Om at nyde uden at yde

Mad

MADREDAKTIONENS ADVENTSKALENDER: Det er fjerde søndag i advent, men mest af alt, er det juleaftensdag. Vi har spist de forrige 23 dage, og i dag indtræffer finalemiddagen. Men vi fortsætter også lidt efter. Lige indtil nytår, og til dagen efter hvor de fleste af os sidder med hånden begravet i en takeaway-pose med friteret indhold. Men hvad med kroppen? Kroppen, der skal være smuk, velformet, velernæret og prioriteret. Fordi vi kan ikke forsømme den, kan vi? Vi skal både være veltrænede med former og muskler de rigtige steder, samtidig med vi skal virke cool og menneskelige, mens vi spiser burgere og bland selv slik.  Hvad gør vi med kroppen i æbleskivernes og flæskestegens tid?

Illustration:// Julie Sabber Nielsen  

 

Jeg har haft det svært med min krop i en stor del af mit liv. Der var engang til gymnastik i folkeskolen, hvor jeg havde taget en kort top med lyserøde, glitrende pailletter på, men hurtigt fik at vide af de andre piger, at man altså kunne se min tykke mave, så jeg skulle skifte trøje. Så det gjorde jeg i mange år derefter. Jeg har, som så uendeligt mange andre, forsøgt at finde en balance. Jeg har både spist pølsehorn, toast og drukket pilsnere i tre år i gymnasiet, hvilket betød tolv ekstra kilo på en bagdel, der i forvejen insisterer på at tage plads, men jeg har også haft perioder, hvor jeg stod i fitness hver dag kl. 06.30 og squattede firs kilo, men alligevel altid følte mig lidt utilstrækkelig. Men nu er jeg der vidst. Et sted tæt på balancen. Men hvert år til juletid slår følelsen ned i mig igen. Hvor meget tanken om den sunde krop, og hvordan den skal se ud, insisterer på at være en del af vores tanke- og handlingsmønstre. Fordi julen handler om mad. Både den fede, søde, cremede og brune slags. Så vi arbejder på højtryk med at forene de to ting. Vores stræben efter at bibeholde en bestemt måde at være på krop på, samtidig med vi gerne vil give os hen til den mad, vi har set frem til i elleve måneder.

 

Kroppen er mere end nogensinde i fokus. Skal den være skåret i sten i et fitnesscenter, formet de rigtige steder, tyk, tynd eller en mellemting? Vi render forvirrede rundt og prøver at agere i, hvad der netop passer til os. Vil vi helst styrketræne, løbe ture eller dyrke yoga? Og er det okay at være i tvivl? I min familie er det efterhånden en tradition, at vi alle tager ned og træner d. 24. december, efter vi har spist morgenmad. På en eller anden måde er det helt vildt hyggeligt, fordi alle siger glædelig jul, og det bliver en familiebeskæftigelse, fremfor noget der bare skal overstås. Dog er det stadig ligeså meget for at kunne nyde resten af dagen med god samvittighed. Og det er netop den følelse, jeg tror er problematisk. Hvorfor kan vi først affinde os med at spise brunede kartofler og sovs, efter vi har båret rundt på vægte i halvanden time? Fordi det første, vi siger, når vi sidder i bilen på vej hjem igen, er, at det er dejligt, vi har fået det gjort, så vi bare kan hygge resten af dagen. Igen styrter vi i fitnesscenteret fra d. 1. januar, fordi NU skal julesulet brændes af, og vi skal se skarpe ud til en sommer, der er  seks måneder væk.

 

Jeg har intet svar eller det gyldne råd til, hvordan man opnår balancen. Jeg har bare tænkt over, at vi ikke behøver at forbinde det med at nyde, med nødvendigvis ALTID at skulle yde. Vi er så vant til at skulle præstere i mange af livets aspekter. Vi skal være gode på job, gerne både pligtopfyldende og innovative, vi skal også have frivillige jobs, hvor vi lægger en masse energi, vi skal være gode kærester, endnu bedre venner, huske at ringe til familien, huske at handle økologisk eller i hvert fald ikke skrabeæg, vi skal også være up to date på nye film, ny musik, nye steder at drikke kaffen. Vi skal lægge billeder op på Instagram af det hele, men ikke for meget, så vi virker som om, vi ikke går op i andet. Og så skal vi spise sundt, men også usundt, så vi ikke er fanatiske. Vi skal helt vildt meget hele tiden. Jeg tror måske, min pointe er, at det er ok at spise en pakke klejner, en halv flæskesteg og slikke skålen ren for sovs uden at skulle tænke over konsekvenserne. Fordi det skal ikke på dit CV, om du har fråset lidt ekstra i december. Hvis man er, hvad man spiser, så vil jeg være en klejne, et honninghjerte, brændte mandler og en churro fra Tivoli overhældt af kanelsukker.

Illustration:// Julie Sabber Nielsen  

 

Det meste af det, du indtager i december, sætter sig ikke på hofterne, det sætter sig midt i hjertet, og bliver til minder og associationer om det, vi forbinder med en god jul. Nyd julesulen, som Clara skrev om, risengrøden, som Marie elsker, og klejnerne, som Kathrine koger hver jul. Nyd det hele, og nyd det dagen efter, når du spiser kold and fra køleskabet og ligger på sofaen hele dagen. Du for fortjent det – husk det.

 

Ting du aldrig må gøre, hvis du skal være sund i julen

 

  1. Lave en sund risalamande med chiafrø og kokosmælk i stedet for mandler og fløde. Ingen orker det, så lad være.
  2. Generelt at erstatte sukker og andre varer i den dur med usødede og ikke fedende varer. Det giver ingen mening. Så lad hellere vær med at spise det, du gerne vil lave om på.

 

Ting du til nøds kan gøre, hvis du skal være sund i julen

 

  1. Prioritere de brunede kartofler over de hvide. De hvide er kedelige og optager plads i maven, der potentielt kunne være brugt på sovs.
  2. Købe en julekalender med ting i eller en af dem, som du kan vinde penge på, fremfor en chokoladejulekalender.

 

VINK’s madredaktion ønsker dig en fantastisk juleaften og et godt nytår.

 

Forsideillustration af Julie Sabber Nielsen

 

Madredaktør med hang til gin, snackpølser og store følelser. Skriver meget poesi og squatter tungt. Har lært at elske koriander. Har ikke lært at elske østers.