Lyt til Blågården

For nogle er området omkring Blågårds Plads forbundet med bandekrig og skyderier. For andre er det stedet, hvor man mødes med venner over en kop kaffe eller tager på legepladsen med sine børn. Der kan fortælles mange historier om Blågården, men det er alt for sjældent beboernes egne stemmer, der præger omverdenens billede af boligområdet på Nørrebro. Derfor har organisationen HØRT sat sig for at sætte de personlige fortællinger i centrum gennem en lydvandring i kvarteret.

 

Jeg mødes med en lille gruppe mennesker på Blågårds Plads en eftermiddag i solskin. De fleste er kommet i par, jeg er der alene og kender ikke nogle af de andre, men vi giver alle hånd og hilser på hinanden. Én bliver udstyret med et kort, der skal guide os rundt på turen, og vi får udleveret hver vores lille mp3-afspiller med tilhørende hovedtelefoner. Vi skal på lydvandring. Jeg ved ikke helt, hvad det er, men jeg kan forstå på vores guide, at vi skal lytte til fem forskellige lydfortællinger på fem specifikke steder, der har betydning for historierne. Det er beboere fra det almene boligområde Blågården, der deler deres personlige fortællinger om stort og småt. Nogle af områdets beboere er med i min gruppe, mens andre tilfældigvis kom forbi og ville se, hvad det var. Lydvandringen er denne dag iscenesat, så der ved hver fortælling er en post med små opgaver, vi skal løse, eller folk, der tager imod os. Fremover kan man tage på lydvandring, lige når man vil ved hjælp af mobiltelefonen eller en mp3-afspiller med tilhørende ”skattekort”, som kan lånes på Blågårdens Bibliotek.

 

Lydvandring. Deltagerne lytter i fællesskab til historier, der er fortalt af områdets beboere. //Foto: Niklas Buhl

 

Det er organisationen HØRT, der står bag lydvandringen. HØRT laver projekter i krydsfeltet mellem kunst og samfund, hvor de lader menneskers personlige fortællinger skabe og styrke nye demokratiske fællesskaber. Projektleder Anna Louise Hjorth Andersen forklarer, hvordan idéen til lydvandringen opstod:

 

”Vi oplever, at dem, der bor i området, elsker det og oplever det som enormt hyggeligt og trygt, mens diskursen i offentligheden og blandt folk, der ikke kender området, er, at det er problemfyldt og utrygt at være der. Vi fandt ud af, at området er på listen over de mest utrygge steder i København, og så opstod idéen om at prøve at finde ud af, hvordan vi kunne invitere folk ind i det her kvarter, så de kan se det med beboernes øjne.”

 

Derfor besluttede de at lave en lydvandring, hvor beboernes personlige fortællinger er med til at sætte nogle andre ord på livet og hverdagen i Blågården end dem, der normalt præger den politiske debat. Projektet er blevet til i samarbejde med Det Gode Naboskab, som er boligselskabet FSB’s boligsociale indsats på indre Nørrebro, der arbejder med beboerinddragelse og netværk i boligselskabets ejendomme. Derudover har HØRT samarbejdet med Områdefornyelsen Nørrebro og radiojournalisten Julie Thing, der har produceret lydfortællingerne.

Børn af Den Sorte Firkant

I gamle dage var området omkring Blågården kendt som ”Den Sorte Firkant”. Det blev betragtet som noget af Københavns værste slum. Der er flere bud på, hvordan kvarteret fik sit øgenavn; ét går på, at det på en saneringsplan fra 1971 blev markeret med en sortbrun farve, et andet går på, at der lå et gammelt jernstøberi, som sodede områdets bebyggelse til. I 70’erne og 80’erne gennemgik området en omfattende fornyelse, og i dag er Blågården en af Danmarks største boligforeninger. Den består af bygningerne, der omkranser Blågårds Plads og strækker sig helt fra Nørrebrogade til Åboulevarden og fra Peblinge Dosseringen til Assistens Kirkegården.

 

Man får en fornemmelse af kvarterets historie i Annes fortælling, som vi lytter til, da vi når Folkets Park ved Stengade. Anne fortæller om sin barndom i ”Den Sorte Firkant” i 70’erne. Dengang var det svært for Anne og hendes kammerater at finde steder i området, hvor der var plads til at lege og være børn. Da et stort område i ”Den Sorte Firkant” stod tomt, var Anne sammen med områdets beboere med til at etablere og besætte byggelegepladsen ”Byggeren” og Børnenes Befriede Butik, som blev hendes barndoms fristeder.

 

Blågårdens børn. Otteårige Jasmin er en levende fortæller med en god fantasi. //Foto: Niklas Buhl

 

I dag er det en anden sag at være barn i Blågården. Der er mere lys og luft mellem bygningerne, og på Blårgårds Plads er der legeplads og fodboldbane. Otteårige Jasmins fortælling giver et indblik i en fantasifuld og eventyrlig barneverden. Hun fortæller levende og energisk om sit yndlingssted i en af områdets baggårde, som vi besøger på turen. Her bor en flok høns, som Jasmin er blevet gode venner med, men der gemmer sig også en uhyggelig historie om en begravet løve… Alt det kan man høre mere om på lydvandringen.

Fortællinger der skal høres i byens rum

Foruden Jasmin og Anne stifter vi også bekendtskab med Mohammed, der har mødt Dronning Margrethe på Blågårdens Bibliotek, Nina, der i en kærlighedshistorie afslører, hvorfor der er malet et gult kryds på Baggesensgade, og Niels, en eksiljyde, der på trods af umiddelbare modsætninger genkender sin hjemstavns landsbystemning i livet i Blågården.

 

Byhave i Blågården. Niels er vokset op i Jylland og savner af og til livet på landet, så han nyder muligheden for at dyrke grønt i beboernes fælles køkkenhave.  

 

Lydfortællingerne er velproducerede og nøje udvalgte, så de ikke blot fungerer som historier i sig selv, men også passer til bestemte steder i området. Derfor bliver der tilføjet et ekstra lag til fortællingerne, når man lytter til dem under en gåtur rundt i kvarteret, og de steder, som vandringen fører os hen, er med til at gøre fortællingerne mere levende. Det bliver en interessant oplevelse for mig at bevæge mig rundt i området på denne måde, fordi jeg får øjnene op for nye detaljer og steder, jeg ikke har lagt mærke til før. Jeg bor ikke selv på Nørrebro, men kommer der ofte. Alligevel blev jeg overrasket over, hvad der gemmer sig bag Blågårdens røde murstenshuse. Jeg vidste for eksempel ikke, at der boede en flok høns i en af gårdene bag ved Blågårds Plads, eller at Niels og de andre beboere dyrker grøntsager i en fælles køkkenhave langs med Stengade. Disse små opdagelser var sammen med de fem fortællinger med til at give et mere nuanceret syn på det område, jeg troede, at jeg kendte.

 

Det er ikke så meget narrativerne, der bærer lydfortællingerne. De fungerer snarere i kraft af det personlige møde med fortællerne og sammenhængen mellem historiefortælling og sted. Det kan derfor varmt anbefales at bevæge sig ud på turen på egen hånd eller sammen med en ven. Lydfortællingerne kan downloades på HØRTs hjemmeside eller lånes på Blågårdens Bibliotek via en mp3-afspiller og et skattekort.

 

Skattekort og mp3-afspiller kan lånes på Blågårdens Bibliotek, så alle kan begive sig ud på ruten. //Foto: Niklas Buhl

 

Hvad: Lydvandring.

 

Hvor: Blågårds Plads på Nørrebro. Se kort over turen her.

 

Hvornår: Download fortællingerne her, og tag på lydvandring med din telefon, lige når du vil, eller lån mp3-afspiller og kort på Blågårdens Bibliotek. Se bibliotekets åbningstider her.

 

Portemonnæ: Gratis.