Der findes ikke følelser, Cohen ikke kunne orkestrere med ord
Den sidste boheme forsvandt, som når et stjerneskud løber over himlen
med et enkelt stribe af lys i en nattehimmel fuld af stjerner
På hans spritnye dødsmesse
Sidder han med en cigaret halvt ude af et vindue
sidder han med en cigaret på hver side af livet
det mørke og det lyse
Hans længes efter det mørke
Det var hans yndlingsleg.
Som musiker blev han altid i skyggen
af hans grå fedora, af lyrikken, af koret
som han styrede som en marionetdukke
og skabte en hymne til alle nattens 24 timer
Sommetider levede han i askese
Sommetider levede han af nydelse
nu lever han i det hinsides
med bøgerne, digtene, musikken
Som ledestjerne
Sincerely L.Cohen