//Det bar’ rock. Det bar´ rock det hele//

Baby In Vain er et rockband, der består af tre medlemmer, Benedicte, Lola og Andrea. De spillede en støjende, mørk og elektrisk koncert på et intetanende og uforberedt Vesterbro den 25. maj. Mærk suget og bliv trukket med ud i rockens univers, hvor det er guitarriffs, som er kraften, der holder sammen på atomerne.

//Illustrationer: Olga Liva Bruun

 

Vesterbro
En varm majdag har mødt sin afløser i en lun majaften. Enghaveparken er scenen for petanque-spillende venner, enlige rygere sidder på bænkene og et massivt hold af fugle, deriblandt måger, ænder og svaner, har taget plads midt i parken. Og så er der min veninde og jeg, der er i gang med at indtage historiens dårligste kebab. Det var helt klart ikke en særlig ophidsende optakt til aftenens næste punkt – en koncert med Baby In Vain. Vi er på en måde helt uvidende om de fysiske kræfter, der snart skal suge al vores opmærksomhed til sig, som stemningen før en implosion. Dog er der ét billede fra parken, der følger mig hele koncerten igennem. En and står ved kanten af det lille overfyldte bassin, der er centralt placeret i parken. Den vender næbet væk fra os, og så skider den. Men det går så langsomt, at både min veninde og jeg sidder helt optagede og målløse på vores bænk. Den trækker virkelig tiden ud, næsten nydelsesfuldt. Bagefter er vi begge flade af grin, og hvor absurd det end lyder, bliver billedet af denne and et billede på, hvad det er Baby In Vain formår på scenen. At trække tiden ud.

 

 

 

 

Langsomt på den helt rigtige måde
Baby In Vains show er indvoldsvridende langsomt – på den helt rigtige måde. En koncert der sænker pulsen til en dunken i slowmotion, men stadig får blodet til at bruse af ophidselse. Det er tungt, og det er grunge, og “Det er bar’ rock, det er bar’ rock det hele”, som Andrea siger midt under koncerten til stor begejstring for publikum. Og måske er det egentlig bare det, det er. Tung grunge rock, der lyder lidt af Jack White og lidt af 90’ernes stoner rock. Rock, der både sender lytteren af sted til en tør og ensom ørken, hvor kaktussen er kongen, men samtidig skyder lytteren ud i universet på en lydbølge af rå, sitrende og distorted guitar. Koncertsalen, som Baby In Vain fylder ud med deres ro, vokser sig på en gang uendeligt stort, som om hele planeter, stjerner og rumskibe så let som ingenting ville kunne svæve rundt i deres egne baner. Men når de tre piger står på scenen føles det samtidig som om, at hele verden snurrer om denne koncert. Scenen bliver et sort hul, og guitarriffenes massefylde når et maximum, og suger alt omkring dem til sig, og gør rummet så utroligt småt og intimt. Denne vekselvirkning af energi skaber en helt magnetisk stemning under koncerten. Baby In Vain har ingen problemer med at iklæde sig den, i virkeligheden meget gennemtraskede rockattitude. Når Andrea og Lola, de to sangere og guitarister, står guitar mod guitar midt på scenen og vrider deres instrumenter og kaster med håret. Når Benedicte, trommeslageren, laver det ene planetspindende fill efter det andet. Identiteten ‘vi gir’ ik’ en fuck, vi spiller bar’ rock’, er ikke til at tage fejl af og gennemsyrer hele koncerten.

 

 

For the Kids
Det kan godt være at Baby In Vain spiller langsomt og tungt, men de er altid on point, og de udfordrer hele tiden tempoet i musikken. Højdepunkterne under koncerten er da også der, hvor de, som de legebørn de er, driller koncertgængerne med netop temposkift og andre musikalske detaljer, som virkelig kommer til sin ret live. De velkomponerede sange gjorde det til en fornøjelse at stå og lytte og langsomt, blive ført ind i og overgive sig til et legende musikalsk mørke. Baby In Vains nyudkomne EP hedder faktisk For the Kids, og mens de tre musikere står på scenen, giver det pludselig rigtig god mening. Ligesom i “de-gamle-rock-og-rul-dage” hvor rock-musikken var et oprør, er der nemlig også oprør i luften under Baby in Vains koncert. Måske et oprør mod den meget bastunge, dancehall og hiphop-inspirerede R’n’B, der er så populær lige nu. Eller et opgør med idéen om, at hård rock kun er en (afdød) genre for mænd. Eller et skridt væk fra den del af ungdomskulturen, der i er optaget af kroppen i ekstrem grad. Andrea, Lola og Benedicte rækker tunge til det hele, mens de spiller deres musik “for the kids”, som favner alle, der tilslutter sig Baby In Vains rock’n’roll-oprør. Denne aften er publikum da også en blandet gruppe, unge, voksne og børn. Det er nemt at blive smittet af Baby In Vains ungdomssind, der hylder det legende, rebelske og antiautoritære. Det mærkede koncertgæsterne dén lune majaften på Vesterbro, hvor Baby In Vain trak os alle sammen med elektromagnetisk kraft til et sted, hvor tung rock er for alle.

Psst. Du kan opleve Baby In Vain live på Tinderbox d. 24. juni eller på Alive Festival i Thy d. 11-13. august 2016!

Musikredaktør på VINK, danskstuderende på KUA, barrista på Fovl.