I hotdoggens fodspor

Mad

PORTRÆT AF EN RET: I kinesisk astrologi har de noget, de kalder hundens år. Hvis det skal overføres til Københavns madbillede, så har de sidste par år i den grad hørt til hotdoggens. Vi har fået et DM i pølser, pølsevogne der serverer økologiske pølser – én har sågar en vegetarisk udgave på menuen, brødrene Price har dedikeret et helt program til pølsen og pølsevognskulturen, og som det nyeste skud på pølsestammen, har København fået sin første hotdog restaurant, der udelukkende har hotdogs og farlige cocktails på menuen. 

 

Der er vist ingen tvivl om, at hotdogs er blevet trendy, og det behager mig godt. Hvad enten min trang til en hotdog har skyldtes tømmermænd eller den lille sult på vej hjem fra en bytur, så har jeg altid valgt en hotdog over en pizza eller kebab. Det er dog ikke alle, der har delt min begejstring. I pølsevognens storhedstid var der i København alene omkring 700 vogne, der hver dag langede pølser over disken. I 2012 var der kun omkring 60.

 

En af de pølsevogne, som har klaret skærene, er Mikeys Corner på Nørrebros Runddel. Selv på en råkold dag, hvor de fleste af os ligger i fosterstilling med mavepine ovenpå de mange julefrokoster og nytårsudskejelser, er der stadig gang i biksen. Jeg må stille mig i kø for at bestille ”en ristet med det hele, tak”, og væbne mig med tålmodighed for at få en af de eftertragtede ståpladser ved disken. Mens jeg venter på min bestilling, forhører jeg mig hos den rare damen bag disken, om der stadig findes kunder, som gør brug af den såkaldte pølse-lingo? ”Ork ja,” svarer hun med et skævt smil på læben; ”Vi har en masse stamkunder, som stadig bestiller en død indianer i kano og alt det der,” siger hun, mens hun diskret spørger, om jeg skal have sennep og ketchup på.

”En pølsevogn bliver jo også kaldt for en skinkekutter,” siger min sidemand og lægger sin avis fra sig; ”Der findes en hel bog om den slags slang. Man kan låne den på biblioteket,” siger han, mens han peger i retningen mod Nørrebros bibliotek, hvor han selv lige kommer fra. Der står vi så lidt og snakker om vind, vejr, København, byvandringer og pølser. ”Jeg tror aldrig pølsevognen forsvinder helt fra det Københavnske bybillede,” siger damen bag disken; ”Vi har rigtig mange kunder – særligt unge på SU, der kommer både før og efter en bytur og skal have en ristet hotdog. Det er jo billig og god mad.” Og det må man give hende ret i. Hos Mikeys får man en ristet hotdog for sølle 25 kr. og en god sludder med i prisen.

 

På Vesterbrogade finder man en lidt mere anderledes og trendy udgave af en ristet hotdog. I den hedengangne Folkebanken og restaurant Golden Bamboo’s gamle lokaler er der åbnet en ”new kid on the block”, hvor banklån og heftig friture er skiftet ud med en restaurant, der udelukkende serverer hotdogs tilsat lidt gourmet, nytænkning og farlige cocktails. Menukortet er som navn og beskrivelse antyder koncentreret om hotdogs – alle til 56 kroner stykket og med en størrelse, der gør, at to eller tre, alt efter størrelsesforhold og behov udgør et godt måltid. Man vælger i mellem otte hotdogs, og her er lidt til enhver smag. Der er pølser lavet af lam, okse, gris og sågar en af, og hold nu fast – torsk. Mit gæt er, at du aldrig har smagt en hotdog af torsk i tempura dej toppet med spidskål og tang før, men det synes jeg, du burde, for det smager frækt og lækkert.

 

Dertil følger naturligvis alt, hvad et ægte hotdog-hjerte ellers kunne begære af toppings som sennep, ketchup, løg og syltede agurker, dog uden de ristede løg, hvilket i mine øjne er en stor fejl. Som lidt mere utraditionel topping tilbyder Foderbrættet også hotdog med svampestuvning, tangsalat og koriandercreme, eller var det noget med en omgang friteret banan på toppen?

 

Trods Foderbrættets mange skæve og utraditionelle toppings, så hører min favorithotdog til en af de mere ”almindelige” slags. Deres hotdog, Toad, lavet af en pølse på okse med hvidløg og koriander, toppet med pastinakcreme, svampe og friteret rødbede fuldendte for mig aftenen på Foderbrættet. Kombinationen af den skarpe smag fra pølsen, blødheden i pastinakcremen og svampene, tilsat et sprødt og sødt twist af rødbederne havde en fest i min mund. Smagt til med et glas sprudlende champagne kunne det ikke blive meget bedre.

 

Som tilbehør til sin hotdog kan man vælge at få selskab af Foderbrættets såkaldte bar-bites, som blandt andre dækker over Københavns måske bedste pommes, coleslaw, og noget så ærke-amerikansk at det næsten gør ondt; vaskeægte corndogs – en pølse, der er dyppet i mel, friteret i olie og sat på en pind.

 

Når maden er spist og har lagt sig over et glas eller to af husets bobler, kan man passende bevæge sig ned i restaurantens kælder. Her har man ladet Folkebankens gamle bankboks omdanne sig til et dansegulv og bar, og det giver en rig mulighed for at svinge hofterne i de sene nattetimer og derved også forbrænde nogle af de fortærede kalorier, for på Foderbrættet bliver der ikke sparet på noget!

 

Den sidste hotdog er spist, boblerne i mit glas forsvundet og med et 2014, der er gået på hæld, kan man ikke andet end at gøre status på et forrygende år for hotdoggen. En aften på Foderbrættet er bestemt et besøg værd, hvis man gerne vil prøve en lidt mere alternativ og eksperimenterende version af en hotdog. Er man derimod god for en røverhistorie og har 25 kr. tilovers, så synes jeg bestemt, du skal smutte forbi Mikeys Corner og få en sludder for en sladder.

 

Gud bevare hotdoggen.

 

Hvor: Foderbrættet, Vesterbrogade 41, 1620 København V og Mikeys Corner, Nørrebros Runddel.
Hvornår: Foderbrættet har åbent, mandag – onsdag kl. 12-24, torsdag kl. 12-01, fredag – lørdag kl. 12-02. Mikeys Corner har stort set åbent hele tiden. I weekenderne holder de åbent til kl. 05 til de morgenfriske.
Portemonnæ: En hotdog på Foderbrættet koster 56 kr. og en ristet hos Mikeys Corner til 25 kr.

 

//Foto: Louise Herrche Serup