David Bowie

Jeg tog min cykel

engang i november

for en del år siden

til en musikbutik, der nu er fortidslevn

købte:

Hunky Dory, Young Americans og Station to Station

med konfirmationspenge

En lykkelig stund sunget ind af David Jones vokaler

Jeg sad om aftenen, om natten

på min fars JVC-system og hørte pladerne frem og tilbage, frem og tilbage

Jeg bildte mig selv ind, at jeg ville være:

DAVID BOWIE

og stå med min guitar på scenen iført laksko og rød makeup

høre saxens langstrukne melodi i Neukölln

spille Mike Ronson og Spiders from Mars

i et univers, der folder sig ud uden for menneskets labyrint

 

Jeg bilder mig ind, at jeg engang imellem er:

DAVID BOWIE

og jeg gemmer mig bag trenchcoatens mystik

og leger med folks vaner

Nogle ting sker

Jeg er en sort stjerne

med to-farvede øjne

der ryger cigaretter med The Thin White Duke

og begår karaktermord. Knust Spejl, Diamond Dog

Aladdin Sane. A Lad Insane

Udvid rummet. Mist forbindelsen

Du må ikke kede dig, Major Tom

 

Nu ser stjernerne anderledes ud.

Tiden tog sig en cigaret.

Aske til Aske. Station til Station

Her er vi

Et magisk moment

There is no sign of life

It’s just the power to charm

I’m lying in the rain

But I never wave bye-bye

Tiden… han venter i vingerne.