öSkyr – skyr til alle!

Mad

Bornholms Andelsmejeri måtte for et par år siden stoppe deres produktion af bornholmsk yoghurt til stor ærgrelse for mange bornholmere. Jonas og Mads er født og opvokset på solskinsøen, og selvom de i dag bor i København, har de netop udviklet et nyt produkt, der kan fylde pladsen efter yoghurten ud. En økologisk, cremet og proteinrig öSkyr, der både kan spises som en solskinssnack, en efter-løbetur-snack, men som de to iværksættere også gerne vil have ind på de danske hospitaler.

En solbeskinnet eftermiddag i september går min veninde og jeg rundt i indre by. Vi har kigget på sneakers og nips i Søstrene Grene og er sulten-sukkerkolde på den måde, man bliver, når man opholder sig for længe og for tæt på Strøget. Men så får vi øje på en lille, fin vogn, der sælger skyr og skyris. Det er tilsyneladende ikke en hvilken som helst slags skyr; det er öSkyr. Ham, der står og sælger den, hedder Jonas, og jeg spørger ham, om öSkyr er hans projekt. Der skinner nemlig en særlig, rolig venlighed ud af ham. Det er noget med den måde, han betjener os på og byder os velkommen ved sin lille skyrvogn. Det er ydmyghed ladet med umage og ihærdighed.

Min veninde og jeg får begge öSkyris, og den er kold, cremet og lækker med den sød-syrlige rabarberkompot, vi får på. Knasende god med den granola, der drysses over til sidst. Således sidder vi og slikker os mætte i isskyr og septembersol. Nogle uger efter sender jeg Jonas en mail, for jeg får hans lille öSkyrkort med mig hjem. Jeg har på fornemmelsen, at der er en historie at fortælle, og således er jeg ret nysgerrig, da vi en mandag eftermiddag mødes på min yndlingscafé.

For nogle år siden stopper Bornholms Andelsmejeri med at lave en bornholmsk yoghurt. Og jeg kan hurtigt forstå på Jonas, at denne yoghurt ikke er en hvilken som helst yoghurt. Det er en kult-yoghurt for bornholmere. Ligesom Vesterhavsost er en kultost for vestjydere. Den slags slipper man ikke så let – det gjorde Jonas og Mads, som hans ven og kompagnon hedder, i hvert fald ikke.

De to drenge har gået på gymnasiet sammen på Bornholm og har været venner lige siden. Der eksisterer et helt særligt fællesskab mellem de bornholmere, som er i København, fortæller Jonas mig. Jeg kan godt forstå ham – når der kun er 40.000 indbyggere på en ø, er man svært afhængige af hinanden, og man lærer at holde af det, man har. Det er det lokale, der er blevet taget med til storbyen og har bevaret sin betydning og plads. Noget, der bliver ved sin form, selvom alt omkring skifter.

De to venner er på vej hjem fra en skiferie i 2012, da de hører om den føromtalte bornholmske yoghurts endeligt. De to drenge tænker, at det skal være løgn, og at det må der være en løsning på – et alternativ, noget nyt – noget, der kan fylde den plads ud. Af flere grunde bliver det økologisk skyr fra Bornholm. öSkyr.


I løbet af sommeren har drengene solgt öSkyr og öSkyris fra deres flotte vogn – både på Bornholm og i København. En af deres gode venner er grafiker og har hjulpet dem med udtryk og design. //Foto: Karin Skaarup

Jonas har nogle år forinden studeret i Atlanta. På det tidspunkt er frozen yoghurt på alles læber og i alles maver. Den sød-kolde yoghurt-is-agtige masse, man kan få lov at kombinere med alverdens søde chokoladeknapper og karamelsaucer, men også med sund, saftig frugt og knasende müsli. Men selvom man kombinerer det med de sidstnævnte accessoirers, er selve yoghurten ekstremt sukkerholdig. Jonas tænker, at det må være muligt at lave et sundere alternativ. På samme tid er skyr, i sommeren 2012, på alles læber i det ganske Danmark. Jeg kan huske, at jeg måtte valfarte til nærmeste supermarked og smage det her, som hverken var yoghurt, creme fraiche eller is. Som uanset hvad det var, kun skulle gøre gode ting for min mave og min sjæl, og som samtidig var sliklækkert.

På samme tid er Jonas’ mor kræftsyg. Hun får nogle proteinshakes på hospitalet, som, Jonas fortæller mig, smager skrækkeligt og har en kedelig og klam konsistens. Det er selvsagt især vigtigt med næring, når man ligger syg og modtager en masse behandling, som kroppen skal kæmpe sig stærk for at huse og holde til. Det må i det mindste være muligt at give vores sygdomsramte en god og lækker kost, og jeg kan kun give Jonas ret, som jeg sidder og sipper min cappuccino og skribler alt det ned, han fortæller mig.

Jeg spørger, om nogle af de to har haft noget at gøre med fødevarer før – hvorfor ellers begynde at udvikle, producere og sælge en? Men det viser sig, at Jonas er økonom, og jeg får næsten kaffen galt i mit humanistiske litteratur-hjerte, og vi griner begge lidt. Jonas løfter øjenbrynene og siger at ja, det er jo lidt noget andet end dansk og journalistik. Mads er uddannet statskundskaber, og det er mig en gåde, hvorfor de to dygtige, skole-tal-drenge begynder at interessere sig for konsistensen af skyr og smagen af en rabarberkompot. Selvom Jonas stolt påpeger, at ”jeg kommer fra en gård med malkekøer, så jeg ved, hvor mælken kommer fra, i hvert fald”.

Men det er enforankring i det lokale og en beundringsværdig omsorg for sine naboer og nærmeste, der får Jonas og Mads til at kontakte Bornholms Andelsmejeri og gøre idé til virkelighed. Det lokale forstået på den måde, at udkantsområder i 2014 virkelig kæmper en kamp for at få lov at bestå. Man skal vist ikke have set særlig mange TV-Aviser for at vide, at vi centraliserer os mere og mere omkring de store byer, og at provinsen og udkantsområderne stille og roligt mister terræn og befolkning. Det lukker skoler, købmænd og foreninger. Mads og Jonas tænker, at hvis de kan bidrage med arbejdspladser, hvis de kan bidrage med noget positivt og innovativt til Bornholm – også uden for turistperioden – er de godt på vej. Hvis de kan lave noget sjovt, hvor de kan få lov at involvere deres venner og dem, de kender, er de med til at binde et fællesskab stærkere sammen end ved blot at spille fodbold og drikke øl lørdag aften.

Så de tager kontakt til direktøren for Bornholms Andelsmejeri, Per Olesen, og præsenterer deres idé, og han vil gerne give sparing og stille sin produktionsfaciliteter til rådighed. Men de skal selv færdiggøre idéen, de skal selv finde konceptet og afsøge markedet. På den måde startede de med at lave öSkyr manuelt på Bornholm for et års tid siden. Eller rettere sagt: de starter med at finde ud, hvad öSkyr skal smage af, og hvordan konsistensen skal være for den skyr, som de vil have til at være mere proteinholdig end de andre skyr på markedet. Så man kan spise den inden en fodboldkamp og have energi til begge halvlege. Så man kan spise den efter en løbetur, for at give ens muskler de bedste forhold til at genopbygge sig – fortæller Jonas mig, og som den gamle fodbold- og løbepige, jeg er, nikker jeg ivrigt og nysgerrigt. Og måske bedst af alt, så sygdomsramte kan få deres proteiner på en god og appetitlig vis.

Sammen med drengene bag Kadeau – en bornholmsk-københavnsk michelin-restaurant, der smager af bornholmske råvarer og kærlighed for selvsamme ø, udvikler de deres opskrift. En produktion bliver lavet for at finde ud af, om projektet kan stå, og alt imens det hele gryr og bliver lavet og formet, melder bornholmske fonde sig på banen som sponsorerer, hvis en fremtidig produktion skal foregå på Bornholm – med bornholmsk bearbejdning af bornholmske råvarer. Der er altså opmærksomhed omkring de to drenges öSkyr, allerede inden den overhovedet er blevet smagt på af andre end dem selv. Der er vind i ryggen, mod og motivation for at gå i gang.


//Foto: Karin Skaarup

I juni 2014 står de således med et færdigt produkt. En öskyr, en öskyr-is og en kompot, som også er udviklet sammen med Kadeau. Jonas siger sit job op, og de får gang i en öSkyr-cykel, som kører på Bornholm sommeren over. Blandt andet til sportsstævner, hvor protein-skyren er et lækkert snack-hit og til det store politiske Folkemøde. De får deres öSkyr til salg i bornholmske butikker, i Torvehallernes Bornholmerbutik, og isen kan købes hos The Yoghurt Shop på Ny Adelgade. Hoteller og restauranter er også interesserede, og de vinder en anden plads til kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem  – vel og mærke med et helt nyt produkt.

Inden Jonas og jeg skilles, spørger jeg ham om, hvad fremtidsplanerne er. For som Jonas selv siger, er deres historie ikke så lang endnu, men de har masser af planer. De vil gerne ud i detailhandlen, og de vil gerne ind på hospitalerne og på plejehjemmene – det hele gerne landsdækkende. Til næste sommer vil de gerne ud til festivaler og events. De snakker med Kadeau om at udvikle en foodtruck med opskrifter, der har skyr som omdrejningspunkt. Hvis alt det lykkes, vil de også gerne ud over landets grænser.

Der er altså højt til loftet i öSkyr-regi, men det skal der også være, når man investerer al den tid og hjerteenergi, som Jonas og Mads gør. Jonas fortæller mig, at det ikke kun er ren sjov at starte som selvstændig, at der er mange hovedpiner, men at man til gengæld heller ikke kan betale sig fra alle de fantastiske menneskemøder, man får med. Det er jeg sådan set heller ikke i tvivl om, for jeg har lige mødt Jonas og fået en fantastisk fortælling på noteblokken, som nu er skrevet ud til jer.
Hvad: öSkyr – økologisk og proteinrig skyr fra bornholmske køer.
Hvor: Bornholmerbutikken i Torvehallerne eller The Yogurt Shop på Ny Adelgade.
Portemonnæ: 20 kroner for 150 gram skyr. 40 kroner for is inklusiv valgfri topping.

_

//Forsidefoto: Karin Skaarup