BEATS, BRILLER & BRANDINGKULTUR

REPORTAGE: Onsdag d. 10. oktober markerede den danske electronicaduo Mono Mono releasen på deres nyeste musikvideo med en intimkoncert i brilleforretningen VIU. VINK kiggede forbi Pilestræde i Indre By til en sang, en cocktail og en lille tankestrøm om kommerciel branding i samtidens musikmiljø.

Det er eftermiddag, det er lunt, og solen har fået vredet armen tilpas meget om på de grå efterårsskyer til, at den lige nøjagtigt kan kigge igennem dem og kaste et par varme stråler ned på Pilestræde i indre København. Folk trisser rundt med åbenstående jakker og ansigterne badet i lys. Myldretiden har endnu ikke sat ind, og byen synes for en gangs skyld at trække vejret roligt og tilbagelænet. Jeg stiller min cykel i solen og runder et hushjørne. Kort efter træder jeg ind ad døren hos brillebutikken VIU Eyewear. Her, i hjertet af Indre By, er jeg blevet inviteret til koncert og release på det danske band Mono Monos nyeste musikvideo.

 

Mono Mono består af sangerinde og saxofonist Karoline Elsig og beatsmed Jakob Frank. Deres musik er elektronisk baseret, simplistisk og drømmende, og leder tankerne i retning af kunstnere som Massive Attack, James Blake og alt-J. Svævende synthflader akkompagneres af insisterende beats og toppes af med Karoline Elsigs skrøbelige men velklingende og karakteristiske vokal. Musikken præges af rum og plads og omslutter lytteren i et drømmende og melodiøst lydunivers. I juni udgav de EP’en Natural, og i dag har de release på musikvideoen til nummeret You fra samme udgivelse.

Videoen er skabt i samarbejde med filmkollektivet 73collective og består blandt andet af klip, som er indsendt af Mono Monos fans. Selve releasearrangementet foregår i samarbejde med VIU Eyewear og afholdes i deres lokaler i Indre By. Sådan går det til, at jeg onsdag d. 10. oktober finder mig selv som en del af et release party … i en brilleforretning? Wait, what?

 

 

mono mono//Alle fotos: Jacob Rasmussen

 

Indenfor bliver jeg mødt af en snakkende menneskemængde, en bar med velkomstdrinks, og et hav af udstillede briller i alle tænkelige størrelser, former og farver. Folk hænger småsnakkende i små grupper, og flere underholder sig selv og hinanden med at prøve briller, der enten er for store, for små eller præges af lidt for mange ekstravagante farver og mønstre.

Min første tanke er, at hele brilleaspektet virker som et lidt komisk element, men ved nærmere eftertanke har det iboende fokus på det visuelle trods alt et meningsfuldt touch. Det er jo, når alt kommer til alt, en videorelease. Jeg overvejer for en kort bemærkning at investere i et par Ensoie med stel i tigerstriber og graduerede glas, men kommer hurtigt til den konklusion, at det ville være en smule fjollet, idet jeg slet ikke bruger briller. Jeg investerer i en gratis velkomstdrink i stedet.

 

Efter en rum tid siver folk op ad en trappe til et mindre lokale på første sal, hvor Mono Mono har sat op til koncert. Rummets vinduer er blændede af, og det eneste lys at finde er et par røde LED-lamper, der er spredt sparsomt ud over gulvet. De to musikere har i dagens anledning udvidet konstellationen med en guitarist, og alle tre står i midten af rummet. Da folk har fordelt sig ud langs væggene, byder bandet velkommen, hvorpå koncerten og visningen af musikvideoen begynder.

Videoen er en blanding af Mono Mono og 73collectives egne optagelser, samt videoklip med nærbilleder af kropsdele, som folk har indsendt i forbindelse med eventet. Forskellige videoklip projekteres ud i lokalet på henholdsvis to af væggene og i loftet og kontrolleres live, mens bandet performer. Jakob Frank fylder lokalet ud med stemningsfulde flader og distinkte beats, og  Karoline Elsig fuldender lydbilledet med sin vokal, der smyger sig forførende omkring publikum og kæler for deres ører.

 

mono mono “You”//Foto fra videoen.

 

 

 

Det er interessant, om end ikke overraskende, at et dansk, upcoming band som Mono Mono vælger at holde release et i samarbejde med et brand som VIU. Foruden brilleforretningens funktion som location til et musikalsk event, viser brands som Jameson Whisky og 4Sound også flaget, henholdsvis i form af gratis whiskycocktails og et udlånt lydanlæg.

 

Musikeres samarbejde med kommercielle firmaer i alverdens afskygninger er langt fra noget nyt, og postmodernismen har for længst lært os, at samarbejdet mellem kunst og kultur og kommercielle interesser er langt mere komplekst end bare at pege fingre og kalde kunstnere for “sell outs”. Det giver næsten sig selv, at de involverede brands kommer med mere end blot deres navn og logo, og lydudstyr såvel som drinks bidrager naturligvis til at skabe et godt arrangement. Men når det er sagt, så har jeg under hele koncerten svært ved at abstrahere fra, at jeg står og hører musik i en brilleforretning. Det faktum, at de helt tydeligt har en agenda om at få folk – potentielle kunder – lokket ind i deres butik, slår et lille skår i min nydelse ved arrangementet. Hvorvidt jeg er den eneste, der har det sådan, er imidlertid svært at sige.

 

Karoline Elsig, mono mono

 

Koncerten forløber relativt smooth, med undtagelse af et par enkelte tekniske problemer med noget af Mono Monos gear, som bandet dog håndterer effektivt og professionelt. Folk lytter opmærksomt til musikken, og det er svært ikke at blive fanget ind i Mono Monos drømmende univers af lyd og stemningsfulde fortællinger.

Godt en time senere har folk drukket deres drinks ud og siver stille og roligt ud i gaderne. Tilbage står jeg på Pilestræde med et tomt plasticglas og noget, der ligner et svar på spørgsmålet om, hvorvidt popmusikken endegyldigt har forplantet sig ud i forbrugerorienterede produkter, branding og kapitalistiske interesser. Arrangementet i den lille brilleforretning i Indre By skriger af spons, reklamekultur og brugermålrettet marketing. Og klart, det er da også svært at komme udenom, at den slags elementer er uundgåeligt iboende i samtidens populærmusikkultur, hvor så godt som alt og alle kan relateres mere eller mindre til kulturøkonomiske interesser.

Hvorvidt det så gøres overbevisende, vil jeg lade være op til den enkelte at vurdere. Personligt er jeg ikke overbevist. Mono Mono har et fremragende produkt musikalsk såvel som visuelt og ville, når det kommer til stykket, sagtens kunne klare sig uden at blive pakket ind i kommercielle interesser som VIU, 4Sound og Jameson.

Måske er jeg bare gammeldags. Måske er jeg naiv. Uanset hvad er det Mono Monos valg, hvordan de vil præsentere deres musik. Én ting er sikkert: Den danske duo og 73collective har skabt et interessant og fængende projekt, og uanset hvilken konstellation de præsenterer det i, bliver det spændende at følge bandet og dets musik for fremtiden.

 

 

Kaffeafhængig musiker og musikvidenskabsstuderende med forkærlighed for analoge synthesizers, imperial stouts, chelsea boots og CV Jørgensen.