Betonlaboratoriet i Rantzausgade

En kendt musiker ytrede engang: ”music is my religion”. Og hvis musik er en form for højere guddommelig magt, så må de her to mennesker være hellige elektronika-techno-præster. Mød de to kreative og passionerede musikere, Mikkel Sönnichsen og Daniel Ashok Skjødt, der står bag pladeselskabet Concrete Lab. 

 

Mikkel Sönnichsen (tv) og Daniel Ashok Skjødt (th), der står bag pladeselskabet Concrete Lab // Foto: Tabita Kristensen

 

Selve studiet er hærget, men på den fede måde. Det er et sted, man har lyst til at hænge ud, og jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Mikkel, den ene af stifterne bag Concrete Lab, fortæller mig, at der lidt spontant er kommet nogle venner på besøg. To af dem kommer ind ad døren og har lige været henne for at købe øl.

 

Her er der plads til at ryge cigaretter og drikke øller en tirsdag eftermiddag. Her er en afslappet atmosfære. Men bag denne afslappethed finder jeg et højt ambitionsniveau og ikke mindst nogle virkelig dygtige, kreative kræfter bag projektet.

 

Døren til pladeselskabet kan skimtes i det fjerne højre hjørne af nedgangen til bilkælderen // Alle nedenstående fotos: Lisa Larsen

 

Det perfekte match

Man får straks fornemmelsen af, at de her to fyre kender hinanden temmelig godt. Jeg fornemmer også, at det er en af deres styrker; at de komplimenterer hinanden kreativt, men stadigvæk deler samme værdier og visioner – og ikke mindst kærligheden til musik. Noget der sikkert også er med til at forklare, hvorfor de er endt med arbejde sammen.

 

Dog startede Concrete Lab ikke helt sådan. Skru tiden tilbage til 2014. Noget tid før projektet fik sit navn, sin lokation og før det formede sig til dét, det er i dag. Daniel og Mikkel går på det tidspunkt på Kaospilotuddannelsen i Aarhus og skal til at i gang med deres tredjeårs projekt.
En stor del af tiden hos Kaospiloterne er allerede gået med at arbejde sammen, og med en interesse for musik vidste de derfor begge, at projektet skulle indeholde musikken – men bare ikke hinanden. ”Vi arbejdede meget sammen i løbet af de tre år hos Kaospiloterne. Så det første vi gjorde, var at blive enige om, at vi ikke skulle arbejde sammen. Nu ville vi prøve at lave noget hver for sig. Så vi gik i hver vores retning”, siger Daniel og fortsætter, ”jeg arbejdede med nogle brancheorganisationer og nogle forskellige ting. Mikkel arbejdede med management og nogle af sine egne ting. Vi havde egentlig hver vores vinkel på musikbranchen, og så kom det sgu alligevel ret meget af sig selv. Det kunne bare ikke rigtigt være anderledes på det tidspunkt, og så var vi nødt til at slå pjalterne sammen.” 

 

 

Ikke bare et sted

Studiet i Rantzausgade danner ikke blot rammerne om den daglige gøren og laden på Concrete Lab, men lægger også til grund for dens navn. Mikkel forklarer: ”Navnet kommer af, at en ven var hernede engang og fortalte, at han lavede noget med nogen, der hed ’Lab’. Han sagde: ”I burde kalde det her Concrete Lab”. Så jokede vi lidt med det, men så på et tidspunkt syntes vi, at det skulle det egentlig bare hedde. Så pladeselskabet er faktisk opkaldt efter det sted her.”

 

 

Nyeste single ‘Bodies’ fra COCO MOON // Video: Stine Deja. Du kan i øvrigt opleve begge, når Concrete Lab i samarbejde med CPH:DOX, afholder en performance den 14. november. Her vil man kunne opleve musik kombineret med videoformatet.

 

Marble Mouth

Disse to kreative mennesker har ild i sjælen og en stor skabertræng, der kradser. Udover selve pladeselskabet, står de også selv for en stor del af den musik, der bliver produceret og udgivet på stedet.

 

Daniel er fx en del af bandet COCO MOON, der udgav sin første plade i 2010 under et andet pladeselskab, som de senere brød med. Ikke fordi der var konflikter, men blot et ønske om udelukkende at have kontrol over projektet og dets proces. Derfor flyttede de i stedet til Concrete Lab.

 

Kræfterne blev sidenhen brugt i øvelokalet og på at finde frem til bandets ret unikke lyd. Daniel forklarer: ”Vi lå imellem to ting dengang. På den ene side var det noget popmusik, og på den anden side ret indie-agtigt. Vi lå sådan et sjovt sted imellem. Vi kunne knap nok selv finde ud af, hvor vi var. Vi fik nogle gode muligheder, og på et tidspunkt trak vi simpelthen stikket og tænkte, at nu ville vi gå i øvelokalet og hellere bruge tiden på blive gode til at skrive selv; at lave noget vi kunne være stolte af og noget, som indeholder dét, vi ligesom har på hjertet.”

 

Dette kom der et nyt udspil ud af i form af deres andet album ”Marble Mouth”, der netop er udkommet på vinyl, og som du i øvrigt kan finde her eller hos Insulamusic i Blågårdsgade. Dette er bandets første udspil i fem år.

 

I løbet af de fem år er udtrykket blevet finpudset og konkretiseret. ”Det siger også noget om hvor lang tid, det har taget for os at finde indtil den lyd – dér hvor vi føler, vi kan gøre en forskel, og der bliver noget nærvær. Det endte med at blive sådan ret mørkt og dystert. Stadigvæk melodibaseret, men slet ikke på samme måde. Det er mere råt og usødet. Det har vi brugt lang tid på, og det er også derfor, folk tror, at vi ikke spiller mere. Det har taget noget tid ligesom at få det til det sted, hvor det skulle udgives” forklarer Daniel.

 

 

Musikalske paradokser

Et andet af de projekter, der bliver skabt i Concrete Lab, er Asta Fall, som Mikkel står bag.

 

Et elektronisk pop-projekt, der startede i Aarhus for tre år siden og leger i spændfeltet mellem modsætninger, hvilket netop har været tanken med det. Mikkel uddyber: ”Idéen med det er, at det har et navn på en specifik person, og det bliver lanceret som værende en fast enhed af noget. Men egentlig er det totalt løst og består af mange idéer, der bare er kommet fra højre og venstre og er blevet samlet, og der er mange sangskrivere på pladen. Projektet handler meget om at eksistere i det her spind med at være to forskellige ting – at være et helt specifikt projekt med et navn, men samtidig være alle mulige sangskrivere, der egentlig ikke er i kontakt med hinanden, men bare har lavet ting sammen løbende. Der er også numre på det, der er rigtig, rigtig hårde og nogle, der er rigtig bløde. Der er både mænd og kvinder, der synger. Der er liveindspilninger og elektronisk producerede ting.”

 

Der er en dybere mening med Asta Fall i form af tanken om at samle flere paradokser på en vellykket facon. Mennesket er i sig selv en mangesidet og kompleks størrelse og kan indeholde mange modsætninger samt perspektiver. Rent kunstnerisk er det idéen at vise, at det er muligt at håndtere begge sider.

 

 

Første single ‘Shotgun for dig’ fra BISSEs album BITCHIN // Video af Niklas Adrian Vindelev

 

’BITCHIN’ samt en båndudgivelse

Ifølge Mikkel og Daniel er det vigtigt at støtte op om det omkringliggende musikmiljø – ikke mindst, hvis man falder over en kunstner, hvis musik rører nogle følelser i én. Derfor lægger Concrete Lab også hus til kunstneren BISSE, der gør i musik, der er svær at beskrive, men som jeg nok vil kategorisere som værende meget stemningsfuldt, drømmende og kraftfuld. Hans seneste plade BITCHIN bliver fejret i dag, hvor du er inviteret med til Cava og nye toner fra albummet i pladestudiet.

 

 

Hjerte og nærvær

I studiet skabes der musik; ikke fordi, det muligvis avler prestige eller berømmelse, men fordi der findes en oprigtig kærlighed til musik her. Når Mikkel og Daniel fortæller om deres værdier, og hvad de finder vigtigt, lægger jeg mærke til, at de gentagende gange bruger ord såsom ”sjæl”, ”hjerte” og ”nærvær”. Disse ord beskriver lige netop, hvorfor folk burde lave musik. Fordi de tror på, at det kan give dem, der modtager den, noget de kan få nytte af på den ene eller anden måde.

 

Et drive, der kan være med til at overskygge nogle af de udfordringer, der kan være i at lave musik. Daniel forklarer: ”Udfordringerne ligger i, at der ikke er nogen, der køber musik længere og derfor er det fuldstændig hul i hovedet at starte et pladeselskab. Der er simpelthen ikke noget sted, der er dummere at starte, set ud fra et business-perspektiv.” Han uddyber med: ”Men det er jo til gengæld det, vi brænder for. At lave og producere musik, og dét overskygger til gengæld alle de udfordringer, der ligger i forhold til det.”

 

Mikkel nikker enstemmigt og fortsætter: ”Hverken mig eller Daniel har arbejdet i musikbranchen på det tidspunkt, hvor der har været mange penge. Så vi er vant til, at man ikke kommer til at tjene penge på en plade, man udgiver. Den udgiver man, fordi man gerne vil udgive en plade, og fordi man gerne vil lave et værk simpelthen, og det er ligesom dét, der driver det.”

 

 

Et fremtidigt Concrete Lab

Jeg spørger dem, hvordan et fremtidigt drømmescenarie for Concrete Lab ser ud, hvortil jeg får svaret, at det skal være den nuværende situation, bare i et større format.

 

Mikkel forklarer: Jeg tror sgu egentlig, det ligner meget dér, hvor det er. Det skal bare være mere. Det skal være større. Den vision vi har på projektet, det er ligesom at få rykket ved nogle af de ting, der er her af musik i Danmark. Vi vil gerne arbejde lidt indefra med folk og os selv og finde ud af hvad for noget musik, man gerne vil lave, som kan putte noget nyt ind i verden.”

 

Daniel fortsætter: ”For mig handler det også om, det der med, at al opstart selvfølgelig er svær – men i denne her sammenhæng handler det for mig meget om at blive respekteret. Det er ikke for respektens skyld, men jeg tror på, at ting har nemmere ved at lykkes, hvis man har et brand, der er respekt om. Det er dét, der er målet og det er også dét, der er drømmen. Men det er også netop det, vi arbejder stenhårdt på hver dag.”

 

Stemningsbilleder: