Eget Værelse – en verden af lyd og larm

Eget Værelse er et kunstnerkollektiv og en udgivelsesplatform for de fem musikere Anja Jacobsen, Sonja LaBianca, Jaleh Negari, Maria Diekmann og Maria Bertel, der tilsammen også udgør bandet Selvhenter. Ud over Selvhenter er de på kryds og tværs involveret i en række andre kunstneriske projekter, som man kunne stifte bekendtskab med på Forbrændingen i Albertslund lørdag 28. november. // Fotos: Zuhal Kocan

Selvhenter spillede på Forbrændingen i Alberstlund foran en overdimensioneret drømmefanger, som AFUK havde lavet i dagens anledning. //Foto: Zuhal Kocan 

 

Mens jeg stod i garderoben og var i færd med at aflevere min jakke, lød der pludselig et brag, der fik mig til at fare sammen. Den første koncert var gået i gang, og lyden viste sige at komme fra Bad Astma aka Maria Bertel, der med sin effektmanipulerede trombone skabte de mest utrolige og voldsomme udbrud. I et nærværende og eksplosivt sammenspil med sin trommeslager lagde Bertel ud med en kraftpræstation af en optræden, hvor hele rummet blev fuldstændig fyldt op af den massive lyd og de to musikeres kropslige tilstedeværelse på scenen.

 

Herefter fulgte fire korte og intense optrædener. Som en babushkadukke foldede Eget Værelse deres mangfoldige musikalske projekter ud ét efter ét, mens publikum begærligt indtog den ene dosis efter den anden af kollektivets legesyge mikstur. Frk. Jacobsen (Anja Jacobsen) gik alene på scenen, og hendes kombination af solosang og skæve, fragmenterede beats stod som en luftig kontrast til Bad Astmas kraftfulde lyd. Dernæst fulgte en mere svævende og melodisk koncert med violinisten Maria Diekmann og hendes tre gæstemusikere. 

 

Sonja LaBianca. //Foto: Zuhal Kocan 

 

Dragende toner fra kælderen

Efter en pause blev vi bedt om at tage overtøj på og følge med ned i Forbrændingens kælder. I et stort, industrielt rum med rå betonvægge og højt til loftet spillede Sonja LaBianca en solokoncert på saxofon, der blev fint forstærket af rummets klang. Publikum fordelte sig rundt om i det kolde kælderrum, og med deres vinterjakker på lyttede de intenst, mens de stirrede tomt ud i luften. Jeg tror måske, at de, ligesom jeg, lod sig rive med af LaBiancas udtryksfulde toner.

 

Gulvet var fyldt med effektpedaler, der blev brugt flittigt under koncerterne. //Foto: Zuhal Kocan 

 

Jaleh Negaris koncert lagde ud med en komposition, hvor fire musikere synkront trommede løs på hver deres bækken, understøttet af svævende lydflader fra to keyboards. Det var næsten trance-agtigt, og jeg blev fuldstændig fordybet i den repetitive musik, der ledte tankerne hen på Steve Reichs Music For 18 Musicians. Efter Negaris koncert var det tid til at løsrive sig fra trancen og komme op af det kolde kælderrum for at opleve aftenens sidste koncert. 

 

Jaleh Negari og Maria Diekmann. //Foto: Zuhal Kocan 

 

En voldsomt energisk afslutning

Selvhenter spillede et lidt længere set og fuldendte dagens arrangement med et brag af en koncert – bogstavelig talt. Der var skruet op for effekterne, der til tider fik blæserinstrumenter og violin til at lyde som heavy metal guitarer. Med de kraftfulde lydflader og et energisk samspil var det svært ikke at blive revet med af bandets energi.

 

Det var som om, musikernes kroppe gik i ét med instrumenterne, og det hele smeltede sammen til en stor organisme af lige dele skønhed og aggressivitet. Som at gå en tur ved Vesterhavet og blive blæst helt og aldeles igennem. Bagefter føler man sig næsten helt renset. Sådan havde jeg det i hvert fald efter denne dag i selskab med Eget Værelse og deres voldsomme og smitsomme energi.  

 

Maria Diekmann. //Foto: Zuhal Kocan 

Skriv en kommentar

kommentarer