeg sammen med 24 andre fik en musikalsk energiindsprøjtning, som vi nok skal rejse til Belgien, eller vente i en rum tid, for at opleve igen.

 

En tredjedel af Dans Dans.  En guitarvirtuos i aktion. // Foto: Lasse Wernblad

 

Hvordan dette band er blevet gravet frem, fik jeg desværre ikke svar på, da Jens ikke havde været ansvarlig for lige netop denne booking. Så I, og jeg selv, må nøjes med et generelt svar. En bookers arbejde handler meget om intuition, da der er meget materiale, og mange navne, der skal bearbejdes. Noget får man anbefalet, andre ting bliver man tilbudt igennem utallige pressemeddelelser og mails, mens andre mere lokale navne ofte er noget man støder på selv i sin ret omfattende omgang med musik. Med hele den omfattende database, af mangel på bedre ord, gælder det om at navigere ud fra nogle forskellige elementer; hvad kan sælge billetter, hvilken kvalitet kan man stå inde for, og hvad passer i den musikalske profil, man ønsker at have. Som med alt andet i verden bliver man god af at øve sig, og Jens har finpudset denne intuition gennem mange år og mange timers arbejde.

 

Hans hjertebarn er det lille bookingfirma, Collosal, som han har med sin kammerat Jeppe. Det foretagende kører nu på sjette år, og en weekend i foråret opnåede de deres hidtidige højdepunkt, med minifestivallen, A Collosal Weekend, i Vega. Festivallen rummede 12 navne, halvt danske og halvt udenlandske. Hovedsageligt var det bestående af noget rimeligt mørk rock, hvilket festivalens salgstekst ikke lagde skjul på “A Colossal Weekend er to dage med alternativ, mørk og progressiv musik indenfor genrerne post-metal, hardcore, post-rock, math og doom (…)”.
En hårdtslående aften, der har plantet en solid milepæl for de to kompagnoner.

 

At være et lille bookingfirma i en by som København har dog ikke været uden udfordringer. København er en storby, i hvert fald i format, med alt, der hører sig til af massevis af kulturtilbud og især mange spillesteder. Der er mange om buddet, hvilket betyder, at man som nystartet bookingfirma ikke får noget som helst forærende.
Bare det at få folk til at læse de mails man sender ud, har til tider været en udfordring i sig selv”.

Men seks års hårdt arbejde har betalt sig, og især efter festivallen i Vega befinder de sig i en god position. Ikke som et kæmpe bookingfirma, der kommer til lave store koncerter og tjene massevis af penge, men det har heller aldrig været ambitionen. De er ved et punkt, hvor der er en masse folk, der ved hvad de står for i forhold til hvilken type og kvalitet af musik, de er garant for. Både i forhold til koncerter og andre musikbegivenheder de booker og arrangerer, men også når det gælder deres tjans som tourbooker for danske og udenlandske band, som de også varetager i det lille firma.

 

 

De to centrale elementer i Jens’ arbejde; Musikken og publikum. Kun adskilt af en scenekant // Foto: Lasse Wernblad

 

Det lyder som nok til et fuldtidsarbejde i sig selv, men det er det faktisk ikke, for ved siden af har Jens et lidt mere traditionelt arbejde som bibliotekar. Ved siden af sin uddannelse i performance-design, der er en form for eventuddannelse, hvis du ikke er inde i RUC-jargonen, er han også uddannet hos Dansk Biblioteksskole. Du tænker måske, at bibliotekarjobbet, med sin håndtering og udlåning af litteratur, ikke er særligt centreret omkring projektmageri, som jeg ellers påstod at alt var, men herigennem får han alligevel til en vis grad lov til at udfolde sin glæde ved musikken og arrangementerne. For selvom han også laver det, man vel kan kalde klassiske bibliotekaropgaver, så handler jobbet på Blågårdens bibliotek også om musik med indkøb til og opretholdelse af bibliotekets vinylbeholdning, og eventplanlægning i forhold til at stable de forskellige arrangementer på benene, som der tilbydes Nørrebros biblioteksgængere og lokalbefolkning.

 

Som man dog kan udlede af Jens’ sidegesjæft i bookingfirmaet, så får han ikke stillet sin skabertrang gennem jobbet på biblioteket. De to tjanser har dog heller ikke været en for stor mundfuld at gabe over, faktisk nærmere en ikke helt tilstrækkelig mættende én af slagsen. Ikke mange hundrede meter fra hans primære arbejdsplads har han fundet endnu et sted, hvor han kan udleve sin trang.

 

Indgangen til Jens’ tredje legeplads, Stengade // Foto Lasse Wernblad

 

Det er hos spilledet Stengade. Han havde selv frekventeret og beundret stedet i mange år, så da han fik mulighed for at træde ind i stedets bookingteam, slog han til. Her er han en del af det otte personers store hold, der med hver deres spidskompetencer og præferencer sørger for, at spillestedets musikprofil er en spraglet og rummelig størrelse. Jens’ bidrag kommer primært fra hans udgangspunkt som rocknørd; gerne den mere hårdtslående og eksperimenterende slags. Det er ikke en præferenceramme, der fastlåser ham som booker, da han har et alsidigt forhold til musik, men alligevel vil der ”oftest være mindst en guitar på scenen,” som der står i ”om Jens”-rubrikken på Stengades hjemmeside. Han nyder den frivillige tjans på stedet, der i hans optik udfylder en vigtig rolle i det Københavnske musikmiljø med en scene, der kan rumme det meste.

 

Den rummelighed skinnede tydeligt igennem under Dans Dans’ koncert i og med, at et instrumental-band, der blander jazzede passager og rockede energiudladninger, samt alt derimellem, nok ikke er ret meget i nærheden af, hvad man vil betegne som det, der er mainstream på den Københavnske musikscene. Med sin genremiskmask, og stærkt eksperimenterende tilgang, var det udefinerbart, og dermed også svært at placere på scener med en mere markant og snæver musikprofil. Med en mere udpræget jazzlyd havde det passet perfekt på steder som Jazzhouse, eller Montmartre. Med en mere udpræget rocklyd kunne det have været i Vega eller Huset. Men lige med deres skæve blanding af det hele, kunne man næsten ikke forestille sig et mere oplagt bud end her på Stengade.

 

En anden tredjedel af Dans Dans i de sidste forberedelser til bandets koncert // Foto Lasse Wernblad


Jens har et ret begejstret forhold til den københavnske musikscene, hvilket også er en af grundende til, at han brænder så meget for at bidrage til den. Niveauet af spillesteder er efter hans mening ganske høj. Som udøvende musiker, der har turneret over det meste af Europa, er hans forhold til standarden af de københavnske kun positiv.
København har utallige scener, som han alle kunne have lyst til at prøve kræfter med. Han indså i høj grad under sin planlægning af Sorte Firkant, hvor meget potentiale han egentlig føler, byen har. Festivallen endte med at være spredt ud over fire spillesteder på Nørrebro. Den eneste grund til det antal ikke blev højere, var at han aktivt blev nødt til at sætte en grænse for sig selv for, at han kunne følge med. København er fyldt med scener, der alle udfylder en rolle og tilbyder en bestemt profil, der i hans optik gør København til en by med rum til mange forskellige musikalske bølger, samt diversiteten mellem dem.

En mangelvare kunne være en scene med plads til hiphop, der ikke bare er en del af den forhastede og overhypede del af genren, men hvor den kvalitetsbestemte og gennemarbejde hiphop har rum for at udfolde sig. ”Nej, det ved jeg slet ikke nok om genren til,” svarede Jens, da jeg spurgte, om det ikke kunne være en opgave for ham. Som booker skal man i hans optik forholde sig til de genrer, man har en gennemgribende viden om. Og der hvor Jens står stærkest, er der trods alt som regel mindst en guitar på scenen.

 

 

En journaliststuderende musiknørd med en forvirrende og bredt omfavnende musiksmag. Vi snakker et spektrum fra vred hiphop til Arcade Fire og videre til Kate Bush. Forsøger via sit virke her på VINK at afdække musikken i København i alle dens afskygninger og former.