All you can do is to IMAGINE

På denne dag, d. 8. december, blev den musikalske verdenshistorie ændret i 1980. En sindsforvirret fan skød og dræbte John Lennon. Fire kugler skulle der til. Fire kugler, der vendte op og ned på alt, men som endnu ikke har formået at aflive hverken myten om Lennon eller populariteten omkring musikken. Ej heller for teatret Aveny-T, der gennem efteråret og lidt endnu hylder den afdøde brite og hans musik ved en storladen teaterkoncert på Frederiksberg.

 

Foto: Isak Hoffmeyer / Aveny-T

 

Enhver kender John Lennons musik. Også de, der tror, at de ikke gør. Meget få kunstnere er fortolket i sådan en grad, som hans og The Beatles’ musik er blevet, siden de albumdebuterede med Please Please Me i 1963. Musikken har overlevet og er blevet overleveret gennem flere generationer, og der er således mange mennesker, unge som ældre, der har et nært knyttet forhold til musikken. Derfor er det nærliggende at spørge, om musikken kan holde til at blive trasket rundt i endnu en gang. Nogle ting er så fine, at de fortjener at leve videre på egen hånd. Som en myte, måske. Det er ikke altid en god idé at fortolke og udpensle, hvad budskabet, meningen eller hemmeligheden bag i virkeligheden er. Derfor var det med en vis forudindtaget skepsis, at denne Beatles-glade skribent satte sig til rette i Aveny-T’s bløde sæder, parat til at se, hvad deres storstilede teaterkoncert med den velklingende titel IMAGINE havde at byde på.

 

Med sine 17 musikalsk aktive år havde John Lennon mange lag i sig – både i sin persona og i musikken. John Lennon fra The Beatles og solisten John Lennon må ikke forveksles med hinanden. Efter eget udsagn fandt han først frem til sig selv efter bruddet med Paul, George og Ringo. Det kom helt konkret til udtryk i 1969, da John ændrede sit fulde navn til John Ono Lennon, efter at have giftet sig med kunstneren Yoko Ono. Hun fik en enorm betydning for såvel gruppen som Lennon og for hans fremtidige musik. Det er nødvendigt at påpege, idet teaterkoncerten udelukkende portrætterer den sidstnævnte udgave af hr. Lennon. I sig selv en snedig og tiltrængt manøvre, da alverdens teatre og spillesteder i årevis har fokuseret på The Beatles-klassikkerne, som naturligvis har større tiltrækningskraft blandt menigmand. Faktisk er IMAGINE verdens første teaterkoncert udelukkende med Lennons solonumre, og det forlyder, at kampen for rettighederne til musikken har taget hele 4 år forud for premieren. I sandhed et stort projekt med et stærkt skuespillerhold repræsenteret – bl.a. Jimmy Jørgensen og sangerinden Dicte, der debuterer på de skrå brædder. Var John Lennon endnu i live, ville han være fyldt 75 år d. 9 oktober i år – ganske nærliggende havde IMAGINE premiere denne aften, og har stort set været udsolgt lige siden. Med så høj en eksponeringsgrad kan man frygte, at det vil overskygge det kunstneriske. Det er heldigvis langt fra tilfældet.

 

Foto: Isak Hoffmeyer / Aveny-T

 

Hvad kan man forvente af en såkaldt teaterkoncert? Et teaterstykke med musikalske elementer? En koncert med dialog og fortællinger? Genren forekommer objektiv og abstrakt, men man skal ikke have oplevet mange sekunder af IMAGINE, før man kan vide sig sikker på, at det er musikken, der er i fokus. Heldigvis. Alle andre detaljer er nedbarberet til et minimum. Minimalistisk sceneopsætning. Minimalistiske kostumer. Minimalistiske rekvisitter. På scenen er en stor, bred og hvid rampe installeret. Alle skuespillere er hele vejen igennem, med få undtagelser, klædt i løse, hvide klæder. Det emmer af både død og liv og præsenterer musikken i de mytelignende omstændigheder, den retmæssigt fortjener.

 

Lyset er skarpt. Lyden er endnu bedre. Det ene nummer afløser det næste. Ikke ét sekund spildes. Ingen replikker, ingen dramaturgiske pauser. Der er ikke en finger at sætte på vokalerne, som leveres meget imponerende og står tilbage som et uomtvisteligt højdepunkt. To omgange af tre kvarters solo-Lennon. Fantastisk. Det er som en visuel, live Spotify-playliste, der er sat på shuffle, uden unødvendige og forstyrrende reklamer/replikker undervejs. Der står tilmed et fem-seksmand stort orkester ved scenens side, som lægger tonerne an. Et glimrende træk, som bidrager til den samlede musikalske oplevelser, på trods af, at musikerne står trængt op på få kvadratmeter. Man føler sig underholdt og undervist på samme tid. Det er sådan, musikken lyder, og du har bare at lytte efter. På dette tidspunkt har jeg glemt min skepsis. Man skal træde varsomt, når man balancerer med John Lennons efterladenskaber. Det gør Aveny-T og skuespillerne på scenen. Numrene er blevet pålagt hver deres scenografi, men musikken står velbevaret og stærkt tilbage. Behandlet med den respekt, den fortjener.

 

Teaterkoncerten åbnes og afsluttes med titelnummeret Imagine, som helt naturligt har fået en vigtig plads. Et naivt men skønt nummer, der opsummerer store dele af, hvad John Lennon står for. Et nummer, man er nødt til at kende til. Måske er det hensigten med koncerten – at oplyse en ny generation? Noget kunne tyde på det. Jeg oplevede det på egen hånd, da min unge ledsager, som ikke havde samme kendskab til baggrunden for musikken som jeg, blev ganske nysgerrig undervejs. Jeg nød, at jeg i pausen og efterfølgende besvarede hendes spørgsmål, og viderebragte fortællinger, der var vakt interesse for på ny. ”Så må deres mission vel være lykkes”, tænkte jeg.

 

Foto: Isak Hoffmeyer / Aveny-T

 

IMAGINE er en co-produktion mellem Aveny-T og Aarhus Teater. Musikken er arrangeret af Kåre Bjerkø. Rollelisten tæller bl.a. Dicte Westergaard Madsen, Jimmy Jørgensen, Ida Cæcilie Rasmussen, Sofia Nolsøe, Jacob Madsen Kvols, Michael Slebsager og Henrik Launbjerg.

 

Den oprindelige spilleplan slutter d. 12/12, men grundet stor efterspørgsel er der arrangeret ekstra-shows frem til og med 17/12. Info og billetter kan købes her.